Skolemælk er meget mere end en kvart liter til madpakken

Quizzer, lege, konkurrencer, madopskrifter, klistermærker, bøger, sport og andre aktiviteter. Skolemælk tilbyder meget mere end mælk. Men hvorfor egentlig? Få forklaringen her.

Mejeriernes Skolemælksordning har igennem 30 år leveret en kold, kvart liter mælk til hundredvis af skoler landet over. Dermed lægger ordningen sig i forlængelse af en over hundrede år gammel tradition med at sørge for mad og drikke til elevernes spisepause.

Som det er beskrevet i artiklen ’Fra fattighjælp til velfærdstilbud’ (se modstående side), var skolemælk i starten af 1900-tallet nærmest en form for nødhjælp til underklassens børn, der ellers risikerede at gennemleve skoledagen på tom mave. Det handlede om at sikre børnene en basal, nærende kost og dermed en chance for at kunne tage imod undervisningen.

I dag er samfundet et helt andet, og spørgsmålet er, om der overhovedet er brug for skolemælken i en hverdag, hvor udfordringen ikke er sult, men snarere overvægt og mangel på motion.

”Det er der i høj grad,” lyder svaret fra Louise Basic Poulsen, Senior Marketing Manager i Mejeriforeningen.

”Den daglige skolemælk er sammen med børnenes medbragte madpakke en vigtig del af en sund skoledag. Læring kræver næring, som man siger. Børn, der fået en god morgenmad og senere på dagen en næringsrig frokost, har mere energi til at modtage undervisning og i det hele taget deltage i klassens aktiviteter. Her bidrager skolemælken med vigtige mineraler og vitaminer, og derfor har den stadig relevans. Det er i virkeligheden ret banalt.”

Sundhed i bred forstand

Men når det nu er så banalt, kan man omvendt spørge, hvorfor skolemælksordningen så ikke nøjes med at levere de små mælkekartoner? I dag har skolemælken udviklet sig til et helt katalog af aktiviteter og konkurrencer. Det er lige før, mælken er det mindste af det.

”Mælken er stadig det vigtigste, men der er faktisk en dybere mening med de andre tilbud,” svarer Louise Basic Poulsen.

”Det handler alt sammen om sundhed. Men i modsætning til for 100 år siden er sundhed i dag meget mere end et måltid, der sikrer, at barnet har energi til at klare sig gennem skoledagen. Sundhed er også, at den kvarte liter skolemælk indgår i en spisepause, hvor der er tid og ro til, at børnene får indtaget deres mad- og drikkevarer. At børnene oplever glæden ved at spise en hjemmelavet madpakke i fællesskab med deres klassekammerater.”

I Mejeriernes Skolemælksordning vil man gerne bidrage til børnenes sundhed i skolen i bred forstand. Derfor tilbyder man tips til lækre og sunde madpakker, inspiration til den gode spisepause og en lang række materialer og konkurrencer med fokus på leg, læring, motion og sunde kostvaner.

”Sundhed er også at bevæge sig,” siger Louise Basic Poulsen.

”At børnene oplever, at man uanset fysik kan have fornøjelse af at gå, løbe, klatre, hoppe, spille med bold og andre fysiske udfoldelser. At lege sig til en sund krop.”

Mælken kommer til sin ret

Nogle vil måske mene, at man dermed breder sig over for meget – og måske ligefrem fjerner sig fra kerneopgaven med at levere mælk. Men netop ved at inddrage mange aspekter af begrebet sundhed skaber man de helt rigtige betingelser for at få mælken ind i børnenes spisepause.

”Det bedste argument for at drikke mælk er, at den bidrager med nogle helt essentielle næringsstoffer, og derfor kommer mælken bedst til sin ret, når den indgår i en sammenhæng, hvor der er fokus på sundhed. På lækre og nærende madpakker, som eleverne har tid og lyst til at spise. Vi vil gerne medvirke til at fremme en sund livsstil. Det er godt for børnene og for mælkens placering i den daglige kost.”

