Improvit2 - Indtagelsen af mælk, graviditetsudkomme og vitamin B12
Gravide, ammende, spædbørn, ældre over 60 år samt veganere og vegetarer har forsøget risiko for at udvikle B12-mangel, hvilket har en række sundhedsmæssige implikationer. Indledende resultater har vist, at den kemiske form, som B12 er på, har betydning for vores optag af vitaminet. Improvits2's formål er at undersøge, hvordan en god B12 status hos gravide og spædbørn sikres – via mælken eller ved B12 i pilleform.
Af: Grith Mortensen
Gravide, ammende og spædbørn er særligt sårbare overfor vitamin B12 mangel, idet gravide har et forøget behov for vitaminet end andre, da deres kost skal forsyne både dem selv og barnet. Derudover er vegetarer og veganere også i risiko for at udvikle B12-mangel, da det naturlige vitamin udelukkende findes i animalske produkter. Med alderen svækkes mavesyreproduktionen ligeledes, hvilket gør, at det med tiden bliver mere vanskeligt at frigøre vitaminet fra føden for at kunne udnytte. Det betyder, at også ældre over 60 er i risiko for at være i underskud.
Hos gravide og deres nyfødte børn er der forøget risiko for fosterskader, tidlig fødsel, reduceret vækst, blodmangel samt hjerneskader. Hos vegetarer og ældre kan en langvarig mangeltilstand medføre blodmangel, gang- og koordinationsbesvær, svigtende hukommelse, depression og demens.
B12-vitamin findes i flere udgaver. Cyano-B12, den syntetiske form af vitaminen, findes typisk i kosttilskud og vitaminpiller. Hydroxo-B12, den naturlige form af B12 er dominerende i animalske produkter, herunder mejeriprodukter. Sammenlignet med andre animalske produkter er mælk og mejeriprodukter en god kilde til vitamin B12, primært fordi mejeriprodukter er let fordøjelige.
Der mangler fortsat mere forskning og sammenligning af effekterne af henholdsvis B12-vitaminpiller (cyano-B12) versus hydroxo-B12 fra animalske produkter som mælk.
Improvit2-projektet vil sammenligne effekten af cyana-B12 fra vitaminpiller versus hydroxo-B12 fra mælk hos gravide og deres nyfødte. I projektets første fase vil det i en klinisk analyse blive undersøgt, om hydroxo-B12 er bedre end cyano-B12 fra vitaminpiller til at forhindre B12-mangel. I anden fase vil projektets deltager vha. en rottemodel, sammenligne vævets vitamin B12-distrubation under graviditeten og hos fosteret efter henholdsvis hydroxo-B12 og cyano-B12 er blevet indtaget. Nervevæv og knoglemarv vil også blive undersøgt, da dette er særligt følsomt for B12 mangel.
Alt i alt, vil projektet undersøgelser være i stand til at fremme udviklingen af mejeriprodukter specielt egnede til gravide, vegetarer samt de ældre, der alle er i højrisikogruppen for at udvikle B12 mangel.
Projekt: September 2020 - August 2023
Budget: 4.928.000 DKK
Finansiering: Mælkeafgiftsfonden, In-kind fra Aarhus Universitet
Projektleder: Christian W. Heegaard
Institution: Institut for Molekylærbiologi og Genitik, Aarhus Universitet
Deltagere: Clinical Biochemistry, Deenanath Mangeshkar Hospital and Research Centre, Indien
Ebba Nexo, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital
Publikationer og præsentationer
Startartikel om projektet publiceret i Mælkeritidende:
Sergey N. Fedosov, Ebba Nexo, Christian W. Heegaard (2023). Low methylcobalamin in liver tissues is an artifact as shown by a revised extraction procedure. Biochimica et Biophysica Acta (BBA) - General Subjects, Volume 1867, Issue 4, 2023, 130315. https://doi.org/10.1016/j.bbagen.2023.130315
De forventede resultater bliver offentliggjort på denne side efterhånden som de fremkommer. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.