18. juni 2018

Meget engageret debat om klima og fødevarer på Folkemødet

Er en plantebaseret kost den mest bæredygtige måde at spise på? Sådan lød et af de spørgsmål, der satte gang i debatten på Mejeriforeningens møde, som paneldeltager Merete Myrup, ernæringschef/mælk i L&F, her refererer fra.

Teltet var fyldt med omkring 100 personer, da Mejeriforeningen inviterede til debat om fremtidens bæredygtige kost på Folkemødet på Bornholm. Både de inviterede paneldeltagere og tilhørerne var super engagerede og spørgelystne, og selv efter at debatten var afsluttet, flokkedes tilhørerne om scenen for at fortsætte snakken.

Diskussionen kom vidt omkring, og udover mejeriprodukternes rolle i en bæredygtig kost blev også tomater, afgræsning, sydamerikansk kødproduktion, majsmarker og buræg debatteret.

Et komplekst emne

Debatten var bygget op omkring tre myter:
1: Er en plantebaseret kost den mest bæredygtige måde at spise på?
2: Skal vi altid vælge lokale fødevarer frem for importerede?
3: Handler bæredygtighed kun om drivhusgasser?

Alle tilhørerne blev bedt om at forholde sig til disse myter en ad gangen ved at række enten et grønt eller et rødt kort op, og tilhørernes svar var så udgangspunkt for den efterfølgende debat.

Paneldeltagerne var tænkt som de eksperter, der kunne give det rigtige svar, men diskussionen viste hurtigt, at bæredygtighed er et komplekst emne, hvor der ofte ikke kan gives et simpelt ja eller nej. Panelet bestod af Marie Trydeman Knudsen fra Aarhus Universitet, Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening, Marie-Louise Thøgersen fra Tænketanken Frej og Merete Myrup fra L&F/Mejeriforeningen. Det hele blev styret af moderator Gertrud Højlund.

Næringsstoffer spiller en vigtig rolle

I forhold til det første spørgsmål mente hovedparten af tilhørerne, at en plantebaseret kost er det mest bæredygtige, men det svar kunne panelet nuancere: Nok har mange grøntsager et lavere CO2-udslip end animalske produkter, men det store indhold af næringsstoffer i de animalske fødevarer spiller også en rolle. Ligeledes er køernes afgræsning, og græsmarker i det hele taget, vigtig i forhold til biodiversitet, som også udgør et aspekt af bæredygtighed.

Det blev slået fast, at der fx er stor forskel på hakket kød fra en dansk malkeko og oksekød fra kødkvæg fra meget intensive kvægfarme i Sydamerika (i den danske malkekos favør), og Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening fremhævede, at danskernes valg af kød spiller en vigtig rolle.

Marie-Louise Thøgersen fra Tænketanken Frej fremhævede, at det er meget kompliceret for den enkelte forbruger at vælge de mest bæredygtige fødevarer, og hun slog til lyd for politiske tiltag – fx i form af mærkning af de mest bæredygtige fødevarer.

Forvænte forbrugere

Der var heller ikke noget entydigt svar på spørgsmål 2, men det gav anledning til en generel diskussion om, at vi er blevet en nation af meget forvænte forbrugere, der kræver at kunne få tomater, blåbær og ananas hele året rundt, hvilket langt fra er i overensstemmelse med at leve bæredygtigt.

Bæredygtighed er mere end drivhusgasser

Måske som følge af den gode debat om de mange forskellige elementer der indgår i definitionen af, hvad der kendetegner en bæredygtig kost, svarede hovedparten af tilhørerne nej til det sidste spørgsmål om, hvorvidt bæredygtighed kun handler om drivhusgasser, og det var rigtig positivt.

En ung økologisk landmand blandt tilhørerne slog til lyd for, at det også er vigtigt, at der er økonomi i det for landmanden, og det synspunkt var der stor opbakning til i panelet.

Dette affødte en vældig debat om økologi, og flere havde den opfattelse, at økologisk produktion er mindre bæredygtigt end konventionel produktion (især pga. et lavere udbytte), men den opfattelse kunne Marie Trydeman Knudsen fra Aarhus Universitet mane i jorden. Hun fortalte, at drivhusgasudledningen er ca. den samme fra de to produktioner og dertil kommer, at biodiversiteten oftest er højest hos økologerne. Det foder, vi vælger at give til køerne, viser sig også at være meget afgørende for, hvor bæredygtig produktionen er. Græsmarker og afgræsning er meget gunstigt for både biodiversitet og binding af CO2 i jorden, mens majsmarker er mindre heldige i denne sammenhæng.

En rigtig god debat

Alt i alt blev det en rigtig god debat, som viste, at der er brug for, at vi tager opgaven alvorligt og arbejder i en mere bæredygtig retning, men det blev også pointeret, at vores branche og vores produkter godt kan være med i det gode selskab.

Debatten var arrangeret i samarbejde med kommunikationsbureauet Advice, som også er det bureau, Mejeriforeningen/L&F samarbejder med i et stort europæisk projekt om bæredygtighed.

Vil du vide mere?