Fra plantebaserede produkter til tekniske handelshindringer

WORLD DAIRY SUMMIT 2018 De politiske og økonomiske debatter kom vidt omkring på årsmødet. Direktør for Danish Dairy Board Bruxelles Kirsten Holm Svendsen refererer her fra dem.

World Dairy Summit giver altid en god fornemmelse for, hvordan den globale udvikling afspejler sig i mejeriindustrien. På konferencens politisk/økonomiske sessioner var der indlæg, som både orienterede om det forløbne mejeriår på globalt plan og udsigterne for de kommende år, samt om forskellige emner som f.eks. styring af prisudsving.

Det generelle indtryk er, at globaliseringen fortsætter. Det er ikke bare europæiske og amerikanske selskaber som bliver mere og mere internationale. Også de asiatiske og latinamerikanske mejeriselskaber udvider og internationaliserer, og der investeres for tiden mere i osteproduktion end i tørrede produkter.

Kamp for mælkebetegnelser

Trenden er også, at flere og flere mejeriselskaber investerer i plantebaserede substitutter. Der blev advaret mod at gøre de plantebaserede produkter til skræmmebilleder, men diskussionen viste, at mejeribranchen egentlig ikke er nervøse for konkurrencen, men derimod er man træt af at blive skældt ud for branchens kerneproduktion samtidig med, at mælkebetegnelserne bliver brugt til erstatningsprodukter.

Der er dog lyspunkter for mælkebetegnelserne, idet de amerikanske myndigheder nu er gået ind i kampen og har meddelt, at de fremover vil håndhæve reglerne og sørge for, at forbrugerne ikke bliver vildledt af mælkebetegnelser på vegetabilske produkter.

Klimapolitikken er allerede blevet en meget væsentlig del af mejeriuniverset, og der er fra alle sider enighed om, at der skal tages hul på udfordringen og arbejdes på at gøre landbruget CO2-neutralt.

Polarisering mellem EU og USA

Handelspolitikken fylder også altid meget på disse sessioner, og i år var ingen undtagelse, men der var en ny vinkel at spore. Tidligere har der været meget fokus på, hvad vi alle sammen er enige om, og hvad vi kan arbejde på i fællesskab. På dette års WDS mærkede man en stærkere polarisering – især mellem EU og USA, der jo ligger lige på kanten af en handelskrig. Indgåelsen af den nye handelsaftale med Mexico og Canada har givet amerikanerne blod på tanden.

Amerikanerne er håbløst bagud i konkurrencen om at indgå frihandelsaftaler, idet det er mere end seks år siden, USA har indgået en ny frihandelsaftale. Derimod har både New Zealand og EU i perioden indgået en lang række aftaler og er så at sige rykket ind på de tomme felter, hvilket er en stor udfordring for de amerikanske eksportører.

Til gengæld har amerikanerne nu scoret point ved at fjerne sig fra en mere geografisk begrundet handelspolitik til en politik, hvor der bruges hårde økonomiske og handelsmæssige argumenter (ordet afpresning blev dog ikke brugt). Det er netop lykkedes at få genforhandlet NAFTA-aftalen, hvor USA bl.a. har presset canadierne til at åbne lidt op for amerikanske mejeriprodukter.

Klager over handelshindringer

Amerikanerne benyttede anledningen til at skyde på EU og Geografical Indication-systemet (produkter med bl.a. særlig geografisk oprindelse – red.). Der er fra alle sider klager over tekniske handelshindringer, og GI’s blev af amerikanerne fremhævet som en af de værre.

Det var lidt ærgerligt, at det ikke lykkedes for repræsentanten fra European Dairy Association at holde den diskussion på sporet, idet der jo er langt vigtigere ting at beskæftige sig med end navnet på en ost. Det blev dog pointeret, at den amerikanske mejeriindustri ikke er tilhængere af handelskrige, og de anerkendte, at ’there are no angels in trade policy’.

Budskaberne fra New Zealand var som altid handelsliberale, men klagerne over tekniske handelsbarrierer var også højlydte fra deres side. Med slet skjult henvisning til EU’s defensive holdning i de verserende handelsforhandlinger blev det nævnt, at det er en myte, at New Zealand kan øge sin produktion uendeligt. Landet kan kun brødføde ca. 14 mio. mennesker og har kun 3 pct. af verdens produktion af mælk. Desuden er de asiatiske markeder nærmarkeder for New Zealand, og der er derfor ingen overhængende fare for, at EU skal blive oversvømmet af New Zealandske produkter.

Kina er et marked, hvor der er plads til ekspansion, idet landet aldrig vil kunne blive selvforsynende med mejeriprodukter. De gør dog, hvad de kan for at producere så meget som muligt og samtidig skabe stærke relationer til andre, som kan forsyne dem.

To bud på fremtidens efterspørgsel

Med hensyn til udsigterne for de kommende år, så blev det pointeret, at det ofte er lettere at forudsige udviklingen i de næste tyve år, end det er at forudse udviklingen over de næste to år. Således havde ingen set den ekstreme differentiering af protein- og fedtpriserne komme, og det havde en stor indflydelse på markedet, idet der jo fortsat blev produceret masser af SMP, uagtet at priserne var lave.

På den korte bane turde man dog godt spå om stigning i efterspørgslen på produkter med krav omkring naturlighed m.m., ligesom plantebaserede produkter også forudses at blive efterspurgt yderligere i den nærmeste fremtid.

Læs flere artikler fra dette års World Dairy Summit

idf-er-et-kraftcenter-der-skal-regnes-med-

ban-ki-moon-mejeriindustrien-kan-bidrage-til-at-afskaffe-sult-og-fattigdom

koeer-skal-kunne-taale-varmere-vejr

salget-af-syrnede-produkter-falder-i-europa