Brexit er et dyrt eksempel på, hvad friktion koster virksomhederne

Danske mejerier lever af fri handel men prisen for Brexit er blevet mere bureaukrati, flere kontroller og højere omkostninger, skriver direktør for Mejeriforeningens kontor i Bruxelles,  Esben Egede Rasmussen i anledning af 10-året for Brexit.

Debatindlæg bragt i Altinget 21. september 2026 i forbindelse med 10 året for Brexit. Læs debatindlægget herunder eller via dette link hos Altinget

For ti år siden stemte briterne sig ud af EU. Siden har Brexit været en lang øvelse i politisk realisme.

Det tog det fire år at lande en frihandels- og samarbejdsaftale mellem EU og UK og yderligere tre års forhandlinger om Nordirland. Så at komme fra "Get Brexit done" til "Make Brexit work" er ikke let.

Det er heller ikke gratis.

Office for Budget Responsibility vurderer, at Brexit har kostet briterne omkring fire til fem procent i tabt samfundsøkonomisk vækst. En vigtig forklaring er, at britisk vareeksport til EU er faldet kraftigt, uden at nye markeder har opvejet tabet.

Fri handel er afgørende

Danmark og ikke mindst mejerierne lever af, at vi kan handle frit og under fælles regler og normer for sikkerhed, sundhed, miljø og arbejdstagere med videre.

Dansk mejeri sælges og konkurrerer på det globale marked. 80 procent af mælken i Danmark sælges som ost, yogurt, pulver eller noget fjerde på verdensmarkedet, og Storbritannien er et historisk vigtigt nærmarked.

De fleste kender succeshistorien om dansk smør på det britiske marked, hvor Lurpak smør er så stærkt og udbredt et brand, at dets pris sågar blev målestok for inflation og købekraft i forbindelse med pandemien.

Brexit og pandemien gav et stort dyk i eksporten til Storbritannien i 2021 og 2022, men er siden nogenlunde genoprettet i værdi. Men de ikke-toldmæssige barrierer er betydelige, og de dæmper væksten og øger forbrugerpriserne.

Forskellen mærkes konkret ved grænsen.

I et indre marked kræver handel ofte kun en faktura og et transportdokument, fordi regler, kontrol og myndighedstillid er fælles. Efter Brexit er den enkelhed væk. Når et britisk mejeri vil handle med EU, kræver det typisk 12-14 særlige dokumenter, sundhedserklæringer og både fysisk og administrativ kontrol. Europæiske eksportører møder også barrierer på vej ind i Storbritannien, selv om de britiske krav er mere pragmatiske end EU’s. Samtidig er det lettere for et EU-land at finde alternativer til et britisk produkt end omvendt. 

Mindre friktion styrker dansk eksport

Derfor er det positivt, at briterne ønsker et reset, og at der forhandles om en veterinæraftale. Effekterne af en veterinæraftale vil nok ikke kunne aflæses i bruttonationalproduktet noget sted, men den vil gøre en stor forskel for virksomhederne og vil være et vigtigt politisk signal om normalisering.

For mejerierne vil færre certifikater, mindre kontrol og mere forudsigelighed hurtigt kunne mærkes i form af bedre konkurrencekraft. For en virksomhed som Arla, med en integreret værdikæde på tværs af Storbritannien og EU, vil en aftale være en markant lettelse.

Råvarer og halvfabrikata flyttes løbende mellem mejerier på begge sider af kanalen. Mindre friktion betyder lavere omkostninger, færre forsinkelser og mere smidig produktion.

For små og mellemstore danske mejerier vil lettelsen også være markant, fordi deres certifikatomkostninger per eksport er relativt højere, end for virksomheder der handler i store volumener og værdier per udstedt certifikat.

Større kage gavner alle

Tættere samarbejde vil også være godt for en anden dansk styrkeposition. Britiske supermarkeder stiller høje krav til dokumenterede fremskridt inden for bæredygtighed.

Her står danske mejerier stærkt, og kombineret med britiske forbrugeres interesse for dansk gastronomi, giver det et klart kommercielt potentiale, hvis adgangsbarriererne sænkes.

Britiske virksomheder vil vinde allermest. EU er fortsat deres vigtigste eksportmarked, og fordi de har tabt mest på Brexit, står de også til at vinde mest ved en normalisering. Det skal vi ikke være kede af. Tværtimod.

Det er politisk ønskværdigt. Hvis kagen bliver større, er det til gavn for begge sider.

Et EU-UK-reset bør også minde EU-Kommissionen om dens forpligtelse til at beskytte det indre marked.

Mario Draghi har i sin rapport om EU's konkurrenceevne diagnosticeret Europas konkurrenceevne-problem præcist, men vi oplever flere nationale særregler og uens implementering af fælles regler. Det øger byrderne, svækker konkurrencen og hæver forbrugerpriserne.

Brexit viser, hvad friktion koster. Svaret bør være mere fælles marked – ikke mindre.