Danske oste indtager påskebordet

Påskens klassiske ostebord er blevet udvidet med hårde oste som Vesterhavsost og Gammel Knas samt varianter af blåskimmelost.

Ost
Smag
Kvalitet
Detailhandel
Traditionelt er der blevet serveret brie, fløde-, skæreoste samt en kras blåskimmel, men i det seneste årti er hårde danske oste i stil med udenlandske klassikere som comté, gruyère og manchego dukket op på påskebordene.
Traditionelt er der blevet serveret brie, fløde-, skæreoste samt en kras blåskimmel, men i det seneste årti er hårde danske oste i stil med udenlandske klassikere som comté, gruyère og manchego dukket op på påskebordene.

Vesterhavsost, Økologisk Høost, Øko Blue, Den Hvide Dame, Gammel Knas og Tange Sø Ost. Det er blot nogle af de danske oste, som mange vil sætte tænderne i i påsken, ifølge Kasper Østergaard, formand for Ostehandlerforeningen i Danmark.

”Ligesom vi ser det i julen, vinder osten mere og mere plads på bordene, når danskerne samles for at hygge sig med god mad og drikke i påsken. Det hænger blandet andet sammen med vores øgede rejseaktivitet, hvor vi i Sydeuropa har oplevet ostens store rolle. Tænk fx på tapas. Den tradition tager vi med hjem, og det har vores dygtige mejerister forstået og brugt til at udvikle en lang række kvalitetsoste,” forklarer Kasper Østergaard.

Som indehaver af Klingenberg Ost kan han melde om øget travlhed og omsætning i delikatessekædens fire butikker i dagene op til påske.

”På lørdag, når vi har åbent efter et par helligdage, kommer folk efter nye forsyninger. Det er i højtider som påsken, at vi i branchen kan få fat i de forbrugere, der i dagligdagen ellers ikke har det store fokus på ost. Det skal vi gøre ved at lade kunderne smage på lækre varer og give dem historien om den enkelte ost, som de kan fortælle til vennerne. Det kan være med til at stimulere interessen for ost,” mener Kasper Østergaard.

I ’gamle dage’ havde man ikke ost i påsken, fordi køerne først gav mælk efter kælvning senere på foråret. Men 1960’ernes industrialisering sikrede tilstrækkeligt med mælk til produktion af ost året rundt. Det gav ost en plads på påskebordet.

Mindre revolution
Traditionelt er der blevet serveret brie, fløde-, skæreoste samt en kras blåskimmel, men det seneste årti har man oplevet en mindre revolution på serveringsfadene i påsken. Blandet andet på grund af den sydlandske inspiration, der – med Kasper Østergaards ord – har medvirket til at få danske mejerier til at lave faste oste i stil med udenlandske klassiskere som comté, gruyère og manchego.

”De danske varianter er lagret forskelligt og har hver deres særlige smag,” konstaterer Kasper Østergaard og nævner som eksempler Arla Unikas Havgus og Thises Thybo Ost.

”Mejerierne har også vist, at de kan lave lækre brie- og gedeoste samt mildere varianter af den klassiske, og gode, blåskimmel, så alle smagsløg kan være med. På den måde kan man få et helt dansk ostebord til den kommende højtid,” siger Kasper Østergaard.

Mejeriforeningen sætter fokus på knogleskørhed

Mere end en halv million danskere har knogleskørhed, men mange ved det ikke. Video og informationspiecer skal øge kendskabet til den oversete folkesygdom.

Læs mere

Masser af udfordringer for mejerierne

WORLD DAIRY SUMMIT 2019 Bæredygtighed, plantedrikke og forarbejdning er nogle af de udfordringer, der presser mejerisektoren, og som der bliver arbejdet med på internationalt plan.

Læs mere

Mælkens sukker og proteiner rummer mange fordele

WORLD DAIRY SUMMIT 2019 Mælkesukker og mælkeproteiner rummer mange positive egenskaber, som de færreste forbrugere kender til. Faktisk bør mejerierne promovere mælkesukkeret, mener en hollandsk professor.

Læs mere