29. oktober 2018

”IDF er et kraftcenter, der skal regnes med”

WORLD DAIRY SUMMIT På baggrund af en unik mejeriekspertise bidrager IDF til at fremme den globale mejerisektors interesser, lyder det fra organisationens nye generaldirektør.

”IDF’s aktiviteter fra jord til bord understøtter mejerisektorens integritet, så den anerkendes som en ansvarlig industri og fortsat har tilladelse til at drive virksomhed og kan levere sikre og bæredygtige mejeriprodukter til forbrugerne.”

Sådan lød det fra IDF's nye generaldirektør Caroline Emond i hendes tale til IDF Forum under World Dairy Summit. Her lagde hun vægt på, at IDF er en global fortaler for udvikling af mejerisektoren på internationale politiske platforme, og at organisationen bidrager til udarbejdelse af standarder, retningslinjer og politiske reformer, som gør en forskel.

”IDF er med til at fremme den globale mejerisektors interesser ved at stå i spidsen for videnskabelig ekspertviden inden for områder og udfordringer, der har betydning for mejerisektorens vækst og bæredygtighed,” understregede Caroline Emond. som tiltrådte i februar i år.

Verdensomspændende netværk

IDF har et verdensomspændende netværk af 1200 tværfaglige eksperter, som arbejder i 17 stående udvalg og 3 taskforces, der leverer videnskabsbaseret ekspertise og et væld af viden på tryk. Med 41 medlemslande, der repræsenterer to tredjedele af den globale mælkeproduktion, er IDF et kraftcenter, der skal regnes med, påpegede Caroline Emond og tilføjede:

”IDF’s globale mejeriekspertise er unik.”

Mælk og mejeriprodukter udgør 14 pct. af den globale landbrugshandel, og dermed er mejerisektorens bidrag til den globale økonomi betydeligt.

”I en tid med falske nyheder og øget omtale af alternativer til mejeriprodukter, der er baseret på uvidenhed, er det desto mere vigtigt at dele IDF’s stemme. Sammen står vi stærkere i kampen for mejeribrugets rolle som bidragyder til en nærende kost,” konkluderede hun.

IDF’s årsrapport for 2017/18 kan hentes gratis her: https://store.fil-idf.org/product/idf-annual-report-2017-2018/ .

Rapporten rummer blandt anden en beskrivelse af IDF’s aktiviteter i det forgangne år inden for fokusområderne ernæring, fødevaresikkerhed og kvalitet, bæredygtighed og ikke mindst standarder.

FAKTA WDS 

World Dairy Summit er International Dairy Federation’s årsmøde, hvor der bydes på en lang række emner inden for global landbrugs- og mejeripolitik, ernæring, marketing, fødevaresikkerhed, dyresundhed og velfærd, mejerividenskab og teknologi samt et bæredygtighedstema.

WDS afholdes på skift af organisationens nationalkomitéer. I år var Sydkorea vært for arrangementet, der i uge 42 blev under overskriften ‘Dairy for the Next Generation’.

Læs flere artikler fra dette års World Dairy Summit

fra-plantebaserede-produkter-til-tekniske-handelshindringer

ban-ki-moon-mejeriindustrien-kan-bidrage-til-at-afskaffe-sult-og-fattigdom

koeer-skal-kunne-taale-varmere-vejr

salget-af-syrnede-produkter-falder-i-europa

Vil du vide mere?