I modsætning til tidligere er der i dag blandt nogle forældre en vis skepsis over for de officielle kostråd om mælk som en del af en sund og varieret kost. Af samme grund lægger man i skolemælksordningen stor vægt på at servere lødig og afbalanceret information om mælk og ernæring i materialerne til både børn og forældre.

Lødige reklamer

Skolemælkens mange tilbud om leg og aktiviteter er i sagens natur også med til at skabe opmærksomhed om tilbuddet – og i den sidste ende flere kunder til ordningen.

”Vi er overbevist om, at skolemælk er et rigtig godt tilbud, og derfor ønsker vi selvfølgelig, at så mange som muligt får glæde af det. Samtidig er det vigtigt for ordningens bæredygtighed, at der er et vist antal brugere på hver skole. Det er selvsagt spild af ressourcer at køre en varebil med ganske få kartoner skolemælk ud til fordeling i klasserne. Derfor afvikler vi med jævne mellemrum kampagner for at sikre en fornuftig tilslutning til ordningen,” fortæller Louise Basic Poulsen. 

Hun understreger samtidig, at kampagnerne, ligesom det øvrige materiale fra ordningen, skal have en vis kvalitet. 

”Skolemælk er et lødigt produkt til børn, og dette skal naturligvis afspejles i vores reklamer og markedsføring. Vi ønsker ikke at lokke nye kunder til med smarte reklametricks. Det ville slet ikke hænge sammen med indholdet, og det ville helt sikkert ikke holde i længden.”

”Dertil anser vi det som et stort privilegie, at skolerne har valgt at give vores produkter adgang til klasseværelserne i det store spisefrikvarter. Det ser vi selvfølgelig som en anerkendelse af skolemælkens kvaliteter og den logistik, vi tilbyder, men med denne særstatus følger også et særligt ansvar. Og det ansvar vil vi gerne leve op til ved at bidrage til, at mælken, vores kampagner og materialer indgår naturligt i en sammenhæng, som giver mening for både børn, lærere og forældre.”

FAKTA OM SKOLEMÆLKENS HISTORIE:

Fra fattighjælp til velfærdstilbud

Den første ’skolemælk’ blev leveret i starten af 1900-tallet, hvor mælken var en del af et kosttilskud, som nogle skoler tilbød børn fra fattige familier. Der blev serveret retter som plukfisk, øllebrød og sødsuppe, og det handlede primært om at sikre, at de pågældende børn fik noget at spise og drikke i løbet af skoledagen og dermed havde en chance for at få noget ud af undervisningen. Tilbuddet var især udbredt i kommuner ledet af Socialdemokratiet, der dengang havde skolebespisning som en mærkesag.

Efter Anden Verdenskrig og opbygningen af velfærdsstaten i 1950’erne fulgte et årti med højkonjunktur, hvor skolemælk gradvist blev udbygget til at være et tilbud til alle danske skolebørn.

I løbet 1970’erne og 1980’erne blev skolemælken endnu mere udbredt. Den gang var det typisk de mindre købmænd, der leverede mælk til den lokale skole, men i 1991 etablerede Mejeriforeningen det første landsdækkende tilbud: Mejeriernes Skolemælksordning – i daglig tale kaldet Skolemælk. I dag er ordningen den ubetinget største i landet og leverer dagligt mælk til 100.000 børn på 1.300 skoler. Rent praktisk fungerer den gennem et abonnement, som børnenes forældre tegner, hvorefter Skolemælk via et netværk af grossister leverer mælken pakket og kold til skolerne, hvor pedeller og dukse sørger for, at kartonerne når frem til de rigtige klasseværelser i spisefrikvarteret.

Sidst, men ikke mindst, spiller en lille gruppe konsulenter og kundeservicemedarbejdere i Skolemælksordningen en helt afgørende rolle for, at logistikken med at få de små mælkekartoner frem til eleverne fungerer. De er i løbende kontakt med skoler, pedeller, grossister og de forældre, som skriver eller ringer ind.