Hvad er kostundersøgelsen fra DTU?
Kostundersøgelsen er en national undersøgelse af, hvad danskerne spiser. Den kaldes også Kostvaneundersøgelsen eller Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet.
Kostvaneundersøgelsen er den største kostundersøgelse, vi har i Danmark, og det er de danske myndigheder, der står bag. Undersøgelsen giver indblik i danske børn og voksnes kost. Det vil sige, at kostvaneundersøgelsen giver viden om, hvilken mad danskere spiser og dermed også hvilke vitaminer, mineraler og makronæringsstoffer, der er tale om.
Undersøgelsen giver samtidig også viden om de cirka 3800 deltagende danskeres måltidsvaner, deres brug af kosttilskud og deres fysiske aktivitet.
Det er DTU Fødevareinstituttet, der gennemfører den store undersøgelse. Den er udført på bestilling af Fødevarestyrelsen.
Kilde: https://www.food.dtu.dk/om-os/faciliteter-og-infrastruktur/nationale-kostundersoegelser
Hvornår er den nyeste undersøgelse fra?
Den seneste kostvaneundersøgelse blev offentliggjort i februar 2026. Den bygger på data indsamlet i 2021-2024.
Klik her for at komme til DTU Fødevareinstituttets undersøgelse af danskernes kostvaner 2021-2024. Siden åbner i et nyt vindue.
DTU Fødevareinstituttet har på baggrund af data fra kostundersøgelsen udarbejdet en analyse med fokus på danskernes forbrug af mejeriprodukter. Den kan læses ved at klikke her - åbner i et nyt vindue.
