EU-godkendt foderadditiv er kun begyndelsen på metanreduktionen

På Danmarks kvægforskningscenter i Foulum er der stillet skarpt på at undersøge, hvordan metanudledningen fra kvæg kan reduceres. Blandt værktøjerne er foderadditivet Bovaer, der kan mindske udledningen med 30 pct., og som snart er klar til salg her i landet.

Der er ingen vej udenom, at kvægbrugets klimabelastning skal reduceres. I hvert fald ikke hvis man spørger Peter Lund, der er professor på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Halvdelen af klimabelastningen fra kvægbruget kommer fra koens metanudledning, men det er begrænset, hvor meget udledningen kan sænkes alene ved at ændre i fodersammensætningen. Dog er løsningen måske lige om hjørnet.

I tre forsøg på kvægforskningscenteret i Foulum har Peter Lund og ph.d.-studerende Morten Maigaard testet foderadditivet Bovaer fra DSM, og det har vist sig særdeles effektivt til at sænke køernes metanudledning.

”Ved at tilsætte 80 mg Bovaer pr. kilo tørstof i køernes foder kan vi reducere metanudledningen med 30 pct.,” fortæller Peter Lund.

Dog har Bovaer i den dosis også vist sig at have en negativ effekt på køernes foderoptagelse og mælkeydelse. Derfor testes additivet nu i lavere dosis.

”I størstedelen af de andre lande, der har testet Bovaer eller lignende additiver, har der ikke været samme sideeffekter, og vi ved ikke med sikkerhed, hvad det skyldes. Det bedste bud er, at Bovaer virker forskelligt afhængigt af foderrationens sammensætning, og at vores dosis var for høj. Derfor afprøver vi nu Bovaer i en lavere dosis og med forskellige fodersammensætninger, for vi skal være helt sikre på, at den samme positive effekt er der, uanset hvordan en landmand fodrer indenfor de danske standarder,” siger Morten Maigaard og tilføjer:
”Vi håber på at se den samme metanreduktion på 30 pct. ved en dosis på 60 mg Bovaer pr. kg tørstof, bare uden den negative påvirkning af foderoptagelse og mælkeydelse.”

Koens metanudledning kan måles i et lukket respirationskammer, hvor koens udånding og indånding måles hele tiden. (Foto: Niels Åge Skovbo)

Kan foreløbig ikke kombineres

Bovaer virker isoleret i vommen ved, at det aktive stof, 3-nitrooxypropanol, blokerer et enzym, der indgår i metan-dannelsen i specielle mikroorganismer, såkaldte metanogener. Andre foderadditiver har andre aktivstoffer, og derfor har Peter Lund og Morten Maigaard i et tidligere forsøg afprøvet Bovaer i kombination med eksempelvis fedt og nitrat, som også reducerer koens metandannelse.

”Desværre viste forsøgene, at vi ikke bare kan kombinere Bovaer, der giver 30 pct. reduktion, med et andet additiv, der giver eksempelvis 10 pct. reduktion, og så få 40 pct.,” siger Morten Maigaard:
”Jeg er stadig positiv overfor Bovaer og andre foderadditiver, og 30 pct. reduktion er også helt fantastisk. Men det er ærgerligt, at virkemidlerne ikke kan blandes, for vi skal have alle værktøjerne i brug, hvis vi skal have en reduktion i landbruget, der virkelig batter. Derfor vil vi også undersøge videre, hvad der skal til, for at reduktionspotentialerne kan kombineres.”

Forventes på det danske marked dette forår

Bovaer er godkendt i EU til brug i konventionelt landbrug og er allerede i handlen i Sydamerika. DSM har en fabrik i Skotland til produktion af Bovaer på tegnebrættet, og Arla er klar til at teste stoffet i et omfattende pilotprojekt, hvor landmænd i Danmark, Sverige og Tyskland skal teste stoffet på 10.000 malkekøer.

DSM forventer, at Bovaer kommer i handlen i Danmark i løbet af foråret 2022, men ifølge Peter Lund mangler der stadig flere vigtige detaljer, før forbrugerne kan købe mælk med lavere klimaaftryk i butikkerne.

”Bovaer skal nok komme på markedet, og vi ved, at det virker. Vi ved også, at der ikke er negative indvirkninger på kvaliteten af mælk og kød fra køerne ved at bruge additivet. Men vi ved stadig ikke, hvad det kommer til at koste at bruge Bovaer, eller hvem der betaler regningen,” siger Peter Lund.

Også i forhold til det lavpraktiske omkring anvendelsen af Bovaer er målet ikke helt nået endnu, mener professoren. Blandt andet er det endnu ikke fastlagt, om distributionen bliver gennem grovvarefirmaerne eller en anden kanal.

”Der er også nogle praktiske udfordringer i forhold til at få additivet fordelt i foderet, fordi det er så små mængder. Derfor er det nødvendigt at udvikle nye teknologier eller metoder for at sikre, at alle køer får den rette dosis. Vi har blandet Bovaer i køernes mineralpræmix for at gøre det nemmere at fordele i foderet. Det har fungeret fint, så det er muligt at finde løsninger,” siger Peter Lund og tilføjer:

”Vi er stadig på jomfruelig grund, og både politikere og landbrug tripper for at få værktøjer, der virker. Jeg tror helt bestemt, at vi kommer til at se meget udvikling på det her område i den nærmeste fremtid, og at Bovaer bare er begyndelsen på additiver og metoder, der kan reducere køernes metanudledning.