Inseminering af køer

Mange landmænd inseminerer deres køer med special-sæd fra tyrestationer. Men burde man ikke hellere lade naturen gå sin gang og bruge en rigtig tyr i stedet for?

Hvorfor inseminerer man?

Inseminering af køer og kvier er meget udbredt i dansk landbrug. Og det er der mange gode grunde til. Men lad os lige fortælle, hvorfor landmændene inseminerer deres malkekøer - og ikke lader en tilfældig tyr gøre køerne drægtige (gravide) som i naturen.

Inseminering af kvæg bruges, fordi landmanden ønsker at optimere og forbedre sin besætning, så han hele tiden har de allerbedste køer gående i kostalden. Det i gøres i praksis ved at bruge sæd fra avlstyre. Avlstyrene er nøje udvalgte og har de allerbedste gener, som kommer udtryk i de kommende generationer af køer. Generne styrer som bekendt koens egenskaber. Spørgsmålet er så, hvilke egenskaber det er, som landmændene går efter? Det er egenskaber som f.eks. en høj og stabil mælkeproduktion. Det siger næsten sig selv, at landemændene gerne vil have nogle køer, som producerer en god mængde af mælk hver dag.

En anden vigtig egenskab er koens evne til at undgå sygdomme. Landmanden ønsker sunde og raske dyr, da sunde og raske køer producerer mælk af god kvalitet. En syg ko producerer ikke så meget mælk, og det kan måske være nødvendigt at tilkalde dyrlægen for at få koen rask igen.

Det er også meget vigtigt at en ko har en god kælvningsevne. Dvs. at koen har nemt ved at kælve (føde) og så fødslerne bliver nemme og mindre smertefulde fødsler uden komplikationer. En god avlstyr er netop karakteriseret ved at levere gener, der medfører, at kalvene er passende små, når de skal fødes, så det er lettere og mindre belastende for koen at kælve.

Brug af insemination er derfor en vigtig del af avlsarbejdet, hvor landmanden forædler sine køers egenskaber, så han hele tiden har de bedste og sundeste køer gående i malkestalden.

Sådan foregår en insemination

Det starter med, at landmanden modtager sæd fra en tyrestation. På tyrestationen tappes der sæd fra avlstyre, som er særligt udvalgte og besidder de helt rigtige genetiske egenskaber. Sæden leveres dybfrossen i et lille rør (et såkaldt sædstrå). Når sæden er tøet op, så placeres sædstrået i et insemineringskateter, der forsigtigt føres op gennem koens skede og ind igennem livmoderhalsen. Kateteret er tyndt, ca. en halv centimeter i diameter. Hele processen tager 15-20 sekunder og skal udføres af en specialuddannet kvæginseminør.

Her kunne nogle forbrugere måske tro, at det gør ondt på en ko at blive insemineret. Men det er ikke tilfældet.

Det gør ikke ondt på en ko at blive insemineret. Der er heller ikke tegn på, at koen føler ubehag under de 15 til 20 sekunder, som insemineringen varer. Koen forholder sig stille og roligt under insemineringen.
- Peter Raundal, Dyrlæge, SEGES

 

Kan koen blive syg eller tage skade af insemineringen?

En kvie eller ko kan hverken blive syg eller tage skade af insemineringen. Men det forudsætter selvfølgelig, at insemineringen bliver udført af en faguddannet kvæginseminør, som ved, hvad han gør. Selve insemineringen handler om at bruge den rette teknik. Der er tale om et håndværk, som de fleste kan lære. Det sker på kvæginseminør-uddannelsen, der er en uddannelse som alle inseminører skal tage, før de kan få lov til at inseminere kvier og køer.

Nogle forbrugere synes måske, at det er synd for koen, at den bliver insemineret, og landmanden i stedet for burde lade en rigtig tyr foretage bedækningen. Men faktisk er det ret belastende for en ko at blive bedækket af en tyr. En tyr er stor og tung - den vejer ofte i nærheden af 900 kg. Så når tyren hopper op på koen og bevæger sig, så går det ret voldsomt for sig - og det kan være en fysisk belastning for koen. En inseminering er derimod mere gelinde og skånsom. Og som tidligere nævnt er inseminering vigtig i forbindelse med avlsarbejdet med at forbedre mælkebesætningens egenskaber.

Følger koens naturlige rytme

Insemineringer er ikke noget, der foregår i tide og utide. Det sker kun, når koen er i brunst og tydeligt viser i sin adfærd, at den er klar til at blive bedækket. Det er på dette tidspunkt, at insemineringen skal foretages. Inseminering giver kun resultat hvis koen er i brunst.

Efter insemineringen er udført, går der ni måneder og en uge, før koen føder sin kalv. Efter to til tre måneder kommer koen i brunst igen - og insemineres på ny.

Landmanden følger koens naturlige formeringscyklus, således at en ko føder en kalv en gang om året. Og det er helt normalt og naturligt for en ko at få en kalv en gang om året. Det er ikke noget, der belaster eller stresser koen
- Peter Raundal, Dyrlæge, SEGES