Udfordringer måtte overkommes på Samsø

”En stor gevinst er, at vores udskolingslærere fortæller, at elevernes koncentrationsevne ud på eftermiddagen er meget bedre, end den har været tidligere. De mærker en klar forskel,” fortæller Helle Griebel Anesen. Skolen oplever også, at de store elever ikke i samme grad kører i Netto om eftermiddagen efter kage og andre snacks.

Generelt er der stor begejstring for maden. I 2025 fik Samsø Kommune lavet en undersøgelse af Epinion, som viser, at 88% af eleverne i 4.-9. klasse er tilfredse eller meget tilfredse med madordningen. Og billedet er det samme for forældrene.

”Vores børn er også blevet mere madmodige,” fortsætter Helle. ”Og de har fået en viden om mad.”

Helle og Jeppe beretter ligeledes om et særligt fællesskab i Kultursalen, hvor 3.-9. klasse spiser sammen. Støjniveauet er faldet, og i stedet høres en summen af småsnak hen over maden. Og når måltidet er ovre, hjælper dukse på skift med at stable stole og tørre borde af.

”Det er et fælles projekt.”

En af de største udfordringer var at få skolebestyrelsen godt med og skabe et fælles fundament for det videre arbejde, fortæller Helle:

”Ifølge folkeskoleloven skal skolebestyrelsen godkende, at der kan være skolemad på skolen – og de skal lave principper for det.”

På Samsø Skole lavede bestyrelsen det princip, at hvis der skulle være skolemad, skulle det være for alle klasser. Men da Kultursalen ikke kan rumme alle skolens elever, endte man i et kompromis, hvor indskolingen i en periode ikke fik skolemad.

”Da vi så kom med i det nationale forsøg for skolemad og skulle have de små klasser med, var vi bedre forberedte, så vi satte os ned sammen med lærerne og spurgte dem, hvad der skulle til for at lykkes.”

Helle fortsætter, ”I 0. klasse er der mange praktiske ting i frikvarteret: Børn der skal hjælpes i flyverdragter eller ud på toilet. Så nu starter vi lidt før med maden i børnehaveklassen, så der er tid til det hele.”

Det var en lang proces at få lærerne med ombord, særligt i indskolingen hvor undersøgelsen fra Epinion viste, at 63% af lærerne forventede en negativ påvirkning af arbejdsmiljøet, hvis der skulle indføres skolemad.

Derfor ansatte kommunen bl.a. en køkkenassistent til at varetage opgaver med at dele mad ud og rydde op efter måltidet, så de ekstra opgaver ikke faldt på lærerne.

”At det ikke var tydeligt for alle, at det var en virkeligt god idé,” lyder det fra Jeppe Dam Skriver.

Udfordringerne med at få både skolebestyrelsen og lærerstaben med ombord kom som en overraskelse for Jeppe og Helle. Og det viste et større behov for mere dialog om, hvorfor skolemad er en god idé, end de havde regnet med på forhånd.

”Jeg kan slet ikke se, at vi ikke skal have skolemad til alle.” siger Helle og fortsætter: ”Det kommer til at forringe trivslen og læringsmulighederne for vores børn, hvis vi ikke har skolemad.”

Både Helle og Jeppe håber, at det nationale forsøg med skolemad bliver permanent. Men argumenterer for, at det er vigtigt at tænke lærernes arbejdstid og måltid ind i en mere permanent løsning:

”Lærernes måltid skal tænkes ind, så de kan indtage et pædagogisk måltid sammen med eleverne, ligesom i børnehaverne. Og så skal deres arbejdstid tages alvorligt, hvis skolemad skal lykkes på de danske skoler. Der skal ikke lægges flere opgaver over på lærerne, end de allerede har.”