Netto vil rykke forbrugerne med klimamærkning

I Salling Groups discountkæde Netto har man siden april testet koncernens egen klimamærkning ved navn Skyen. Klimamærket er baseret på CONCITOs Den Store Klimadatabase og skal være med til nuancere kundernes valg.

180 varenumre har siden april haft et blåt mærkat, der signalerer, at disse varer er klimavenlige. Det skyldes, at Netto i to butikker tester deres eget klimamærke kaldet Skyen. Skyen er Nettos forsøg på at bringe viden om, hvilke varer der med Nettos ord er mere "klimavenlige" ud til kunden i købssituationen. For Michael Løve, der er Executive Vice President i Netto, er et klimamærke en mulighed for at flytte på vores klimabelastning ved at stille kendt viden til rådighed for kunderne:

”Der eksisterer efterhånden relativt meget viden om, hvor stor en forskel der er på forskellige varers klimaaftryk. Jeg tror, at hvis kunderne rent faktisk skal kunne bruge den viden til noget, så er du nødt til at have den i spil ude ved hyldekanten, der hvor man står og træffer valget. Ellers så tror jeg simpelthen ikke, det får nogen indflydelse”.

Ud af den gennemsnitlige danskers udledning stammer ca. 25 procent fra den mad, vi spiser, og derfor er området også et oplagt sted at gribe ind:

”Det er en relativt stor andel af det, som almindelige danskere belaster klimaet med, som kommer fra dine fødevarer, og jeg tør godt påstå, at uden at lide nogen former for nød, så kan du godt barbere noget af det af ved at være mere bevidst om dine valg. Der er mange ting, vi er nødt til at gøre for at redde klimaet, som har ret store konsekvenser og dette her er ikke en af dem”.

Det virker også til, at kunderne i de to butikker er enige med Michael Løve. Netto har spurgt 500 kunder i de to testbutikker, hvad de generelt synes om klimamærkning. Her svarede 86 procent af kunderne, at det er en god ide.


Sådan fungerer Skyen

Netto har, med deres klimamærkning Skyen, valgt at inddele varerne i produktkategorier, for at skabe nogle reelle valg som kunden kan vælge mellem i købssituationen.

”Det er jo ikke et alternativ til en oksesteg, at man tager en agurk. Det er to forskellige behov, ergo er de ikke i samme kategori, så vi har valgt at sige, at inden for en kategori, der klimamærker vi de varer, der er mindst 25 procent bedre end gennemsnittet”, siger Michael Løve.

Kategorier som for eksempel slik, sodavand og vin har ikke fået et klimamærke, da disse kategorier ifølge Michael Løve er nydelseskategorier, som vi fint kan leve uden. Derfor giver det ifølge ham ikke mening i en klimasammenhæng at fremhæve dem:

”For at gøre det enkelt, så har vi sagt, at vi klimamærker kun de samme kategorier, hvor Nøglehullet også anvendes, for ikke at komme i en konflikt mellem, hvad der er sundt, og hvad der er godt for klimaet”

Brug for flere varer og mere dybde

Selvom Michael Løve synes, at det er oplagt med klimamærkning, og kunderne også har taget flot imod ideen, så har testen også vist en række udfordringer ved initiativet. En af udfordringerne skyldes, at Skyen er baseret på klimaaftrykket fra de 500 mest gængse fødevarer i Danmark.

”Det er klart, vi har jo mere end 500 varer i vores sortiment. Derfor er en klimadatabase på 500 varer jo ikke nok, hvis du vil lave et dækkende bud på et klimamærke i et almindeligt supermarked. Der skal databasen simpelthen gøres væsentligt større”, siger Michael Løve.

En anden udfordring Skyen står overfor, er databasens dybde. Varernes klimaaftryk er baseret på gennemsnitsbetragtninger, hvilket betyder, at en agurks klimaaftryk er baseret på, at nogle agurker er produceret i Danmark, andre i Spanien, og at årstiderne også har en betydning. Alle de variabler bliver der taget et gennemsnit af, som i sidste ende afgør agurkens klimaaftryk.

”Vi kan jo ikke fortælle kunden: i den her uge har varen et klimamærke, men i forrige uge havde den ikke, fordi der kom den fra et andet sted. Den nuancering har vi ikke i databasen”, siger Michael Løve, men han mener også, det kan være et svært problem at løse:

”Hvis man skal have alle parametre med inden for varens produktion, som hvornår det er produceret? Hvor det er produceret? Var det i drivhus? Hvor kom energien til drivhuset fra? Så er der ingen ende på, hvilke nuancer du kan knytte til varen. Jeg tror ikke, at vi skal fortabe os i for mange detaljer, for det gør det uoverskueligt for kunderne”.

Nuancer i kundens valg

Michael Løve ved godt, at idéen om klimamærkning kan møde modstand blandt producenterne, men han mener også, at det for blandt andet mejeribruget er relevant med retvisende information til kunderne:

”Faktisk er der en del mejeriprodukter, der får en sky. Inden for mælk mener jeg kun, det er sødmælk, der ikke har en sky, og så har alle plantevarianterne en sky på nær mandeldrik. Så med Skyen får man frem hævet, at mandeldrik faktisk er værre for klimaet, end hvis du drak skummetmælk produceret i Danmark. Så på den måde synes jeg, at der kommer nogle nuancer ind i kundens valg, som er fornuftige”.
”Vores ærinde er ikke at sige, lad være med at spise ost. Vores ønske er, at vi giver kunden mulighed for at vælge de mest klimavenlige varianter og nogle gange også alternativer. Jeg tror, at hvis vi bare kørte vores ordning ud, som den er i dag, med de mangler databasen har, så tror jeg ikke mælkeproducenterne ville være dårligt stillet, men de ville formentlig se et skift i, hvilke varer der er mere populære”.

CO2

Nettos klimamærkning hedder Skyen og er baseret på CONCITOs Den Store Klimadatabase, som viser det gennemsnitlige klimaaftryk fra 500 almindelige fødevarer og drikkevarer på det danske marked (målt per kg vare).

De 500 fødevarer er delt ind i 10 kategorier: Frugt & Grønt, Pålæg, Ost, Grisekød, Fjerkræ, Fisk & Skaldyr, Færdigretter, Mejeri, Nødder, Frø & Kerner. For hver kategori er der udregnet et klimaaftryk for det gennemsnitlige produkt i kategorien. For kategorien 'Fjerkræ' er det 2,5 kg CO2 per kg produkt. For at en vare anmærkes positivt med klimaskyen, skal varen have et klimaaftryk, som er mindst 25% bedre end gennemsnittet i sin kategori.

Herudover har Netto markeret de produkter, som har det laveste klimaaftryk i hele butikken. Det er primært frugt og grønt.

Hvis en vare inden for ovenstående kategorier ikke har et Skyen-mærke, er det som udgangspunkt fordi, varen ikke møder mærkningens kriterier. Samtidig er kategorier med et højt klimaaftryk, hvor produkterne i gennemsnit udleder mere end 10 kg CO2 per kg produkt, ikke anmærket. Dette betyder eksempelvis, at oksekødsprodukter er udeladt.