Ny forskning:

Måltidskasser kan bane vej for ny kosttilgang til personer med type 2-diabetes

Færre kulhydrater og mere protein kan muligvis forbedre sygdomsforløbet for mennesker med type 2-diabetes. I et nyt studie undersøger forskere, hvordan en sådan kostsammensætning - leveret via måltidskasser - påvirker deltagernes diabetes. Samtidig tester de, om deltagerne kan fastholde kostændringerne, når de efterfølgende selv står for maden. På længere sigt kan resultaterne måske være med til at ændre kostanbefalinger for mennesker med type 2-diabetes.      

NY FORSKNING OG VIDEN – Mejeriforeningen zoomer ind på forskning

Vi har talt med Thure Krarup, overlæge og forsker, samt ph.d.-studerende Rasmus Bastkjær og Luise Kopp-Nilsson, som står bag Måltidskassestudiet og det tilhørende opfølgningsstudie.

Studierne bygger på en række tidligere korttidsstudier og følger deltagerne over samlet to år. Først ét år med udlevering af måltidskasser og dernæst yderligere ét år med opfølgning. Studierne er blandt andet støttet af Mælkeafgiftsfonden og Mejeribrugets ForskningsFond. De endelige resultater forventes at blive offentliggjort i efteråret 2026. 

Hvad går forskningsprojektet ud på?

Projektet handler om at undersøge, hvordan kosten til personer med type 2-diabetes skal sammensættes, og særligt om de har gavn af færre kulhydrater og mere protein.

Historisk set blev det anbefalet at spise en kost med flere kulhydrater og et lavere fedtindhold, men nyere forskning, herunder vores tidligere korttidsstudier, har vist, at de proteinrige og kulhydratreducerede kostformer på kort sigt har bedre effekter på sukker- og fedtstofskiftet. Længerevarende studier over et år har dog ikke kunnet fremvise samme gunstige effekt af en kulhydratreduceret diæt, hvilket måske skyldes lav overholdelse af diæten over lang tid.

Ved at understøtte deltagerne med måltidskasser og månedlig undervisning og støtte af kliniske diætister, forsøger de herved at optimere overholdelse af diæten og herved om de gunstige effekter fortsætter på længere sigt.

Den overordnede hypotese har været, at det er svært for personer med type 2-diabetes at gå ned i supermarkedet og købe ind til præcis den rigtige fordeling af makronæringsstoffer - altså protein, fedt og kulhydrat. For at imødekomme det, fik deltagerne i dette studie udleveret måltidskasser og tilhørende opskrifter, så de ikke behøver at spekulere over, om kosten nu indeholder den rigtige fordeling. De skulle selv tilberede maden ud fra opskrifterne, som blev udviklet af diætister og kokke.

Hvem er målgruppen?

Voksne med type 2-diabetes med moderat til svær overvægt (BMI over 25) og som ikke er i insulinbehandling. De var typisk fra midt-fyrrerne til starten af halvfjerdserne og havde i gennemsnit haft diabetes i syv år.

Hvordan er I gået til værks?

”Vi har undersøgt to forskellige diæter, hvor forskellen ligger i fordelingen af makronæringsstoffer, dvs. protein, fedt og kulhydrat. Den ene diæt svarede til den kost, der i øjeblikket anbefales til voksne i Danmark, herunder dem med type 2-diabetes, og udgjorde kontrolgrundlaget i studiet. Vores interventionsdiæt var baseret på viden fra vores tidligere studier, og indeholdte et lavere indhold af kulhydrat og et højere indhold af både protein og fedt.”

Der er lavet flere studier, både i Danmark og internationalt, som har haft fokus på enten lavt eller højt indhold af kulhydrat og til dels protein, med et højere indhold af fedt – og oftest mættet fedt. I mange studier, har der ikke været fokus på råvarernes kvalitet.

”I vores studie har vi haft et særligt fokus på netop kvaliteten af fedt og råvarerne generelt. Kosten er sammensat af sunde, næringstætte råvarer, der minder om ny nordisk hverdagskost og middelhavskost. Den består primært af minimalt forarbejdede fødevarer og lægger vægt på gode, umættede fedtkilder.”

