Succesopskriften på Lolland er en stærk, ekstern parter

Fælleskøkkenet, der er ejet af Guldborgsund og Lolland Kommune samt region Sjælland, er ikke bare leverandør af skolemaden til SUNDskolen. Skoleleder Carsten Løye omtaler dem konsekvent som skolens partner i projektet, og det gode samarbejde blev etableret allerede før, ansøgningen til den nationale forsøgsordning blev indsendt.

”De har været med hele vejen, og vi har bl.a. været på studietur til København sammen for at se nogle af løsningerne på skolerne der.”

Samarbejdet med Fælleskøkkenet gjorde, at SUNDskolen hurtigt kunne begynde at servere skolemad for udskolingens ca. 150 elever, da de blev udtrukket i forsøgsordningen. Også selvom de står midt i en travl proces med opførelsen af en ny skole, som de flytter ind på ved skolestart 2026.

”Lige nu spiser vi sammen i en lidt midlertidig løsning med to lokaler ved siden af hinanden – 7. og 8. klasse i ét lokale og 9. klasse i et andet. Men snart flytter vi over på den nye skole, hvor vi har haft mulighed for at indrette en kantine til spisning. Og et nyt produktionskøkken til maden, hvor vi lige nu har indrettet en del af madkundskabslokalet som modtagerkøkken.”

Carsten fortæller, at både børn og lærere har taget virkelig godt imod skolemaden:

”Maden og måltidet har samme effekt, som da vi for en del år siden bad alle eleverne om at aflevere mobiltelefonerne: Det giver et nærvær og et fællesskab. Måltidet bliver et fælles tredje.”

”Derudover er der også nogle fysiske fordele ved at give børnene noget god mad,” fortsætter Carsten. ”De kan køre lidt længere om eftermiddagen. Der bliver ikke længere snakket om, at nogen af eleverne skal hjem og sove til middag efter skole.”

Eleverne er involverede i processen, giver feedback og skriver ønsker til nye retter op på en tavle til formålet. Og som noget nyt er de også begyndt at komme med i køkkenet, hvor de kan melde sig frivilligt til at hjælpe til:

”Vi har sat en lille rest af budgettet af til at købe frugt hos en lokal frugtplantage. Så hjælper eleverne med at skære ud og anrette, og mange kommer forbi og hapser lidt frugt og grønt op til måltiderne og siger hej til kantinefolkene.”

”Der har været små episoder med nogle af eleverne, der af forskellige årsager ikke havde lyst til at spise. Det er jo en anden spisesituation, end de er vant til. Men stille og roligt kom flere og flere med, også fordi de jo uanset skal blive siddende ved bordene og være med i fællesskabet.”

Da SUNDskolen fandt ud af, at det var udskolingen, der skulle være med i forsøgsordningen, valgte de at lade sig inspirere af fællesspisningen på den lokale efterskole. Derfor skal eleverne blive siddende ved bordene, uanset om de spiser eller ej.

Carsten fortæller, at de vil lave lignende rammer for måltidet for mellemtrinnet, når de flytter ind på den nye skole:

”Selvom der ikke er budget til at give dem mad, så forsøger vi at få samme spisesituation, hvor de skal spise sammen. Det er lige så meget det at sidde sammen, som det er selve maden.”

De har i bund og grund ikke haft de store udfordringer med skolemaden på SUNDskolen, og her fremhæver Carsten Løye igen samarbejdet med Fælleskøkkenet som en faktor:

”Det sværeste har måske været at se nogen af de andre skoler falde ud af forsøget. Der har Fælleskøkkenet været dem, der gjorde forskellen for os. Det, at vi havde en partner, vi kunne læne os opad. Hvis vi ikke havde haft det, havde det været svært. De har taget det store arbejde, og vi skulle bare klare modtagerforhold og ansætte en til at varme op – og så ellers koncentrere os om at hygge om maden med eleverne.”

Hvis noget har overrasket på SUNDskolen, er det måske, hvor godt det er gået – og hvor meget de store børn spiser: ”Nogle dage tror man, at det er en flok skovhuggere, vi skal bespise, så meget som de kan spise.”

Faktisk har de på skolen været så overrasket begejstrede over skolemaden, at de nu arbejder på også at indføre fælles morgenmad på skolen.

”Ja! Alene baseret på den værdi, det giver børnene at sidde og spise sammen på den måde. Særligt hvis man tænker, at fællesskaber og nærvær kan være under pres i disse dage, så gør det virkelig noget godt med det fælles måltid. Og de får også lidt god benzin til resten af dagen – det kunne man ønske for alle børn.”

Sådan lyder det fra skoleleder Carsten Løye fra SUNDskolen, som kalder det måltidsmæssigt ligeværd, når alle børnene sidder sammen og får et måltid mad sammen.