Sådan fastsættes prisen på mælk
Mælkeprisen er flere ting. Det kan både være den afregningspris, landmanden får for sin mælk, og den pris, som forbrugerne skal betale for mælken i supermarkedet. Læs her om de forskellige begreber og om de mange faktorer, der bestemmer prisen på mælk: Lige fra udbuddet af mælk på de globale markeder, til vejrfænomener som El Ninjo og konkurrencen i detailsektoren.
OBS: Læs en analyse af markeds- og prisudviklingen i 2022 her
Hvad er mælkeprisen?
Når ordet mælkepris bliver nævnt, kan der være stor forskel på hvad folk tænker på. Er det den pris, som landmanden får for sin mælk eller er det den pris, som mælken koster i supermarkedet?
Prisen til landmanden kaldes også for afregningsprisen for mælk. Du kan her, under afsnit 10-1 finde en oversigt over Den gennemsnitlige afregningspris i Danmark for de seneste år. Disse årlige priser er beregnet på baggrund af afregningspriserne for langt størstedelen af mælken i Danmark. Der kan dog være stor forskel på afregningspriserne i løbet af året hos de enkelte mejerier.
Hvad påvirker afregningsprisen?
Afregningsprisen i Danmark er meget afhængig af hvordan priserne på mejeriprodukter udvikler sig i Europa og Verden, da vi i Danmark producerer langt mere mælk end vi selv kan bruge. Faktisk bliver omkring ¾ af mælken i Danmark benyttet til fremstilling af mejeriprodukter, som eksporteres til udlandet. Derfor har de internationale markedspriser på mejeriprodukter en meget stor indflydelse på hvor høj afregningsprisen til den danske landmand kan blive.
Markedspriserne varierer som udgangspunkt ud fra principperne om udbud og efterspørgsel – og i en ”normal” verden øges efterspørgsel efter mejeriprodukter med ca. 1-2 procent om året, hvilket først of fremmest skyldes øget efterspørgsel i Asien og Afrika.
Der er dog mange eksempler på faktorer udenfor mejeriverdenen, som enten kan påvirke udbud eller efterspørgsel og derved også markedspriserne. Her kan bl.a. nævnes vejret, hvor vejrfænomenerne El Nino / La Nina i perioder har medført tørke eller oversvømmelser i store områder af verden. Desuden kan mere politiske årsager såsom Muhammed-krisen eller Rusland-boykotten også spille ind, ligesom pandemier som f.eks COVID-19 også påvirker efterspørgslen.
Derfor kan det ofte være meget svært at få udbud og efterspørgsel til at balancere, således at afregningsprisen kan fastholdes på et relativt højt niveau. Høje markedspriser/afregningspriser kan få mælkeproducenterne til at øge produktionen, da de ønsker at drage nytte af dette, men det kan i sidste ende betyde, at der kommer et overskud af mælk på marked, hvilket alt andet lige vil medføre faldende priserne. Indvejningen i Danmark kan ses her.
Hvordan beregnes afregningsprisen?
Afregningsprisen til landmanden bestemmes af det enkelte mejerier, og vil derfor være forskellig fra mejeri til mejeri. Ligeledes er der forskel på hvordan afregningsprisen fastsættes og hvilke tillæg og fredag, som indgår. Primært opgøres afregningsprisen dog på baggrund af mælkens indhold af fedt og protein, da disse værdistoffer er vigtige i den videre produktion af forskellige mejeriprodukter. Dvs. jo mere fedt og protein den leverede mælk indeholder, jo højere bliver afregningsprisen for den enkelte landmand.
For økologisk mælk betales der en lidt højere pris, da produktionsomkostninger for landmanden er højere.
Her er en liste over nogle af de mest almindelige parametre, som kan indgå i fastsættelsen af afregningsprisen:
• Betaling for mælkens indhold af fedt og protein
• Tillæg for økologisk mælk
• Tillæg for mælk leveret af køer, som får GMO-fri foder
• Tillæg for uafhængig afhentning (dvs. mejeriet kan afhente mælken på et hvilken som helst tidspunkt på døgnet)
• Logistiktillæg / kvantumstillæg
• Kvalitetstillæg/-fradrag for mælkens indhold af f.eks. kim- og celletal
Dertil kommer af størstedelen af mejerierne efter regnskabsårets afslutning udbetaler en efterbetaling til landmændene, som jo i andelsmejerierne også er ejere af mejerierne.
Hvordan beregnes detailprisen?
Prisen i supermarkedet kaldes også for detailprisen for mælk. Du kan UNDER AFSNIT 10-2, I MEJERI STATISTIKKEN finde en oversigt over udviklingen i detailprisen for mælk for de seneste år.
Det er supermarkederne alene, der bestemmer detailpriserne ude i butikkerne. Indkøbsprisen i supermarkederne fastsættes i en forhandling mellem detailkæden og det pågældende mejeri. Mange butikker har med jævne mellemrum slagtilbud på drikkemælk og andre mejeriprodukter for at trække kunder ind i butikken. I det store billede afspejles tendenserne i markedspriserne i både afregningspriserne og detailpriserne.
Niels Ole Nielsen
Chefkonsulent, Analyse & Statistik, Landbrug & Fødevarer/Skejby
INDVEJNING AF MÆLK
Den aktuelle indvejning af mælk i Danmark, EU og resten af verden har afgørende betydning for priserne på mælk. Følg den aktuelle udvikling i mælkeindvejningen i Danmark og EU her.
MEJERISTATISTIK
Hvor mange ton ost producerer vi i Danmark om året? Hvor meget yoghurt spiser en dansker i gennemsnit? Hvilke lande eksporterer vi flest mejeriprodukter til? Find svar i Mejeristatikken.
NØGLETAL 2021
Dansk mejeribrug kort fortalt. Antal malkekøer, produktion af mælk og mejeriprodukter, import, eksport og valutaindtjening. Se nøgletallene her.