Ny rekord for Kinas mejeriimport

Kinas import af mejeriprodukter slog i januar alle rekorder, og det har givet de internationale priser et skub opad.

Internationalt
Branchen
Maelkepulver
Statistik
Grafen viser Kinas import af mejeriprodukter (i ton) i januar måned de seneste seks år. Ikke mindst sødmælkspulver (WMP) og modermælkserstatning har oplevet særdeles store stigninger i forhold til januar sidste år.
Grafen viser Kinas import af mejeriprodukter (i ton) i januar måned de seneste seks år. Ikke mindst sødmælkspulver (WMP) og modermælkserstatning har oplevet særdeles store stigninger i forhold til januar sidste år.

Januar blev en rekord-måned for den kinesiske import af mejeriprodukter. Især importen af sødmælkspulver (WMP) slog alle rekorder med knap 183.000 ton, hvilket er 31 pct. over importen i januar sidste år. Også to andre pulverprodukter, skummetmælkspulver (SMP) og modermælkserstatning, satte pæne januar-rekorder: Importen af modermælkserstatning steg således med hele 41 pct. til knap 29.000 ton, mens SMP steg med 25 pct. til godt 58.000 ton.

”Kinas import har aldrig været højere i en januar måned, som på grund af lavere toldsatser traditionelt set er den måned, hvor der importeres flest mejeriprodukter til landet,” forklarer chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Niels Ole Nielsen, og fortsætter:

”Den store stigning i Kinas import har da også smittet af på de internationale priser; de seneste to måneder er prisindekset på GDT (den internationale handelsplatform for mejeriprodukter – red.) således steget med 20 pct.”

Kinas import af mælk og fløde oplevede en mindre stigning på 5 pct. i forhold til januar 2018, mens importen af ost stort set var status quo, og importen af smør faldt med 15 pct.

For hele 2019 forventer markedsanalytikerne i Rabobank, at Kinas import af mejeriprodukter vil stige med 11 pct.

Se også artiklen om Kinas import i 2018.

12 års vækst i den økologiske mejerieksport er brudt

De danske mejerier eksporterede i 2018 økologiske produkter for i alt 1,5 mia. kr. Det er 75 mio. kr. mindre end i 2017.

Læs mere

Se og hør om ostemagernes hemmeligheder

’Mød Danmarks ostestjerner’ hedder en ny serie med videoportrætter, hvor nogle af landets bedste ostemagere fortæller om deres passion for at lave ost.

Læs mere

På jagt efter den gådefulde sundhedsværdi i mejeriprodukter

Samspillet mellem proteiner, calcium og fedt i ost og andre mejeriprodukter giver en ekstra sundhedseffekt. Det ved forskerne, men de ved endnu ikke hvorfor. Effekten kaldes fødevarematricen, og det var emnet for en velbesøgt konference på Axelborg for nylig.

Læs mere