Proteinet kommer især fra plantekilder som bælgfrugter og bønner samt fra mejeriprodukter. Mejeriprodukter har fyldt en del i kosten, fordi de bidrager med både calcium, vitaminer og protein og samtidig er meget alsidige i brug. Et lidt sjovt eksempel er hytteost, som deltagerne har brugt i alt fra morgenmad til desserter.

Hvad er det særlige ved den måde, I gør det på?

Det særlige ved vores kost er, at den tager udgangspunkt i almindelige råvarer, man kan købe i supermarkedet.. Det kræver selvfølgelig at man selv tilbereder maden, men det kan både gøres enkelt i hverdagen eller mere avanceret, alt efter behov.

Interventionskostens fordeling var 30 energiprocent kulhydrat, 30 energiprocent protein og 40 energiprocent fedt. Sammensætningen blev ikke kun opfyldt over hele dagen, men på måltidsniveau. Det vil sige, at hvert enkelt måltid var balanceret efter den samme fordeling. Man kunne altså ikke ’udligne’ ved at spise mere kulhydrat til ét måltid og mindre til et andet. Deltagerne fik måltidskasser med retter hvor fordelingen var indarbejdet, og det var de samme principper, de fortsatte med efterfølgende.

Måltidskasserne blev leveret 2 gange om ugen og indeholdt ingredienser til morgenmad, aftensmad og snacks.Frokosten skulle deltagerne selv sørge for – den skulle dog fortsat følge diætens anbefalede sammensætning. Deltagerne fik derfor opskrifter til mulige frokostretter og desuden hjælp og støtte af studiets diætister.

Hvad er I kommet frem til af resultater?

”Vores endelige resultater udkommer i efteråret 2026. Vi har på nuværende tidspunkt haft alle de 100 inkluderede deltagere igennem og størstedelen har været rigtig glade for konceptet.

Dette studie med den intensive kostudlevering over 12 måneder er unik i forskning og vi har ikke kendskab til andre studier i verden, hvor der er forsøgt tilsvarende. Der findes studier, der har undersøgt et højere proteinindhold over længere tid, men her har deltagerne selv skullet stå for maden. I disse studier har forbedringer i sukker- og fedtstofskiftet efter kortere tid udlignet sig over tid. Det er netop det, vi har ønsket at adressere.

Det, vi kan sige, er, at den eneste kost, der har dokumenteret en effekt på sygdomsforløbet både i forhold til komplikationer, åreforkalkning og regulering af diabetesbehandling er middelhavskost. Det er baggrunden for, at vi har sammensat en kost, der ligger tæt op ad den, og som også flugter med de nordiske og danske kostanbefalinger.

Med henvisning til resultaterne fra middelhavskosten kan vi derfor sige, at denne kostform forventes at være sund og kunne mindske forekomsten af åreforkalkning og en bedre diabetesregulering. Det er netop åreforkalkning, der er den alvorlige følge ved type 2-diabetes, og behandlingen sigter blandt andet mod at reducere den risiko.

Tidligere anbefalinger har lagt vægt på, at fedt maksimalt skulle udgøre 30 E%, heraf 10 E% fra mættede fedtsyrer. I vores studie går vi op til 40 energigprocent fedt. Dette kunne give anledning til bekymring i forhold til blandt andet at øge andelen af skadeligt kolesterol i blodet. Vi har imidlertid kunnet modvise dette i en publikation fra 2024, hvor vi viser bedre profil af fedt i blodet og leveren trods det øgede fedtindhold i kosten.

Vi kunne se, at de første målinger efter kostændringen faktisk viste en forværring. Dette ændrede sig dog under de efterfølgende måltider og allerede efter seks uger kunne vi vise, at fedtet i leveren faldt med et forbedret fedtindhold i blodet til følge. Det giver samlet set en bedre risikoprofil i forhold til åreforkalkning.”

Hvilken forskel kan forskningsprojektet gøre for målgruppen?

Kosten vi har undersøgt peger på en mulig retning for fremtidens kostanbefalinger. Samtidig kan den være relevant i praksis, for eksempel i institutioner og på plejehjem, hvor der er behov for ernæringsrigtige og realistiske måltider i hverdagen der både er klimavenlige og samtidigt understøtter madtraditioner og kulturel accept.

