Skal vi droppe mælken for at redde klimaet?

Plantebaseret kost har umiddelbart en lavere klimabelastning end animalske fødevarer som mælk og ost. Betyder det, at der ikke er plads til mejeriprodukter i en klimavenlig kost? Overhovedet ikke. Det handler om at finde den bæredygtige balance mellem de forskellige typer fødevarer.

Fødevarer tegner sig for omkring 25 pct. af klimabelastningen i Danmark og heraf står mælk og andre mejeriprodukter for cirka en femtedel. Så regnestykket burde være ganske ligetil: Vil man spise klimavenligt, så er det slut med ost på tallerkenen og mælk i glasset.

Eller er det?

Ikke helt. Når man taler mad og klima handler det i høj grad om at finde den rette balance mellem de forskellige typer fødevarer.

”Vi bør helt klart skrue op for vores indtag af grøntsager, bønner, frugt og andre vegetabilske fødevarer. Det vil gavne både vores egen og klodens sundhed,” forklarer ernæringschef for mejeriområdet i Landbrug & Fødevarer, Merete Myrup.

”De vegetabilske fødevarer bidrager med en virkelig god variation af vigtige vitaminer, mineraler og kostfibre. Ikke mindst de fiberrige grøntsager bør de fleste af os spise langt flere af, end vi gør i dag,” fortsætter hun.

Koncentreret indhold af vigtige næringsstoffer

Men animalske fødevarer som fisk, æg, kød og mejeriprodukter indeholder også nogle essentielle næringsstoffer, som hører til i en sund og bæredygtig kost.

”På nogle områder er de animalske fødevarer en bedre kilde til nogle meget vigtige elementer i kosten,” siger Merete Myrup.

”For mejeriprodukternes vedkommende gælder det for eksempel vitamin B12 og vitamin B2 (riboflavin) samt calcium og protein i en meget høj kvalitet. Mælkeproteiner har således en væsentlig bedre aminosyresammensætning end vegetabilske proteinkilder. Vitamin B12 kan man slet ikke få gennem plantekost.”

”Oversat til dansk kan sige, at man i mælk og mejeriprodukter får en koncentreret pakke af nogle meget vigtige næringsstoffer. Man får lagt en god bund i dagens måltider med et glas mælk eller en skål yoghurt,” siger hun.

Bæredygtighed handler om balance

Så er der lige det med bæredygtigheden. Mælk og mejeriprodukter kommer fra køer, som udleder metan under fordøjelsen. Det giver mejeriprodukterne en større klimabelastning pr. kg i forhold til plantebaserede fødevarer, hvilket alt andet lige burde betyde, at man af hensyn til klimaet bør tage mælk, ost og yoghurt ud af kosten.

Overhovedet ikke, fastslår den såkaldte EAT Lancet-Kommission i en rapport, hvor 37 af verdens førende forskere leverer et gennemarbejdet bud på, hvordan vi bør spise i fremtiden, hvis vi skal sikre klodens og vores egen overlevelse. Rapporten er publiceret i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift The Lancet sidste år, og den konkluderer: Indtaget vegetabilske fødevarer skal øges, kød skal reduceres, mens forbruget af mejeriprodukter skal forblive på nuværende niveau.

”EAT Lancet-Kommissionen er på flere områder ret radikal i sine anbefalinger til omlægning af vores produktion og forbrug af fødevarer. Men den viser samtidig, at det handler om at finde en ny balance mellem de vegetabilske og de animalske, hvis det skal lykkes. Det er ikke enten eller,” siger Merete Myrup.

”Rapporten anbefaler netop et vist indtag af mejeriprodukter fordi man her får nogle meget vigtige næringsstoffer som calcium, vitamin B12 og B2. Næringsstoffer, som supplerer alle de andre gode ting man får i sine bælgfrugter, nødder, kål, rodfrugter, fuldkorn, linser, ærter og hvad der ellers indgår i rapportens klimavenlige menu.”