Kvalitetssikring af dyrevelfærd for malkekvæg

Alle landmænd, der leverer mælk til de danske mejerier, skal opfylde en række krav til køernes velfærd og sundhed. Sikringen af dyrenes velfærd sker bl.a. via særlige kvalitetssikringsprogrammer, som landmændene skal følge til punkt og prikke.

 

Sikring af dyrevelfærden

Kvalitetssikring af dyrevelfærd er højt på dagsordenen hos mejerierne. Alle de landmænd, der leverer mælk til mejerierne, skal nemlig opfylde en række krav til køernes velfærd. Det sikrer, at mælkeproduktionen foregår, så køernes sundhed og velfærd fremmes. Det er både i køernes, landmændenes og mejeriernes bedste interesse – for sunde og tilfredse køer giver nemlig både bedre og mere mælk. Sikringen af dyrenes velfærd sker i særlige kvalitetssikringsprogrammer, som landmændene er forpligtede til at følge.

Sådan sikrer mejerierne, at køerne har det godt

Der findes to kvalitetssikringsprogrammer for mejerierne og mælkeproducenterne. Det ene hedder ”Arlagården” og er Arlas eget kvalitetsprogram. Det andet program hedder ”Kvalitetsprogrammet for Gården” - også blot kaldet ”Gården” - dette program er for alle de andre mejerier og administreres af Mejeriforeningen.

Kravene i de to kvalitetssikringsprogrammer er næsten identiske, blot med mindre forskelle. Begge programmer har til formål at opfylde mejeriernes kvalitetspolitik, der består af fire hjørnestene, nemlig:

• Mælkens sammensætning
• Fødevaresikkerhed
• Dyrevelfærd
• Miljøhensyn
  
  

Kvalitetssikringsprogrammerne er vigtige for mejeribranchen. De har sat yderligere fokus på landmandens arbejde med dyrevelfærd og sikrer desuden, at de mange køer ude på gårdene trives og har det godt.
-Jørgen Hald Christensen, direktør for Mejeriforeningen

Dyrevelfærd hos malkekøer

I kvalitetssikringsprogrammerne er der fastlagt en række krav til dyrenes fodring, sundhed og trivsel. Kravene er inddelt i lovkrav, branchekrav og anbefalinger til de mange landmænd, der leverer mælk til mejerierne.

Med hensyn til fodring af malkekvæg så kræves det eksempelvis, at dyrene skal tilbydes foder i tilstrækkelige mængder og have adgang til frisk drikkevand. Hertil kommer, at landmanden skal holde øje med, at dyrene har det godt og trives. Der er også en række krav vedr. indretning af stalden og dyrenes pleje og renholdelse.

Her ses nogle af de vigtigste krav relateret til dyrevelfærd.

Krav til dyrevelfærd for malkekvæg

• Alle dyr på stald tilses mindst én gang dagligt. Græssende dyr tilses hyppigt.
• Dyrene skal fodres, vandes og passes, så deres behov hele tiden er dækket.
• Syge dyr, herunder dyr der ikke trives, bliver taget under behandling.
• Nyfødte kalve får nødvendig pleje samt tilstrækkelig med råmælk. Kalvene skal have mulighed for at se og røre andre kalve, og holdes øje med i forhold til gældende retningslinjer.
• Kalve skal bedøves ved afhorning.
• Dyrene skal holdes rene og velplejede - det indebærer regelmæssig klovbeskæring og klipning efter behov, og at dyrene holdes fri for parasitter.
• Det anbefales, at dyrene kommer på græs, når det er til gavn for deres sundhed og velbefindende.
• Der skal iværksættes tiltag for at forbedre besætningens sundhed ved sygdomsproblemer.
• Stalden skal være passende ventileret, og klimaet skal være tilpasset opstaldningsformen. Ligeledes skal stalden skal have vinduer eller anden form for lysåbning for dagslys. Alle køernes hvilepladser skal holdes rene og fri for foderrester og gødning. Hvilepladserne skal ligeledes holdes tørre med strøelse, som kan skiftes.

Dyrenes velfærd kontrolleres løbende

Dyrevelfærden kontrolleres på flere niveauer. Først og fremmest foretager landmanden selv den daglige kontrol med dyrevelfærden på gården. Dernæst overvåger SEGES hver uge kvaliteten af den producerede mælk og tager kontakt til den enkelte landmand, hvis der f.eks. er tegn på sygdom eller lignende i besætningen.

SEGES holder også øje med, at køerne har det godt. Det sker ved, at en inspektør fra SEGES tager ud og besigtiger dyrenes velfærd på hver enkelt gård. Det foretages mindst en gang hvert 3. år. Inspektøren kontrollerer, at samtlige krav til køernes velfærd og trivsel er opfyldt. Besøget afsluttes med en rapport, hvor eventuelle afvigelser noteres.

Også Fødevarestyrelsen kontrollerer dyrevelfærden ude på gårdene. Det sker ved hjælp af stikprøver og betyder, at der også er offentlig kontrol med, at kravene i kvalitetssikringsprogrammerne overholdes.

Målet med kontrollen er at sikre, at alle forhold i mejeriproduktionen overvåges af både landmænd, mejerier og offentlige myndigheder. Det er forbrugernes garanti for, at alle forhold – også med hensyn til malkekøernes velfærd og trivsel – er, som de skal være.

Arlagården Plus – et udvidet kvalitetssikringsprogram

”Arlagården Plus” er et frivilligt og udvidet kvalitetsprogram, der gælder for de landmænd, der leverer mælk til Arla-mejerierne. Hvis landmanden ønsker at deltager i ”Arlagården Plus”, får han ca. 7,5 øre mere for hver liter mælk, han leverer.

I ”Arlagården Plus” registrerer landmanden en række data om køerne i en database. Han/hun skal bl.a. registrere, om køerne har det godt, er rene og fri for skader og har en passende huld, dvs. en tilfredsstillende vægt og størrelse. Hvert parameter registreres på en pointskala. Ligeledes skal der indberettes grundlæggende oplysninger om gården, data om besætningen og velfærdsvurderinger af de enkelte køer. Alle disse oplysninger lagres i en fælles database, som gør det muligt for den enkelte landmand at se, hvordan han/hun klarer sig i forhold til de andre landmænd – og hvor der eventuelt er mulighed for at forbedre dyrevelfærden.

Mejeribruget er altså meget optaget af dyrevelfærd, og i kraft af de nævnte kvalitetssikringsprogrammer sikres det, at malkekøerne har det godt og trives hos de enkelte landmænd.