Senest opdateret 7. oktober 2021

Plantebaserede drikke

Soyamælk, rismælk, havremælk og mandelmælk er blandt nogle af de mange plantebaserede alternativer til komælk. Udvalget er stort, og det kan være svært som forbruger at vide hvilken drik, der er sundest. Læs med her.

Soyamælk, rismælk, havremælk og mandelmælk er populære alternativer til komælk. De plantebaserede alternativer har dog intet med komælk at gøre. Faktisk er det ligefrem forbudt at markedsføre plantebaserede fødevarer under navne som ’mælk’, ’ost’ eller andre mejeriudtryk. Dette blev i 2017 fastslået ved EU-domstolen. Det er således ikke tilladt at markedsføre fx sojadrik som ’sojamælk’, da disse udtryk ifølge EU-lovgivningen er reserveret til animalske produkter.

Fødevarestyrelsen fastslår ligeledes, at plantebaserede drikke ikke kan anvendes som fuldgyldige alternativer til komælk. Dette uddybes i DENNE PUBLIKATION, med begrundelsen:

”Mælk er vores største kilde til calcium, som er vigtig for vores knogler (…) mælk indeholder også andre vigtige næringsstoffer som fx B₂, B₁₂, fosfor, jod, selen og protein, der især har betydning for væksten hos børn.”
- Publikation fra Fødevarestyrelsen

Til sammenligning mangler de plantebaserede drikke naturligt vigtige næringsstoffer – det gælder ikke mindst calcium og i de fleste tilfælde også protein (med mindre det er tilsat). Derudover understreges det, at nogle plantebaserede drikke kan være tilsat sukker.

Endvidere er der flere ting, man som forbruger skal være opmærksom på, hvis man drikker plantebaserede drikke afhængig af, om der er tale om soyadrik, risdrik, havredrik eller mandeldrik. Læs hvad du skal være opmærksom på nedenfor. 

Soyadrik

Soyadrik er typisk fremstillet af vand og soyabønner¹. Afhængig af mærket findes der også varianter, der er tilsat calcium og/eller andre vitaminer, rørsukker eller sirup for at søde, aromastoffer (fx vanilje eller kakao), og salt². 

Sojadrik har, sammenlignet med mælk, et lavt indhold af calcium og vitaminer (med mindre produktet er beriget). Indholdet af protein er stort set det samme, men mælks indhold af protein er af højere kvalitet sammenlignet med sojadrik.³ Kvaliteten af animalske proteiner er god, fordi sammensætningen af aminosyrerne i høj grad svarer til den, vores krop har brug for.

Kvaliteten af proteiner er generelt højere i animalske fødevarer som kød, fjerkræ, fisk, æg og mejeriprodukter, mens den er lavere i vegetabilske fødevarer som korn, bælgfrugter, frø, nødder, grøntsager og frugt. Optagelsen af protein er afhængig af fødevarens fordøjelighed. Proteiner fra vegetabilske kilder optages ikke helt så godt som protein fra animalske kilder.

Derudover skal du være opmærksom på at soja indeholder isoflavoner, som er stoffer, der har østrogenlignende virkninger. Der er stadig usikkerhed om virkningerne af et højt indtag af disse stoffer i den tidlige barndom hos både piger og drenge, hvorfor sojadrik tidligst må anvendes fra 2-årsalderen.⁴

Fordele og ulemper ved soyadrik

Fordele:

• Produktet er fri for laktose, hvilket kan være en fordel, hvis du lider af laktoseintolerance
• Produktet indeholder ikke mælkeprotein, hvilket er en fordel, hvis du lider af mælkeallergi

Ulemper:

• Flere af råvarerne (fx soyabønnen) er ikke dansk-produceret
• Produktet indeholder ikke calcium og en lang række andre vitaminer og mineraler med mindre det er beriget
• Produktet kan indeholde sødestoffer og andre tilsætningsstoffer
• Prisen er typisk højere end komælk

Risdrik

Risdrik er typisk fremstillet af vand, ris, olie (fx solsikkeolie) og salt.⁵

Risdrik har, sammenlignet med mælk, et ca. halvt så stort indhold af calcium – med mindre det er beriget.

Risdrik har et lidt højere indhold af calcium sammenlignet med sojadrik, men indholdet ligger stadig langt fra komælkens indhold af calcium. Risdrik består hovedsageligt af kulhydrater og har et meget lavt indhold af protein.

Derudover skal du være opmærksom på at risdrik indeholder små mængder af det giftige stof arsen.⁶ Derfor bør små børn undgå både risdrik og riskiks i store mængder. Særlig små børn under 10 kg bør ikke tilbydes risdrik som mælkeerstatning, da man risikerer, at deres daglige indtagelse af arsen bliver for højt.

