Aldersspecifik ernæring

Fødevarestyrelsens anbefaling om at drikke ¼ - ½ liter mælkeprodukt dagligt gælder børn fra 2-årsalderen og hele livet igennem. Men hvor meget mælk skal et barn have og er mælk sundt for voksne? Det er nogle af de spørgsmål, du her får svar på.

Hvilken og hvor meget mælk, du bør drikke, afhænger af flere faktorer. Blandt andet er din alder afgørende for hvilken type mælk, der er at foretrække, samt afgørende for hvilken mængde du anbefales at drikke.

Hvilken type mælk er bedst for spædbørn?

Modermælk er det bedste valg for babyer, hvis det ellers er muligt at amme. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at man ammer, til barnet er min. 6 måneder. Det skyldes at modermælk har en række helbredsmæssige, positive effekter for barnet samtidig med at modermælkens sammensætning og mængde er tilpasset barnets behov.

Sammenlignet med komælk er der store forskelle i sammensætningen af næringsstoffer. Der er et lavere indhold af protein og mineraler, et højere indhold af laktose i modermælk end i komælk, mens det totale indhold af fedt i modermælk svarer til niveauet af fedt i sødmælk.

Grundet et højere indhold af protein i komælk anbefales det ikke at barnet drikker komælk, før det er fyldt 1 år. Sødmælk kan dog i små mængder tilsættes barnets mad (maks. 100 ml i døgnet) fra 9 måneder, men bør ikke gives i kop. Ligeledes kan surmælksprodukter af sødmælkstyper såsom sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk kan gives til dit barn fra 9 måneder, dog kun i små mængder fra 50 ml til 100 ml.

Her kan du læse mere om kostanbefalinger til børn.

Hvor meget mælk skal et barn have?

Komælk anbefales ikke, før barnet er fyldt 1 år. Fra barnet er 1 år, kan det begynde at få letmælk. Ved at give barnet letmælk får det tilstrækkeligt med energi samtidig med at det ikke får for meget fedt. Den anbefalede mængde mælk og surmælksprodukter er 350 ml. og maksimalt 500 ml. per dag.

Fra barnet er 2 år anbefales skummetmælk, minimælk og/eller kærnemælk afhængigt af præferencer og behov.

Her kan du læse mere om kostanbefalinger til børn.

Sojadrik, risdrik, havredrik og mandeldrik har intet med mælk at gøre og kan hverken anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk.

Her kan du læse mere om de plantebaserede drikke.

Hvorfor har teenagere brug for mere calcium?

I teenageårene vokser knoglerne meget, både i længde og i styrke. Derfor kaldes perioden også for vækstspurten. I vækstspurten grundlægges den knoglestyrke, man skal bruge resten af livet (i 18-års-alderen har man typisk opbygget ca. 90 % af den knoglemasse, man opnår som voksen).

Derfor er det vigtigt, at knoglerne også får tilført tilstrækkeligt med calcium i teenageårene. Som teenager (13-19 årig) har man brug for 900 mg calcium dagligt. Mælk, yoghurt og ost er gode kilder til calcium og andre næringsstoffer der har en positiv indvirkning på knoglerne (f.eks. protein og phosphor)

Her kan du læse mere om kostanbefalinger til teenagere.

Er mælk sundt for voksne?

Mælk er unik på grund af sit indhold af mange forskellige næringsstoffer. Det drejer sig især om calcium og protein, men mælk indeholder også en række andre vitaminer og mineraler og er en af de fødevarer, der naturligt indeholder flest forskellige næringsstoffer.

"Mælk bidrager bl.a. til at dine knogler får det calcium, de har brug for, og den giver dig også en god mængde protein. Proteinet har kroppen brug for til at danne nyt væv og genopbygge dine muskler efter fysisk aktivitet."
- Merete Myrup, Ernæringschef Mejeri, Landbrug & Fødevarer

Derfor er mælk et godt og nemt valg i den daglige kost. Og vælger du en af de magre mælketyper, får du de mange næringsstoffer uden at få ret mange kalorier. De magre mælketyper (skummetmælk, minimælk og kærnemælk) indeholder omtrent den samme mængde af næringsstofferne som sødmælk og letmælk.

Her kan du læse mere om kostanbefalingerne til voksne.

Hvordan kan mejeriprodukter bidrage til en sund ældning?

Bevarelsen af muskler og knoglemasse er et vigtigt aspekt ved sund aldring. Mejeriprodukter kan hjælpe med at reducere symptomerne på aldersbetingede tilstande som f.eks. tab af muskelmasse (sarkopeni) og knogleskørhed (osteoporose).

Selvom mange faktorer spiller en rolle i forhold til disse tilstande, er kost og motion vigtige i forebyggelsen af dem. Mejeriprodukter er en kilde til protein af høj kvalitet og calcium, som er vigtige næringsstoffer til bevarelsen af normal muskel- og knoglesundhed.

Desuden er mejeriprodukter fornuftige i pris og er en alsidig kilde til disse næringsstoffer, som kan indtages til de forskellige måltider og som snacks. Mange mejeriprodukter kræver ingen tilberedning, og deres bløde tekstur gør dem til en praktisk kilde til protein, som desuden er nem at spise – især for ældre, der kan være i risiko for underernæring.

Her kan du læse mere om kostanbefalinger til ældre.