Sundhed og næring fylder for danskerne, når de handler ind -men flere og flere drikker søde drikke til aftensmaden

Debatindlæg i Sjællandske Nyheder, den 11. oktober 2023.

Af: Merete Nyrup, ernæringschef i Mejeriforeningen.

Når det kommer til indkøbsvaner, så har smag og pris længe indtaget topplaceringer, når danskerne bliver spurgt ind til de vigtigste faktorer, når de køber fødevarer. Det gør sig også gældende i den seneste undersøgelse af danskernes syn på bæredygtighed og kost, som er foretaget af Norstat for Mejeriforeningen.

Sundhed kommer på en tredjeplads, og på syvendepladsen -efter holdbarhed, dyrevelfærd og mærkningsordninger -kommer næringsværdi.

Det er rigtig positivt, men derfor er det også lidt paradoksalt, at kun 46 procent af danskerne, i en undersøgelse foretaget af Madkulturen, vurderer, at deres seneste aftensmåltid var sundt. Og ikke mindst at flere og flere sætter søde drikkevarer som sodavand og saft på spisebordet.

Mens antallet af danskere, der drikker sodavand til aftensmaden, er steget, er der færre, som drikker vand og mælk. Det er til trods for, at 60 procent danskerne i vores undersøgelse om synet på bæredygtighed svarer, at mejeriprodukter er en del af en sund kost, og at 69 procent mener, at mejeriprodukter har stor eller meget stor næringsværdi.

Så selvom sundhed fylder i vores bevidsthed som danskere, så kan vores handlinger tolkes i anden retning, hvilket der kan være flere forklaringer på.

Sundhed og ernæring er de seneste år på sin vis gledet i baggrunden i den offentlige samtale, hvilket kan have betydet, at vi tager det for givet, at vi får de næringsstoffer, vi har brug for -og at vores kost dermed ikke ses som noget, der har indflydelse på vores generelle sundhedstilstand.

Klimaaftryk fylder meget i både medielandskabet og rundt omkring spisebordene.

Den vigtige klimadebat må dog ikke betyde, at vi glemmer fødevarernes primære formål -at give os de næringsstoffer og energi -og selvfølgelig at give os smagsoplevelser. Klimaaftryk skal ses i forhold til hvilken ernæring, den pågældende fødevare repræsenterer, og her er der stor forskel på næringsindholdet i sodavand, vand, juice, mandeldrik, havredrik og mælk.

Er mælk klimasynder?
Derudover er det selvfølgelig også stadig vigtigt at adressere nogle af de mange myter, der eksisterer om klimaaftryk.

Eksempelvis tror mange fejlagtigt, at mælk altid har et højere klimaaftryk end plantedrik. Dog viser blandt andet Concitos klimadatabase, at det forholder sig anderledes, og at klimaaftrykket i høj grad afhænger af hvilken type mælk og hvilken type plantedrik, der er tale om.

Der er med andre ord mange ting på spil, når det handler om vores mad, og hvordan vi rammer den rette balance, så vi både kan få nærende og sund mad, der samtidig ikke skader pengepung eller klima.

FN's Fødevareorganisation påpeger netop, at både sundhed, økonomisk og social tilgængelighed såvel som klimaaftryk er aspekter af en bæredygtig kost -det helhedsperspektiv er vigtigt at huske på.