Hvad har været den største udfordring?

Metodisk har det været et meget stort arbejde. At holde styr på logistikken for 100 deltagere og understøtte livsændringer, som i forvejen er svære at opnå, er en kompleks opgave.

Når man arbejder med frisk mad, opstår der også helt praktiske udfordringer. Råvarer er ikke altid tilgængelige året rundt. For eksempel kan man ikke få pastinak på bestemte tidspunkter af året. Der kan også opstå problemer i forsyningskæden, hvis leverancer bliver forsinket.

Fra deltagernes side har udfordringen været, at de lever deres almindelige liv samtidigt. Over et tidsrum på et år vil der uundgåeligt opstå ting i hverdagen, som for eksempel arbejde, familie, børn og alt det andet, der fylder. Samtidig er det svært at ændre vaner, der er opbygget gennem mange år.

Hvad er forventningerne til opfølgningsstudiet?

I opfølgningsstudiet, som blev afsluttet i februar 2026, har vi undersøgt om vores deltagere kunne fortsætte med diæten og vedligeholde en mulig gunstig effekt fra det første år af studiet. Nu skulle de selv ned og stå i supermarkedet. De havde stadig opskrifterne og støtte fra vores diætister. Deltagerne er blevet støttet så meget som muligt undervejs, herunder når de er på farten. Det kan for eksempel være forslag om at købe proteinboller eller nødder, der har et højt indhold af umættet fedt.

Hvordan har deltagerne taget imod at skulle klare sig selv?

I løbet af det andet år kunne man se, at det har været hårdt for mange. Især overgangen fra at få leveret måltidskasser til selv at skulle stå for maden har været en stor omvæltning. Derudover oplevede flere, at det var dyrt selv at købe maden. Samtidig kan personlige forhold gøre det svært at fastholde kosten.

Er det noget, I kommer til at konkludere på?

Vi kommer i hvert fald til at se på, hvor gode deltagerne har været til at fastholde kostændringerne. Vi har ikke en kontrolgruppe uden støtte, så vi kan ikke sammenligne direkte, men vi følger nøje op på, hvor meget støtte de har fået, blandt andet antal og varighed af samtaler. Der er ingen tvivl om, at personer med type 2-diabetes generelt får for lidt vejledning af diætister i deres sygdomsforløb. Hvis man ikke prioriterer ressourcer til diætbehandling, vil alternativet ofte være mere medicin. Formålet er ikke nødvendigvis at gøre deltagerne medicinfri, men at udvikle anbefalinger, der kan give læger et bedre grundlag for at rådgive om kost som en del af behandlingen.

Kan I komme med eksempler, som deltagerne især har taget til sig?

Smoothiebowls og smoothies har været langt mere populære, end vi havde forventet, også blandt mænd og deltagere over 65 år. Mange har spist dem både til morgenmad og frokost og er fortsat med det efterfølgende. Typisk består de af skyr, olie, lidt havregryn, frugt og nødder. En variant med spinat og æble har været særligt eftertragtet, selv om vi var i tvivl om, hvorvidt deltagerne ville tage den til sig. Smoothies er også blevet brugt som en praktisk løsning i hverdagen. De kan laves i større portioner og opbevares i køleskabet i flere dage.

Samtidig har vi arbejdet med at justere morgenmaden, så den indeholder færre kulhydrater. Mange får en stor del af dagens kulhydratindtag allerede fra morgenstunden, for eksempel gennem havregryn med mælk. I stedet har vi introduceret havregrød kogt på vand med topping som skyr eller hytteost, hvilket har været en populær løsning.

Hvad er fremtidsperspektiverne?

Vi tror på, at måltidskasser med en sammensætning af makronæringsstoffer, som den brugt i studiet, kan bruges i praksis. Afhængigt af resultaterne, håber vi, at Skagenfood, som har stået for leveringen, vil kunne tilbyde noget lignende, , hvis man har behov for en kost med færre kulhydrater. Tanken er, at personer med type 2-diabetes vil kunne bruge opskrifterne fra studiet i deres madlavning og hverdag.