Konference på Christiansborg: Den bedste mad er den, der bliver spist
Hvordan sikrer vi, at ældre i ernæringsrisiko får den næring, de har brug for, samtidig med at de offentlige køkkener lever op til klimaambitionerne? Det var omdrejningspunktet, da Mejeriforeningen den 28. oktober inviterede til konference i Fællessalen på Christiansborg. Fagprofessionelle fra hospitaler, plejehjem, madservice og ældreorganisationer delte deres erfaringer med beslutningstagere. Budskabet var klart: Ældre i ernæringsrisiko skal opspores tidligere, ansvaret for ernæringsindsatsen skal være tydeligt, og indsatsen skal hænge bedre sammen på tværs af sektorer. Samtidig skal maden både dække den enkeltes ernæringsbehov og give lyst til at spise.
Ernæringsrisiko er en overset udfordring
Forebyggelsesordfører Trine Birk Andersen (A) lagde ud med historien om Anna, der mistede appetitten, da helbredet svigtede. Først da hun brækkede hoften og kom i kontakt med sundhedsvæsenet, fik hun den rette hjælp. Mange ældre i ernæringsrisiko bliver først opdaget, når noget går galt.
Overlæge Jesper Ryg fra Herlev og Gentofte Hospital gav et bekymrende billede af omfanget: 65-75 procent af de akut indlagte ældre er i ernæringsrisiko, men kun op til halvdelen får dækket tre fjerdedele af deres behov. Under en indlæggelse kan ældre miste meget af deres funktionsevne på få dage, og mange har brug for hjemmehjælp op til et år efter. Det koster også samfundet dyrt: Underernæring giver anslået 14,5 mia. kr. i merudgifter i sundhedsvæsenet. Der er altså meget at vinde. Som Jesper Ryg sagde: “God mad kan ikke gøre alt, men det er grundlaget for alt.”
Marianne Lange, enhedschef på samme hospital, fremlagde resultater fra et studie i akutmodtagelsen. Hele 93 procent af de screenede ældre var i ernæringsrisiko, og 45 procent var dehydrerede. Resultaterne understreger, at der er behov for systematisk opsporing af ældre i ernæringsrisiko.
Måltidet skal give lyst til at spise
Rikke Hamfeldt fra Ældre Sagen mindede om, at måltidet er et omdrejningspunkt i de ældres hverdag og en af dagens glæder. Genkendelighed, selvbestemmelse og fællesskab er afgørende for, at maden bliver spist. Det samme gælder anretningen: Når appetitten er lille, skal maden se indbydende ud.
Køkkenleder Christina Nanni Søndergaard fra Helsingør Sundhedshus og Grønnehave Plejehjem fortalte, at maden først og fremmest skal smage godt og være energitæt og proteinrig. Mange beboere har svækkede sanser, så maden skal være noget, de kender. Samtidig arbejder køkkenet med værtskab omkring måltidet, fordi mange ældre sidder alene og spiser i stilhed. Den grønne omstilling sker uden at fjerne de klassiske retter. “Der bliver serveret hakkebøffer, bare ikke hver dag,” fortalte Christina Nanni Søndergaard.
Ernæring og grøn omstilling skal gå hånd i hånd
Marianne Lange understregede, at hensynet til grøn omstilling og god ernæring ikke behøver at være modsætninger. Selv den mest klimavenlige mad gør dog ingen gavn, hvis patienten ikke spiser den. Da Herlev Hospital skiftede fra buffet til à la carte, steg patienternes indtag af energi fra 36 til 70 procent af deres behov, og indtaget af protein steg fra 24 til 51 procent. Samtidig faldt fødevareindkøbet med 20 procent og CO2-aftrykket med 63 procent. Erfaringerne viser dermed, at større valgfrihed kan gå hånd i hånd med både bedre ernæringsdækning og lavere klimaaftryk.
Hos Madservice Aalborg fortalte afdelingsleder Lone Kragelund Jørgensen, at borgerne selv kan vælge mellem en grøn menu og en menu med et højere klimaaftryk. Begge menuer er sammensat med blik for den småtspisende ældres behov for tilstrækkelig energi og protein. Retterne skal være genkendelige, og portionerne skal passe til den lille appetit.
Ansvaret skal være tydeligt – også efter udskrivelsen
Flere oplægsholdere pegede på behovet for en tydeligere ansvarsplacering for ernæringsindsatsen både på hospitalerne og i ældreplejen. Jesper Ryg foreslog, at alle hospitalsafdelinger får en eller flere medarbejdere med et specifikt ansvar for ernæring. Men indsatsen må ikke stoppe ved udskrivelsen. På Herlev og Gentofte Hospital falder genindlæggelserne inden for seks måneder fra 52 til 28 procent, når en diætist kommer på opfølgende besøg efter udskrivelsen. Det sparer 26.000 kr. pr. patient. Rikke Hamfeldt efterlyste, at de nye sundhedsråd skal sikre et bedre samarbejde mellem hospitaler og kommuner, så forløbet hænger sammen for den ældre.
De gode løsninger skal deles
Et gennemgående budskab var behovet for at dele viden på tværs. Marianne Lange efterlyste et fælles sted, hvor offentlige køkkener kan samle deres opskrifter, så den samme ret ikke skal udvikles 117 gange. Lone Kragelund Jørgensen var enig: Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange.
Konferencen viste, at der allerede findes meget viden og gode erfaringer på området. Mejeriforeningen arbejder videre med at bringe løsningerne i spil og styrke videndelingen på tværs af fagligheder og sektorer. I "Fra politisk ambition til handling: Ældre i ernæringsrisiko skal højt på den politiske dagsorden" kan du læse om konferencens debat mellem beslutningstagere og fagprofessionelle.
Finansieret af Den Europæiske Union. De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og er ikke udtryk for Den Europæiske Unions eller Det Europæiske Forvaltningsorgans for Forskning (REA)’s officielle holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor. For vejledning om afbalanceret sund kost se venligst: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/
