17. november 2026

Fra politisk ambition til handling: Ældre i ernæringsrisiko skal højt på den politiske dagsorden

Onsdag den 28. oktober inviterede Mejeriforeningen til konference i Fællessalen på Christiansborg for at sætte fokus på god ernæring og livskvalitet for ernæringsudsatte ældre. Dagen startede med stærke faglige indspark, der slog fast, at ældre i ernæringsrisiko har store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser – og at mad i sundhedsvæsenet ikke er en serviceydelse, men en afgørende del af behandlingen.

I dagens afsluttende debat deltog en række repræsentanter fra faglige organisationer, herunder enhedschef Marianne lange og overlæge Jesper Ryg fra Herlev og Gentofte Hospital, Rikke Hamfeldt fra Ældresagen, Ghita Parry fra Kost- og Ernæringsforbundet samt Pia Heide Nielsen fra FOA. I debatten mødte de en række politikere i form af forebyggelsesordfører Trine Birk Andersen (S), formand for Sundheds- og Ældreudvalget Kirsten Normann Andersen (F), Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Jens-Kristian Lütken (V) samt regionrådsmedlem i Region Østdanmark Hanne Svenningsen (F)

Debatten handlede særligt om, hvorvidt staten skal fastlægge regler for ældres ernæring, eller om kommunerne selv må styre indsatserne på lokalt niveau. Der var også diskussioner om, om klimamål fylder for meget på plejehjemmene i forhold til de ældre.

Hvor er udfordringerne i ernæringsindsatsen i dag? 

På tværs af debatten var der en fælles opmærksomhed på udfordringen om, at for mange ældre mister funktionsevne, selvstændighed og livskvalitet, fordi de ikke får den rigtige ernæring. Selvom vidensgrundlaget om ernæringens rolle i behandlingen er stærkt, halter organiseringen og ansvarsplaceringen i hverdagen.

Udfordringen spænder over hele sundhedssektoren fra hospitalerne og plejehjemmene til almen praksis og den kommunale hjemmepleje. I dag mangler de praktiserende læger fx mulighed for at henvise til ernæringstilbud uden en indlæggelse, og der mangler generelt diætister til at klæde det nære plejepersonale på. Som det blev fremhævet i debatten, er der brug for, at nogen har ”kasketten på” til at opdage ernæringsrisikoen tidligt og sikre, at der bliver fulgt op, når den ældre oplever vægttab eller mister appetitten.

Regulering, lokalt selvstyre og grønne dilemmaer

Debatten blottede væsentlige uenighedspunkter, særligt når det kom til statslig regulering versus kommunalt selvstyre. Flere efterlyste, at ernæring skrives direkte ind i lovgivningen som en fast national opgave. Her stod diskussionen mellem dem, der på den ene side advokerede for bindende nationale kvalitetsstandarder, klar ansvarsplacering og systematisk opsporing – og på den anden side dem, der advarede mod unødigt bureaukrati og detailstyring af de offentlige køkkener.

Sidstnævnte gruppe pegede i stedet på, at ansvaret skal bæres af det nære plejepersonale, og at løsningen skal findes ved at styrke personalets faglige ernæringskompetencer og give dem tid til at se og hjælpe den enkelte borger.

Et andet brydningspunkt var den grønne omstilling. Nogle i paneldebatten advarede mod, at såkaldte ”rigide” kommunale klimamål fjerner genkendelig og ernæringstæt mad, som fx en klassisk hakkebøf. Andre fremhævede, at klima og ernæring kan gå hånd i hånd.

Selvom vandende var delt i panelet, pegede diskussionerne samtidig på behovet for en differentieret tilgang, hvor hensynet til ernæring, velsmag og den enkeltes selvbestemmelse vægtes højt for ældre i ernæringsrisiko. Ligeledes skal der være fokus på måltidets rammer med fællesskab og anretning in mente, så madglæden prioriteres.

På det praktiske niveau var der bredere konsensus om at rydde op i hverdagens barrierer. Offentlige udbud skal i højere grad kunne rumme krav til smag, proteinkvalitet og lokale produkter frem for udelukkende at kigge på pris. Derudover efterlyste flertallet af fagfolkene en national opskriftsdatabase, så landets køkkener kan dele de gode erfaringer.

Fra debat til handling

Konferencen pegede på en række områder, hvor der er behov for fortsat opmærksomhed og dialog: tidligere opsporing, tydeligere ansvar, bedre sammenhæng på tværs af sektorer og rammer, der tager udgangspunkt i den enkelte ældres ernæringsbehov. Mejeriforeningen vil arbejde videre med konferencens perspektiver og bidrage til at bringe viden og erfaringer i spil på tværs af fagligheder og sektorer.

Finansieret af Den Europæiske Union. De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og er ikke udtryk for Den Europæiske Unions eller Det Europæiske Forvaltningsorgans for Forskning (REA)’s officielle holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor. For vejledning om afbalanceret sund kost se venligst: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/