Hvad er Bovaer, og er der Bovaer i koens mælk?
Bovaer er et fodertilsætningsstof til køer, som kan sænke koens produktion af metan med 27 procent, og dermed reducere klimaaftrykket.
Læs hvad myndighederne siger om Bovaer her: Fødevarestyrelsen: Bovaer er sikkert
Her står blandt andet at:
- Der er ikke grund til sundhedsmæssig bekymring for mennesker og dyr eller for miljøet.
- Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød.
- EFSA vurderer, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.
I forbindelse med opstart på tildeling af Bovaer, har nogle landmænd oplevet udfordringer med bla mindsket ædelyst, mindre foderoptag og faldende mælkeydelse hos nogle køer i deres besætning. Dette indsamles der nu viden om på initiativ af L&F Kvæg.
Indsamling af viden om Bovaer i praksis
For at sikre systematisk indsamling af information om erfaringer med fodring med tilskud af Bovaer, herunder registrering af eventuelle problemer, står SEGES Innovation for en undersøgelse. Læs her, hvad SEGES Innovation arbejder med, på baggrund af ovennævnte undersøgelse.
Rapport fra Aarhus Universitet maj 2026
Aarhus Universitet har undersøgt en lang række data fra malkekvægsbesætninger, som anvendte Bovaer i 2025. Undersøgelsernes resultat er samlet i rapporten ”Afdækning af mulige negative effekter ved Bovaer-fodring i praksis”.
Rapporten blev bestilt af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i oktober 2025.
Dataanalysen finder ikke tegn på en overordnet negativ effekt af Bovaer på mælkeproduktion, sygdomsforekomst eller dødelighed i de analyserede data. Der findes ikke tegn på en samlet stigning i dødelighed eller et generelt fald i mælkeydelsen i en stikprøve af malkekvægsbesætninger efter introduktionen af fodertilsætningsstoffet Bovaer i 2025. Samtidig understreger forskerne bag rapporten, at nogle landmænd har oplevet alvorlige problemer i deres besætninger, og at der fortsat er ubesvarede spørgsmål. Forskerne peger også på behov for flere og andre typer af analyser af effekten af Bovaer på køerne.
Baggrund
Er der Bovaer i mælk og mejeriprodukter?
Nej, der er ikke Bovaer i mælk fra koen, og derfor heller ikke i mejeriprodukter.
Fødevarestyrelsen Forklarer: "Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer. De videnskabelige undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer. Imidlertid udgør det ikke en risiko. EFSA vurderer i en videnskabelig risikovurdering, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt. Som forbruger kan man derfor trygt drikke mælk eller spise kød fra køer, der har fået Bovaer i foderet."
Hvordan er Bovaer godkendt?
Bovaer er godkendt af EFSA, som er Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og af de danske myndigheder. Fødevarestyrelsen har tidligere givet denne udtalelse:
”Bovaer er for nuværende det eneste metanreducerende fodertilsætningsstof, der har opnået EU-godkendelse efter en omfattende risikovurdering foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), hvor effektivitet, dyresundhed og fødevaresikkerhed er i fokus. Godkendelsesprocessen er en nøje og langvarig procedure, der strækker sig over flere år. Producenten skal dokumentere stoffets sikkerhed for dyrene, brugerne, forbrugerne og miljøet, samtidig med at den ønskede metan-reducerende effekt skal påvises", skriver Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen skriver også:
"En EU-godkendelse af et metan-reducerende fodertilsætningsstof som Bovaer indikerer, at stoffet er blevet grundigt vurderet og anses for sikkert i overensstemmelse med de høje standarder for dyresundhed og fødevaresikkerhed, fastlagt af EFSA og EU-lovgivningen. Bovaer er således godkendt til brug i EU og markedsføres allerede.”
Bovaer er blevet testet i laboratorier og praksis i kvægbesætninger de seneste 15 år (2024). Det er godkendt til brug i 65+ lande, blandt andet i flere EU lande (fx Holland, Sverige, Norge, Finland, Slovakiet, Tyskland, Polen, Spanien) og i Australien, USA og Brasilien.
