17. november 2026

Masser af viden – nu skal den implementeres

I de seneste par år har Mejeriforeningen som en del af et EU-finansieret projekt sat fokus på ældre, ernæring og grøn omstilling. Erfaringerne fra projektet peger på, at klima og ernæring godt kan gå hånd i hånd, og at mange gode løsninger allerede findes i de offentlige køkkener. Til gengæld er der større behov for, at de gode løsninger bliver delt på tværs.

Gennem de sidste to år har Mejeriforeningen samlet kliniske diætister, økonomaer, køkkenledere, forskere og politikere. Det er sket ved rundbordsmøder på hospitaler rundt om i landet, på Folkemødet og senest til en konference afholdt på Christiansborg. Fællesnævneren har været ét spørgsmål: Hvordan sikrer vi ernæringsrigtig og proteinrig kost til ældre og småtspisende, samtidig med at de offentlige måltider bliver grønnere og mere bæredygtige?

De mange drøftelser har understreget, at klima og ernæring ikke behøver at være modsatrettede hensyn. Men det kræver, at det ernæringsfaglige personale gør sig umage og husker, hvem maden er til, når de laver mad til ældre.

Hver mundfuld tæller

Som ernæringschef fra Herlev Hospital, Marianne Lange, har formuleret det ”Maden er ikke service, men behandling”. Mange ældre patienter kan kun spise omkring 215 gram mad per måltid, og på Herlev Hospital er op mod 40 procent af de ældre underernærede allerede ved indlæggelsen1. Når der er en lille appetit, skal hver mundfuld være proteinrig og let at spise. Og maden skal være noget, de har lyst til at spise.

Her spiller det velkendte en afgørende rolle. Genkendelige retter skaber tryghed og vækker appetitten. Kumar Paul lå indlagt på Odense Universitetshospital efter en rygoperation. Som han siger: “Retterne skal minde om noget, man kender hjemmefra, ellers falder appetitten hurtigt.”

Klassikerne får et grønt løft

Derfor har mange offentlige køkkener valgt at bygge videre på klassikerne i stedet for at erstatte dem. Det kan være Ingrid-ærter i frikadellerne, nye proteinkilder i romkuglerne eller bælgfrugter i hakkebøffen. De velkendte retter er blevet en anelse grønnere og mere proteinholdige uden at de har mistet det, der gør dem velsmagende og genkendelige. Det kræver ekstra tid og udviklingsarbejde, men det er lykkes.

Resultaterne kan også måles. Herlev Hospital har indført et digitalt menukort med små retter, og siden er patienternes energidækning steget fra 36 til 70 procent. Proteindækningen er også steget fra 24 til 51 procent. Odense Universitetshospital har reduceret klimabelastningen fra fødevarer med 37 procent ved at give raske og syge forskellig mad. Regionshospitalet Gødstrup har gjort op med et madspild på 30-40 procent og sparet otte millioner kroner2.

Mange veje, men ingen deler kortet

Projektet har vist, at de offentlige køkkener arbejder med klima og ernæring på mange forskellige måder. Det er en styrke, fordi der er mange erfaringer at hente. Men det kan også betyde, at det samme arbejde bliver lavet flere gange. Der er måske ingen grund til, at hvert køkken skal udvikle sin egen opskrift på romkugler, hvis den gode opskrift allerede findes et andet sted i landet.

Flere i feltet har også peget på et ønske om en mere fælles retning. Køkkenchef Jette Eggers fra Byens Køkken i Odense har peget på, at alle har forskellige holdninger til maden, og at der mangler nationale retningslinjer at navigere efter.

Fra viden til praksis

Det EU-finansierede projekt slutter nu, men Mejeriforeningen fortsætter arbejdet med dagsordenen. De sidste par år har vist, at de gode løsninger findes. Næste skridt er at bringe alle de gode erfaringer i spil på tværs af hospitaler kommuner og politikere, for eksempel gennem mere erfaringsudveksling og fælles retningslinjer. Det arbejde vil Mejeriforeningen gerne understøtte.

Læringerne fra projektet er samlet i Mejeriforeningens publikation ”Når klima møder ernæring: Fremtidens måltider til sårbare borgere”, som du kan læse her

1: https://mejeri.dk/nyhedsbrev/mejeriforeningen-pa-folkemodet-kan-klima-og-ernaering-ga-hand-i-hand/

2: https://mejeri.dk/media/14al4gf2/final_rapport.pdf 

Finansieret af Den Europæiske Union. De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og er ikke udtryk for Den Europæiske Unions eller Det Europæiske Forvaltningsorgans for Forskning (REA)’s officielle holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor. For vejledning om afbalanceret sund kost se venligst: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/