Et køleskab fuld af fristelser gav patienterne mere energi
Et glaskøleskab med små, proteinrige mellemmåltider fik patienter på Afdeling for Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital til at spise mere.
Underernæring er et velkendt problem på de danske hospitaler. Op mod tre fjerdedele af indlagte ældre patienter er i ernæringsrisiko under indlæggelse.1
En risiko som er forbundet med længere indlæggelser, komplikationer og øget dødelighed. Samtidig kæmper mange patienter med nedsat appetit på grund af deres sygdom eller bivirkninger af behandlingen. Det gør hvert eneste måltid vigtigt, også mellemmåltiderne.
Derfor satte de kliniske diætister Isabella Fazekas Jakobsen og Trine Skjødt Knudsen fra Mad og Ernæring på Aarhus Universitetshospital sig for at undersøge, om et såkaldt fristeskab kan øge energi- og proteinindtaget hos indlagte patienter.
”Formålet er i sidste ende at sikre, at patienterne ikke bliver underernærede, og at det er fristende at tage de små snacks i løbet af dagen. For de bidrager alligevel til en stor del af deres ernæringsbehov,” siger Isabella.
Fristelser bag glas
Tanken er enkel: Et køleskab med glas hele vejen rundt, fyldt med små fristelser. En drikkeyoghurt, et stykke havregrynskonfekt eller en halv sandwich – halveret, så portionen ikke virker overvældende. Køleskabet står centralt på gangen, så patienterne bliver nysgerrige, når de går forbi, og kan tage et mellemmåltid, hvis sulten melder sig.
Projektet kørte på Afdeling for Blodsygdomme og Hoved-/Halskirurgisk Afdeling – to afdelinger, hvor mange patienter er i ernæringsrisiko alene på grund af deres sygdom og behandling.
”På Blodsygdomme er mange patienter i et hårdt sygdomsforløb og får kemoterapi, som giver nedsat appetit, kvalme, smagsforandringer og ømhed i munden. Samtidig har de et øget ernæringsbehov på grund af både sygdommen og behandlingen,” fortæller Trine.
På Hoved-/Halskirurgisk Afdeling er de fleste patienter opereret i hoved- og halsområdet og har brug for en blødere konsistens på maden. Her bestod fristelserne blandt andet af proteindrikke, skyr og græsk yoghurt med frugtpuré, panna cotta, mousse og fromage. De to diætister bestilte fristelserne i dagen før, pakkede og cyklede selv ud med dem på afdelingerne.
Mere energi – men proteinet drillede
Patienterne kostregistrerede før og under perioden med fristeskabet. På Afdeling for Blodsygdomme steg patienternes gennemsnitlige energiindtag fra cirka 1.520 til 2.080 kcal om dagen. En statistisk signifikant stigning på godt 560 kcal. Proteinindtaget steg også med cirka syv gram om dagen – men den stigning var ikke signifikant.
”Når andre studier har forsøgt at øge patienternes ernæringsindtag, kan vi se, at det især er protein, der er svært at rykke,” siger Trine.
En del af forklaringen kan være, at patienterne efterspurgte frisk frugt. Selvom diætisterne havde et udgangspunkt på minimum fem gram protein per 100 gram, kom der frugt i fristeskabet – trods det lave proteinindhold.
På Hoved-/Halskirurgisk Afdeling fandt diætisterne ingen signifikante forskelle. Her indgik kun 12 kostregistreringer før og syv efter, hvilket kan forklare, at der ikke kunne påvises en effekt.
Let adgang gør en kæmpe forskel
Patienterne tog godt imod fristeskabet. 17 patienter besvarede et spørgeskema, og 88 procent oplevede i høj eller meget høj grad, at det var blevet lettere at få et mellemmåltid. Patienter, der ikke selv kunne komme ud af sengen, fik på Afdeling for Blodsygdomme hjælp af afdelingens madomsorgsværter. Især den lette adgang og de små portioner blev fremhævet.
”På nogle afsnit må patienterne ikke selv gå i køleskabene, så de skal bede personalet om at servere noget. At det her er så let tilgængeligt, gør en kæmpe forskel,” siger Isabella.
Og adgangen gælder døgnet rundt.
”Man vågner, kan måske ikke sove og er lidt sulten. Så var det rigtig godt, at de kunne gå ud om natten og se, om der var noget, de havde lyst til” fortæller Trine.
Håbet er, at der på sigt kommer fristeskabe på hospitalets andre afdelinger. Men først skal projektet afprøves igen. Til andre, der arbejder med at sikre god ernæring til patienter og borgere, har de to diætister et enkelt råd:
”Selv det mindste er bedre end ingenting. Sørg gerne for at spørge ind til, hvad patienterne kan lide” siger Isabella.
1: https://curis.ku.dk/ws/portalfiles/portal/562091727/1-s2.0-S2405457726007060-main_1_.pdf
Finansieret af Den Europæiske Union. De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og er ikke udtryk for Den Europæiske Unions eller Det Europæiske Forvaltningsorgans for Forskning (REA)’s officielle holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor. For vejledning om afbalanceret sund kost se venligst: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/
