Fast modnet

Gastronomiens foretrukne ostetype findes i feltet mellem halvfaste skæreoste og de hårde typer som de meget kendte udenlandske oste, Parmesan og Manchego. Vi kalder typen for fast modnet. I de senere år har mange danske mejerier udviklet oste, der på hver deres måde bidrager med noget nyt i dette segment, fx Krystalost, Diamantost, Vesterhavsost mfl.

Kokke elsker de faste modne oste, fordi de er en rig kilde til grundsmagen umami, som forstærker smagen af de andre råvarer i saucer, salater og mange andre retter som gratinering eller revet i en fars eller creme.

På hjemlige spiseborde har typen også vundet voldsom popularitet de senere år, fordi den udtryksfulde duft og den sødmefulde ostemasse med små lækre knas af krystalliseret aminosyre har enorm smagsmæssig appeal til både novicer og garvede ostekendere.

Med en god øl eller et glas cider på siden er de efterhånden talrige hjemlige udgaver af typen blandt osteverdenens ypperste bidder.

Christian Bruun Kastrup

Christian Bruun Kastrup

Chefkonsulent, Fødevarelovgivning, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Direkte: 33394809

Mobil: 20987518

E-mail: cbk@lf.dk

Naja Locht

Naja Locht

Konsulent, Mejeriforeningen

Direkte: 87312027

E-mail: nlo@mejeri.dk

Læs om andre danske oste