Funktionelle fødevarer til underernærede personer

Projektets overordnede formål er at etablere en model for udvikling af funktionelle fødevarer til hospitalsindlagte og ambulante underernærede patienter. De vil også kunne anvendes af andre personer med mangelfuld/uhensigtsmæssig kost.

Af: Grith Mortensen 

Hypotese:
Mejeribaserede funktionelle fødevarer, som udvikles pa baggrund af patienters præferencer vedr. sensoriske egenskaber, og som derved kan indtages i tilstrækkelig mængde, kan forbedre underernærede patienters muskelfunktion, mental funktion og livskvalitet.

Formål:
Projektets overordnede formål er at etablere en model for udvikling af funktionelle fødevarer til hospitalsindlagte og ambulante underernærede patienter. De vil også kunne anvendes af andre personer med mangelfuld/uhensigtsmæssig kost.

Projektet har som delmål at:

• (videre)-udvikle et sæt målemetoder til at teste den gavnlige effekt af fødevarer hos ernæringsrisikopatienter. Metoderne omfatter muskelfunktion og mental funktion, målt vha. hhv. håndgribestyrke og reaktionstid. Disse målinger antages at afspejle patienternes fysiske og mentale/kognitive evner og dermed deres livskvalitet.
• Identificere sensoriske egenskaber, der har indflydelse på patienters kostindtag, på grundlag af patienternes egne præferencer m.h.t. færdige retter/fødevarer.

Fremgangsmåde:
Projektet fokuserer først på indlagte patienter fra en række specialer på Rigshospitalet. Dernæst inddrages ambulante patienter, som rekrutteres fra de samme afdelinger og som er bosiddende i Kobenhavns/Frederiksberg kommuner. De ambulante patienter undersøges pa Institut for Human Ernæring i samarbejde med Institut for Fødevarevidenskab/Sensorik ved lektor Michael Bom Frost.

Delprojekt 1: Sensitivt mål for mental funktion
I starten af projektet undersøges det, om en mere kompleks (betinget) reaktionstidstest er sensitiv overfor ernæringsterapi. Dette gores ved TAPR (Testbattery for Attentional Performance, Vera Fimm Psychologische Testsysteme, Herzogenrath, Tyskland), hvor reaktionen kun skal indtræde, hvis bestemte visuelle eller auditive betingelser er opfyldt. Dette medforer en længere reaktionstid end den tidligere anvendte ubetingede reaktionstidstest. Der inkluderes ca. 30 hospitalsindlagte underernærede patienter under ernæringsterapi i et observationelt, longitudinelt forsog, hvor reaktionstid måles hver 3-4 dage og kost- og aktivitetsregistreringsskemaer udfyldes dagligt.

Delprojekt 2: Årsager til utilstrækkelig kostindtag
De forste ca. 20 patienter, der deltager i Delprojekt 1, inkluderes samtidig i et semistruktureret observationsstudie af deres maltider. Rekruttering af deltagere fortsatter indtil det punkt, hvor der ikke fremkommer ny information ved flere patienter (datamætning). Studiet vil bestå af observation af måltider hos underernærede patienter med lavt kostindtag suppleret med korte interviews efter hver måltidsobservation. Der gennemføres desuden opfølgende interviews hos patienterne efter udskrivelsen for at undersøge faktorer, der har indflydelse på patienternes kostindtag efter udskrivelse. Analysen afobservationsstudiet resulterer i en række temaer, som benyttes i udvikling af kvantitative spørgeskemaer, der anvendes på et antal hospitalsindlagte og ambulante patienter afhængig af hvilke temaer, der fremstå (der skønnes omkring N=200). Der anvendes flere målemetoder (observationer, kvalitative interviews og kvantitative spørgeskemaer) for at øge pålideligheden af resultaterne (metodetriangulering).24,32 Delprojektet danner baggrund for udviklingen af funktionelle fødevarer.

Delprojekt 3: Udvikling af funktionelle fødevarer
På grundlag af ovenstående resultater udvikles funktionelle fødevarer, dvs. appetitvækkende, energi- og proteinrige fødevarer. Adskillige færdige retter og fødevarer med forskellige smag, konsistens, næringsindhold, etc. vil blive afprøvet af patienter (ca. N=200). Der afprøves herunder mælkebaserede fødevarer, der udvikles i samarbejde med Arla Foods. Herved identificeres (forhåbentligt) et antal færdige retter og fødevarer, som har tilfredsstillende sensoriske egenskaber og samtidig dækker patienternes ernæringsbehov. Maden fremstilles i forsøgskøkkenet på Institut for Human Ernæring og sensoriske aspekter testes af Institut for Fødevarevidenskab/Sensorik. Patienterne vil i første række være ambulante patienter. De færdige retter og fødevarer kan derefter testes på indlagte patienter i samarbejde med Centralkøkkenet på Rigshospitalet.