Hvilket krav er der om at tildele Bovaer eller større mængder af fedt i foderet til køer?
Konventionelle køer fodres ikke nødvendigvis med Bovaer og ikke nødvendigvis hele året: Kravet er, at danske konventionelle malkekvægs-brug med mere end 50 køer fra 2025 skal anvende enten Bovaer i foderet i 80 dage om året eller ekstra fedt hele året til lakterende køer. Landmanden kan derudover frivilligt vælge at søge tilskud til at fodre med Bovaer hele året. Derved opnår landmanden – og Danmark - en større klimagasreduktion end ved kravet alene. Læs mere om kravet via bekendtgørelsen her.
Hvordan skal landmanden dokumentere, at der er brugt Bovaer?
Dokumentation for brug af Bovaer er beskrevet i Vejledning om metanreducerende stoffer kapitel 5 og i kapitel 6 er kontrol heraf beskrevet.
Dokumentationen er i hovedtræk den eller de foderplaner, landmanden har anvendt i den eller de perioder, som er valgt. Foderplanen skal indeholde oplysninger om foderoptagelsen i kg tørstof
pr. malkeko pr. dag. Der skal også indsendes kopier af faktura og indlægssedler for indkøbet.
Hvad gør en landmand, der oplever fx ændret ydelse eller oplever problematikker, som måske skyldes opstart på tildeling af Bovaer?
Landbrug & Fødevarer Kvæg opfordrer landmænd, som oplever forandringer til at deltage i indsamling af data og erfaringer, og på den måde være med til at sikre systematisk indsamling af information og registrering af eventuelle problemer. Registreringen står SEGES Innovation for en undersøgelse. Se mere på Landbrugsinfo ved at klikke her. Der er også mulighed for at undtage dyr fra fodringen - læs mere om hvordan ved at klikke her.
Forhindrer Bovaer, at køer kommer ud på græs i sommerhalvåret?
Køer kan godt komme på græs, selvom de fodres med det metanreducerende fodertilskud. Kravet indebærer 80 dages fodring om året, og disse 80 dage kan placeres i vinterhalvåret, hvor køerne alligevel er på stald, dvs januar-marts samt oktober-december. Alternativt kan køerne fodres med ekstra fedt hele året.
Skal økologiske køer have Bovaer?
Nej. I og med at Bovaer er et syntetisk fremstillet stof, kan det ikke bruges til at skabe klimareduktioner i det økologiske landbrug. Til økologiske køer forskes der i at finde og dokumentere fodertilsætningsstoffer, som kan bruges i økologien. Dokumentationen gælder, præcis for eksempelvis Bovaer, både klimaeffekten, og at der ikke er en negativ påvirkning af koens sundhed eller koens mælk. Der forskes blandt andet i hvilken effekt afgræsning har på klimaaftrykket. Aarhus Universtitet forventer pt (sept 2025) at afgræsning kan reducere enterisk metan med 10-15 % i de perioder af året, hvor afgræsning udgør en betydelig del af foderoptagelsen
Hvad siger forskningen om Boaver og koens velfærd?
Forskere ved Aarhus Universitet, Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab er - som supplement til den omfattende forskning i Bovaers påvirkning af koens sundhed og klimaaftryk - nu i gang med et fire-årigt forskningsprojekt, som skal undersøge, om Bovaer har betydning for koens velfærd. Her skal forskere følge køernes aktivitet, liggeadfærd, deres sociale adfærd, og deres komfortadfærd. Samtidig måles deres foderoptagelse og ædeadfærd. Læs mere om forskningsprojektet her.
Hvad er NOPA?
NOPA er ikke det samme som Bovaer.
Fødevarestyrelsen fastslår: "Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer. De videnskabelige undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer. Imidlertid udgør det ikke en risiko. EFSA vurderer samlet set, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt. Som forbruger kan man derfor trygt drikke mælk eller spise kød fra køer, der har fået Bovaer i foderet."