Græs, græs og atter græs
ARTIKEL FRA 2021: Ved udelukkende at fodre sine køer med græs og øge produktionen af kartofler og grøntsager kan mælkeproducent Torsten Wetches gård i dag brødføde flere mennesker end tidligere.
For godt et par år siden omlagde mælkeproducent Torsten Wetche produktionen på slægtsgården Hvanstrup ved Farsø. Antallet af køer blev reduceret fra 170 til 120, og herefter skulle dyrene udelukkende fodres med græs fra gårdens egne arealer. Mælken, som leveres til Thise Mejeri, sælges under navnet Græsmælk.
Parallelt med omlægningen til græsfodring blev et større areal på bedriften udlagt til dyrkning af kartofler og grøntsager.
”Princippet i græsfodringen kaldes også ’Feed no food’”, fortæller Torsten Wetche. ”Køerne fodres ikke med korn eller andet, som mennesker kan spise. De får kun græs, kløvergræs eller græsensilage.”
Drøvtyggere som køer har en vigtig funktion. De kan omsætte græs fra enge og andre arealer, vi alligevel har liggende med græs. På den måde kan vi få en fødevareproduktion fra et område, vi ikke kunne have en fødevareproduktion på. Sidst, men ikke mindst, bruges gylle fra køerne til gødning af grøntsager, kartofler og andre afgrøder på gården. På den måde hænger planter og dyr sammen i et cirkulært system, der er med til at mindske produktionens klimabelastning.
Debat med landbrugselever
I november besøgte en gruppe elever fra Nordjyllands Landbrugsskole og et par lokale politikere gården for at høre nærmere om omlægningen til græsmælksproduktion.
Se video fra besøget her:
Torsten Wetche indledte med at fortælle, at han ved at reducere antallet af køer og samtidig øge produktionen af kartofler og grøntsager, kan brødføde flere mennesker end tidligere.
”I dag kan jeg brødføde 3.000 mennesker. Da jeg udelukkende havde køer, kunne jeg brødføde 2.000. Men det går ikke helt uden køer; jeg skal have kreaturer til at omsætte græs og levere gødning til grøntsagsproduktionen,” fortalte han.
Blandt landbrugseleverne var der stor interesse for at diskutere Torstens Wetches måde at drive landbrug på. Nogle mente, at det er et godt bud på en mere bæredygtig produktionsform at kombinere mælke- og grøntsagsproduktion, mens andre mente at en stor, effektiv bedrift med mange højtydende køer giver den mindste klimabelastning pr. kg mælk.
Denne artikel er udarbejdet som en del af Mejeriforeningens kampagne ’Mejerisektoren og bæredygtighed’, som er finansieret med støtte fra den Europæiske Union.