Delprojekt 4: Effekt af funktionelle fødevarer i kontrolleret undersøgelse (RCT)- Den gavnlige effekt af de færdige retter og fødevarer undersøges i et randomiseret, kontrolleret, enkelt-blindet design (RCT) hos hospitalsindlagte patienter med 30-dage opfølgning (ca. 10 dage på hospitalet samt ca. 20 dage efter udskrivelse). Effektvariabler vil være muskelfunktion, reaktionstidstest og livskvalitet (SF-36). Ca. 30 patienter per interventionsgruppe vurderes at være tilstrækkeligt. Kontrolgruppen modtager vanlig ernæringsterapi (indlagte) / mangel på samme (ambulante). Efter udskrivelsen udføres kostvejledning og - registrering dagligt via telefon. Patienterne i interventionsgruppen vil også får deres kost gennem madudbringning, som vil blive fremstillet specielt til projektet. Dette er foreløbigt aftalt i princippet med Københavns Kommune. Hvis utilstrækkelig effekt kan forsøget gentages med andre funktionelle fødevarer. Generelt for alle delprojekter: Underernærede patienter defineres som patienter med nedsat kostindtag, nyligt vægttab, lavt BMI og/eller øgede næringsbehov pga. sygdom, i henhold til NRS- 2002.33 Som vanlig praksis vil de indlagte patienter modtage ernæringsterapi, som primært består af mad. Funktionelle målinger, dvs. håndgribestyrke og reaktionstid måles ved indgang i studiet, regelmæssigt under studiet og ved afslutning. Livskvalitet måles ved indgang og afslutning. De indlagte patienter undersøges i deres indlæggelsestid (gns. 10 dage) og efter udskrivelse som ambulante patienter i en måned. Kost- og aktivitetsregistrering foretages af patienten og valideres dagligt af ansøgeren. For patientens kliniske forløb registreres behandling, medicin, komplikationer, indlæggelsestid, genindlæggelser. For hvert delprojekt vil protokol blive fremsendt til Etisk Komité.

Bidrag til forskeruddannelse: Projektet gennemføres som en del af ansøgerens ph.d. uddannelse i klinisk ernæring ved Instituttet for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og associeret til forskerskolen FOOD. Der vil formentlig desuden blive knyttet et antal specialestuderende fra kandidatuddannelse i klinisk ernæring ved Institut for Human Ernæring.

Nyhedsværdi: Udvikling af funktionelle fødevarer rettet mod underernærede patienter er etområde, hvor der mangler forskning. Det er også innovativt at undersøge området fra et tværfagligt perspektiv med en blanding af et sociologisk observationsstudie og sensoriske forsøg hos patienter samt et randomiseret, kontrolleret klinisk forsøg for at undersøge effekten af interventionen på patienternes muskelfunktion, mental funktion og livskvalitet.

Underernærede patienter udgør ca. en tredje del af indlagte og ambulante patienter. Der er også mange andre personer med mangelfuld/uhensigtsmæssig kost som fx småtspisende ældre, der skal tages hensyn til. Udvikling af funktionelle fødevarer, dvs. appetitvækkende og energi- og proteinrige fødevarer/retter, rettet mod denne gruppe er et forsømt marked med mange kommercielle muligheder. De få eksisterende produkter, fx kommercielle mælkebaserede ernæringsdrikke, degraderer kosten til en form for median med manglefuld opmærksomhed på patienters særlige præferencer vedr. sensoriske egenskaber. Underernærede patienter er enormt sårbare. På den ene side har de svært med at indtage kost i tilstrækkelig mængde og på den anden side har de et øget behov for kvalitetsernæring pga. deres sygdom. De oplever ogsånedsat funktionsevne, som forværres ved underernæring, og som gør det svært at overkomme atkøbe ind og tilberede mad. Det er derfor vigtigt, især for ambulante underernærede patienter, atder findes nemme færdig retter, der passer til deres særlige ernæringsbehov og sensoriskepræferencer.

Mælkebaserede funktionelle fødevarer er velegnet til at spille en væsentlig rolle i denne udvikling, fordi de allerede udgør en stor del af Kosten af underernærede patienter mht.energi- og proteinindtag, og vises at have positiv virkning på fx immunsystemet og muskelsyntese. Mælkebaserede funktionelle fødevarer giver ogå store muligheder for at forbedre mental funktion og muskelfunktion hos raske mennesker. For eksempel viste et dobbeltblindet placebo-kontrolleret forsøg hos raske, at en tryptofanrig, α-lactalbumin milkshake medførte nedsat søvnighed samt en forbedret reaktionstidstest. Et andet forsøg undersøgte effekten af mælkeprotein vs. sojaprotein (isoenergetisk, isonitrogent og ens sammensætning af mikronæringsstoffer) vs. en kontrol (kulhydratrig - isoenergetisk) lige efter resistans-træning 5 dage/uge i 12 uger has unge raske mænd. Studiet viste, at gruppen, der fik mælkeprotein, oplevede en større øgning i fedtfri masse, en større fald i fedtmasse og en større, dog ikke signifikant, øgning i benstyrke.