 

Fordele og ulemper ved risdrik

Fordele:

• Produktet er fri for laktose, hvilket kan være en fordel, hvis du lider af laktoseintolerance
• Produktet indeholder ikke mælkeprotein, hvilket er en fordel, hvis du lider af mælkeallergi

Ulemper:

• En eller flere af råvarerne (fx ris) er ikke dansk-produceret
• Produktet har et lavt indhold af calcium sammenlignet med komælk med mindre det er beriget.
• Produktet har et lavt indhold af protein sammenlignet med komælk.
• Produktet kan indeholde olier og andre tilsætningsstoffer
• Produktet indeholder arsen, hvilket kan være skadeligt for børn
• Prisen er typisk højere end komælk

Havredrik

Havredrik er typisk fremstillet af vand, havre, solsikkeolie, inulin (kostfibre) og salt⁷

Afhængig af mærket findes der også varianter der er tilsat calcium og/eller andre vitaminer, stabilisator og andre tilsætningsstoffer såsom maltodextrin (et kunstigt sødestof).⁸ 

Havredrik har et lidt højere indhold af calcium sammenlignet med sojadrik, men indholdet ligger stadig langt fra komælkens indhold af calcium (med mindre produktet er beriget). Havredrik består hovedsageligt af kulhydrater og har et meget lavt indhold af protein.

Fordele og ulemper ved havredrik

Fordele:

• Produktet er fri for laktose, hvilket kan være en fordel, hvis du lider af laktoseintolerance
• Produktet indeholder ikke mælkeprotein, hvilket er en fordel, hvis du lider af mælkeallergi

Ulemper:

• Produktet har et lavt indhold af calcium sammenlignet med komælk med mindre produktet er beriget
• Produktet har et lavt indhold af protein sammenlignet med komælk
• Produktet kan indeholde olier og andre tilsætningsstoffer
• Prisen er typisk højere end komælk

Mandeldrik

Mandeldrik er typisk fremstillet af vand, mandler, sukker eller anden form for kunstigt sødestof, stabilisator og emulgator⁹. Afhængig af mærket findes der også varianter, der er tilsat calcium og/eller andre vitaminer.¹⁰ 

Mandeldrik indeholder naturligt en meget lille og ubetydelig mængde calcium sammenlignet med komælk. Derudover skal man være opmærksom på fedtindholdet i mandeldrik. Sammenlignet med skummet-, mini-, kærne- og letmælk indeholder mandeldrik op til dobbelt så meget fedt. Det er fortrinsvist umættet fedt, der betragtes som værende bedre end det mættede fedt. Men sammenlignes fedtindholdet i skummet-, mini- og kærnemælk med mandeldrik, så er der omtrent det samme indhold af mættet fedt.

Fordele og ulemper ved mandeldrik:

Fordele:

• Produktet er fri for laktose, hvilket kan være en fordel, hvis du lider af laktoseintolerance
• Produktet indeholder ikke mælkeprotein, hvilket er en fordel, hvis du lider af mælkeallergi

Ulemper:

• Prisen er dyrere sammenlignet med komælk
• Produktet har et lavt indhold af calcium sammenlignet med komælk med mindre produkter er beriget
• Produktet har et lavt indhold af protein sammenlignet med komælk.
• Produktet har et højt indhold af fedt sammenlignet med komælk
• Produktet kan indeholde olier og andre tilsætningsstoffer
• Prisen er typisk højere end komælk

Sammenligning af næringsindhold

I tabellen nedenfor kan du se næringsindholdet i minimælk holdt op mod soja-, havre-, mandel- og risdrik. Tallene er fra DTU Fødevareinstituttets Fødevaredatabank (www.frida.fooddata.dk).

I tabellerne vises næringsstofindholdet per 100 gram spiselig del af fødevaren som gennemsnitsværdier for det indsamlede data.

Indhold pr. 100	Minimælk	Sojadrik Ikke beriget	Sojadrik Tilsat calcium	Havredrik Ikke beriget	Havredrik Tilsat calcium	Mandeldrik Ikke beriget	Risdrik Ikke beriget	Risdrik Tilsat calcium
Calcium (mg)	124	11,0	79,3	5,93	112	10,3	3,73	78,6
Protein (g)	3,5	3,4	3,5	0,7	0,2	1,1	0,1	0,1
Kulhydrat (g)	4,6	4,1	3,1	8,3	6,4	4,5	10,1	11,0
Fedt (g)	0,5	2,2	2,0	1,1	1,4	2,8	0,9	1,0