Maddannelse fællesskab og kødfrie dage

”Der opstår en særlig kultur og et fællesskab, når vi spiser sammen på den måde. Der snakkes over maden, og børnene får øvet nogle færdigheder ved at spise sammen: Vi øver at spise med kniv og gaffel, ikke at tale med mad i munden, ikke at råbe. De lærer at indgå i et fællesskab, hvor de f.eks. hjælper med at hente glas og vand til andre ved bordet.”

Martin fortæller videre, at der i de små klasser er fokus på at sørge for, at alle børnene har legeaftaler til den efterfølgende pause, så ingen går alene fra bordet. På den måde styrkes fællesskab og relationer videre fra måltidet og ud i skolegården.

”Vi serverer jo noget mad, som børnene ikke lige nødvendigvis får derhjemme,” fortæller Martin Appel Loft og fortsætter:

”Det kan godt give nogle udfordringer, når børnene måske allerhelst vil have vante retter. Men så får de nogle smagsprøver på maden, og erfaringen viser, at når de har smagt noget en 3-4 gange, så kan de faktisk godt lide det. Og ellers kan de altid få en rugbrød med smør. Men det kræver også lige en samtale med børnene – en forventningsafstemning om, at det altså ikke er en restaurant.”

Udover at producere mad til de 80-85% af Lisbjergskolens egne elever, som har tilvalgt madordningen, leverer skolens køkken også frokost til tre daginstitutioner i området. Børnene derfra kender derfor allerede maden, hvilket kan være med til at øge den positive indstilling til de grønne måltider.

”Nej. Der er ingen overraskelser – konceptet er perfekt, og det ændrer vi ikke på.”

”Ja. Jeg er meget begejstret for, at vi kan lave ordningen som vi gør – det er virkelig lækkert, at vi kan spise sammen alle sammen på Torvet der midt på dagen.”

Skoleleder på Lisbjergskolen Martin Appel Loft mener, at det er bedst med en form for egenbetaling og oplever ikke, at det får forældrene til at vælge madordningen fra. Lisbjergskolen har en tilslutning på 80-85% af alle eleverne til ordningen.