1. januar 2016

Mælkeautomat giver goodwill

NYTÆNKNING I en nyopført og topmoderne kvægstald på Vejlskovgaard ved Odder har ejerne installeret en mælkeautomat, hvorfra forbrugerne kan tappe friskmalket mælk. Målet er blandt andet at skabe forståelse for landbruget i lokalsamfundet.

Vejlskovgaard er ikke som andre gårde. Den nybyggede kvægstald ligger som en arkitektonisk perle i landskabet syd for Odder, og indenfor lever de 450 malkekøer et luksusliv, serviceret af malkerobotter og realiseringen af den nyeste viden inden for dyrevelfærd. Som noget helt specielt har Vejlskovgaard desuden en mælkeautomat, hvor man kan købe friskmalket mælk. 

Mælkesalget er åbent torsdag til søndag. Vi besøger gården en fredag kl. 14, netop som døren er slået op til det lille rum, hvor den selvbetjente mælkeautomaten er opstillet. Første kunde ved automaten er controller Arne Hallingdal fra Odder. 

”Jeg henter mælk hver weekend. Det smager bedre end den fra supermarkedet, men først og fremmest er det fantastisk, at mælken kommer fra de køer, der går i stalden ved siden af – og som jeg kan se har det godt. På den måde kan man virkelig stedfæste, hvor mælken stammer fra, og det er en god fornemmelse, at mælken er frisk og ubearbejdet,” siger han. 

”Vi køber også mælk i supermarkedet. Mælken herfra bruger vi udelukkende til at drikke som en forfriskning. Det er faktisk nyt for os at nyde mælk på den måde,” fortæller han og forlader gården med to liter mælk. Få minutter efter dukker pensionist Carlo Jensen fra Hou op. 

”Jeg kommer hver uge og køber 1,5 liter mælk, det er, hvad jeg bruger. Mælken smager godt. Den er frisk og holder længe, for den kommer jo lige fra kopatten,” konstaterer han. 

Ingen piber over prisen

Claus Fenger, der driver Vejlskovgaard sammen med sin far Hans Jakob Fenger, er stødt til i den lille rum og forklarer teknikken. 

Fra malkerobotten i kostalden på den anden side af væggen strømmer mælken i rør til pasteuriseringstanken. Her varmes den op til 75 grader, hvorefter den køles ned til 4 grader og pumpes videre til beholdere i selve mælkeautomaten. En proces, der tager omkring tre timer. 

Kunderne skal blot tage en af de opstillede, hvide plastikdunke, sætte den under tappehanen i automaten, indkaste sine mønter, hvorefter mælken flyder. På med skruelåget og Vupti! En liter mælk med en fedtprocent på cirka fire, pasteuriseret, men ikke homogeniseret. Pris pr. liter: 12 kr. 

”Det kan godt være, at folk piber over, at mælken koster fem kr. nede i Netto, men her er der ingen, der klager over prisen, siger Claus Fenger. 

”De vil gerne betale for friskheden, smagen og fornøjelsen ved at gå ind og kigge på køerne,” siger han. Stalden er nemlig ligesom mælkeautomaten frit tilgængelig. 

”Staldbesøgerne giver anledning til mange gode snakke om landbrug, dyrevelfærd og dagligdagen i stalden. Det er en stor fornøjelse, når folk konstaterer: Her har køerne det godt!” siger han. 

Nogle dage har der været 30-40 mennesker i stalden – børn, unge og gamle – og på en god dag er mælkesalget omkring 140 liter. Mælk, der ikke bliver solgt samme dag, den er malket, får kalvene om aftenen. 

Mælkeautomaten er altså ikke en guldgruppe – alene anlægget har kostet omkring 250.000 kr. Anlæg og salg er naturligvis underlagt fødevarekontrollen, ligesom der er afsat mælkekvote til produktionen. 

Ideen er hentet i udlandet

Hans Jakob Fenger, der ejer Vejlskovgaard, fortæller om ideen bag mælkeautomaten.  

”Jeg har altid deltaget meget i organisationsarbejde og interesseret mig for landbrugets imagepleje. Når jeg har været udlandet, har jeg set, hvordan landbrug og by nogle steder går hånd i hånd. Eksempelvis i Østrig, hvor vi hvert år var på skiferie. Her var der både plads til skisport, turister og landbrug i byen. Jeg fandt ud af, at salget af frisk mælk ved stalddøren var en af forklaringerne. Man kunne næsten høre køerne gumle, mens man købte mælk, og det giver en større forståelse for og indblik i landbruget,” forklarer han og peger på, at mælkeautomater som den på Vejlskovgaard er udbredte og populære syd for grænsen og i Østeuropa. Uden for de store byer i Tyskland er der således gårde, som hver dag sælger 15.000 liter mælk fra automater. 

”Vi driver en stor mælkeproduktion i et tætbefolket område i Østjylland og ligger tæt op ad en befærdet landevej. Derfor er vi nødt til at bruge nogle kræfter på at opnå forståelse fra det omgivende samfund,” siger han og betegner det som et ansvar over for erhvervet. 

Ideen om mælkeautomaten har Hans Jakob Fenger haft i tankerne i en snes år, og da man i 2006 gik i gang med at bygge en ny stald, indgik mælkesalget og de åbne stalddøre i projektet. 

”Mælkesalget er en sjov niche, som giver os anledning til at komme i kontakt med lokalsamfundet og prale lidt af vores dyrevelfærd,” smiler Hans Jakob Fenger. 

Vigtig for gårdens image

Der kunne skrives mange, lange artikler om nytænkning i Vejlskovgaards nye stald, der er del af Realdanias projekt ”Fremtidens landbrugsbyggeri” – et byggeri, der løber op i 38 mio. kr. Denne artikel fortæller om mælkeautomaten, selvom den er en niche i produktionen – og ej heller en konkurrent til mejerierne – fordi ’det lille mejeri’ har stor betydning for gårdens image. I forlængelse heraf er familien Fenger i gang med at fremstille logo til emballager samt reklamer for mælkesalget. Desuden har de kontakt med en råvarespotter, der skal distribuere mælken til Københavnske restauranter. 

Da vi forlader Vejlskovgaard, ankommer endnu en kunde for at købe mælk ved automaten. Det pensionist Bo Bojsen fra Odder, der er føstegangskøber. 

”Min kone drikker kun skummetmælk, som jo er det rene vand. Jeg har hørt, at mælken her skulle smage godt, så det må jeg prøve. Jeg tror ikke, det bliver sidste gang,” hilser han af.