Rødkærsbro Mejeri opvarmer byens huse

ARTIKEL FRA 2021: Den midtjyske by Rødkærsbro er selvforsynende med varme til industri og private. Blandt andet fordi Arlas lokale mejeri i byen sender overskydende varme fra osteproduktionen videre til byens fjernvarmeværk. Det betyder, at byen i dag opvarmes 90 procent fossilfrit. Arla mener, at modellen har eksportpotentiale.

Rødkærsbro Mejeri laver ost af mælk, som de blandt andet får leveret fra den lokale gård, Kuhr Hedegård. Gården leverer samtidig biogas, som går til mejeriets bearbejdning af råmælken.

Biogassen udvinder Kuhr Hedegård fra køernes gylle, og på gårdens eget biogasanlæg omdanner de det uudnyttede biomateriale til gas. Her løber gassen via en 3,5 kilometer lang gasledning til Arlas mejeri, som omdanner energien til el og varme, som bruges til produktionen af ost på Rødkærsbro Mejeri.

Omdannelsen af biogassen og bearbejdningen af mælk genererer mere overskydende varme, end mejeriet kan bruge, og Arla har derfor indgået et samarbejde med det lokale fjernvarmeværk, Rødkærsbro Fjernvarme, som i dag genanvender mejeriets overskydende varme fra osteproduktionen til at opvarme byens huse og virksomheder.

Samarbejdet betyder, at der i Rødkærsbro nu er et cirkulært energiforbrug, hvor al overskydende varme søges genanvendt. Samarbejdet mellem Arla og Rødkærsbro fjernvarmeværk blev etableret i 2016, da Rødkærsbro på baggrund af forskellige initiativer stod med mere varme, end de selv kunne bruge i produktionen.

”I starten blev vi enige om, at der er noget fornuft i at installere biogas. Men fordi vi allerede havde installeret varmepumper, kunne vi ikke længere bruge alt spildvarmen selv. Så vi skulle vi af med alt den her varme, og det skulle ikke bare være varm luft til fuglene”, fortæller Jonna Mortensen, Arla Foods og tidligere mejeridirektør på Rødkærsbro Mejeri.

Her kom formanden for fjernvarmeværket, Frede Hansen, ind i billedet, da han indgik et samarbejde mellem mejeriet og byens fjernvarmeværk. Og resultaterne taler i dag for sig selv, mener formanden for fjernvarmeværket Frede Hansen:

”Resultatet af projektet er, at cirka 90 procent af varmeforbruget i dag er fossilfrit, og at kun cirka 10 procent kommer fra naturgas i spidsbelastningsperioder. Vi er meget glade for resultaterne og ser det som et godt eksempel på initiativer, der understøtter regeringens mål om 70 procent CO2- reduktion i 2030.”

Modellen kopieres af andre byer – og den har eksportpotentiale

Frede Hansen fortæller, at andre byer allerede har ladet sig inspirere af Rødkærsbro-modellen. I Padborg samarbejder mejeriet i Kruså eksempelvis med Padborg Fjernvarmeværk om brugen af renset mejerispildevand til varmeforsyning.

”Det er fantastisk, hvad man egentlig kan, når man som stor virksomhed beslutter sig for sådan noget. Vi så det lidt som et stort pilotprojekt, men resultaterne har været endnu bedre, end vi forventede. Og vi tror på, at der er potentiale for at eksportere løsningen til udlandet”, fortæller Jonna Mortensen.

Rødkærsbro-modellen er central for Arlas klimamålsætning. Arla ser løsninger som denne som centrale i deres arbejde for at kunne levere klimaneutrale mejeriprodukter i 2050, sådan som virksomheden præsenterede i foråret . Puk Lykke-Møller, Environmental Systems Manager hos Arla, fortæller, at Rødkærsbro handler om at udnytte eksisterende ressourcer mest muligt:

”Det er helt fundamentalt i omstillingen til en mere bæredygtig energiforsyning, at vi kigger på at udnytte restprodukter bedst muligt og reducere spild. Projekter som dette, der både gavner klima og lokalmiljø, er lige netop, hvad vi har brug for. Det primære vi har lært fra dette projekt er, at det er muligt, hvis man får lov til at udforske de lokale betingelser og muligheder.”

Om Rødkærsbro Mejeri

Rødkærsbro Mejeri producerer omtrent 80.000 ton mozzarella om året, og det koster energi. Med installationen af varmepumper og udskiftningen af biogas har mejeriet kunne reducere sit CO2-udslip med samlet set 14.350 ton pr. år.

Denne artikel er udarbejdet som en del af Mejeriforeningens kampagne ’Mejerisektoren og bæredygtighed’, som er finansieret med støtte fra den Europæiske Union.