5. oktober 2020
Af: Ulla Kjer

Dansk mejeriforskning i den internationale top

Mejeribrugets forskningsfond har gennem 30 år skabt et helt særligt samarbejde mellem forskningsverdenen og mejerierne. Et samarbejde, der både har gavnet mejerierne og forskningen.

”Jeg ved slet ikke, hvor fødevaresikkerheden på mejeriområdet havde været i dag, hvis vi ikke havde haft Mejeribrugets ForskningsFond. For eksempel har forskning i listeria gjort det muligt at forudse, hvor der vil opstå problemer med den type bakterie i produktionen.”

Direktør Poul Pedersen, Thise Mejeri, er ikke i tvivl om, at Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) har gjort en afgørende forskel for de danske mejerier – store som små. Som eksempel peger han på forskning i vallens værdistoffer. I dag er Arla Foods Ingredients en af verdens førende specialister på området, men forskningen har ikke kun gavnet den store mejerikoncern.

"Langt de fleste mejerier i Danmark sælger deres overskydende valle til Arla, og det ville jo ellers have været et restprodukt for disse virksomheder. På den måde giver forskningen også værdi for andre,” påpeger Poul Pedersen.

Unikt samarbejde

MFF har gennem de 30 år, fonden har eksisteret, bakket op om forskning inden for hele mælkespektret: fra køernes foder, til mælkens mindste, mikroskopiske dele og til vandforbruget og rengøringen på mejerierne.

Men MFF udmærker sig ikke kun ved at støtte en bred vifte af danske forskningsprojekter med relevans for mejerierne. Selve måden, man samarbejder med universiteter og andre forskningsinstitutioner på, er faktisk ret unik inden for forskningen – også på internationalt plan.

Sådan lyder vurderingen fra Richard Ipsen, professor i mejeriteknologi ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. Han har beskæftiget sig med mejeriforskning på universitetsniveau i 29 år – altså næsten lige så længe som MFF har eksisteret.

”Forskere og mejerifolk arbejder tæt sammen – til glæde for begge parter. Det har faktisk stor betydning både for forskerne og forskningen som sådan, at vi er så tæt på brugerne i processen,” forklarer han og tilføjer:

”Repræsentanter fra mejerierne er med i MFF’s koordinationsgrupper, som løbende giver os feedback både ved at sætte vores resultater i sammenhæng med, hvad der er praktisk muligt ude på mejerierne, og i forbindelse med at opnå en større grundlæggende forståelse for de dybereliggende mekanismer. Det er ikke noget, man er særlig vant til i forskningsverdenen.”

Nødvendig grundforskning

”Samtidig er man ude på mejerierne indforstået med, at det også er nødvendigt med mere basal forskning. Vi har en fælles interesse i at vide ’hvorfor sker det her’. Det er en stor fordel,” siger Richard Ipsen.

Han bakkes op af Lars Dalsgaard, som, ud over at være Senior Vice President Product & Innovation i Arla Foods, blev ny formand for MFF i november 2019.

”Det er stærkt, at vi i mejeribranchen har et fælles ejerskab for grundforskning indenfor mejeri. For eksempel har hele branchen god nytte af projekterne om ’genbrug af vand’, som har givet input til branchekoden. Et andet godt grundforskningsprojekt omhandler mælkeproteiners struktur og funktionalitet, hvilket giver os viden om bl.a. ost og mælkepulvers egenskaber og ernæringsmæssige forhold,” siger Lars Dalsgaard.

Forskning og uddannelse hænger sammen

Forskningsindsatsen har også betydning for fødevareuddannelserne i Danmark – både for rekrutteringen af nye studerende og fordi den bidrager til et højt uddannelsesniveau.

”Mejeribrugets ForskningsFond har medvirket til, at den nyeste viden hele tiden er tilgængelig på uddannelserne, og samtidig lærer de studerende at forholde sig kritisk til den nyeste viden. Det har været med til at skabe nogle meget kompetente studerende – og næste generation af forskere og medarbejdere,” konstaterer chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Grith Mortensen.

Ud over at de færdiguddannede kan tage den nyeste viden med sig ud i virksomhederne, bidrager forskningen også til at gøre uddannelserne attraktive, hvilket bl.a. kan ses i et øget optag af mejeriingeniørstuderende i København.

”Et højt vidensniveau kombineret med en meget virkelighedsnær uddannelse, hvor de studerende bl.a. kommer ud i praktik, skaber en stærk og attraktiv uddannelse,” siger Grith Mortensen.


Skimmelsvampe er blandt de vigtige forskningsemner for mejerierne. (Foto: mejeri.dk/Niels Åge Skovbo)

Sådan arbejder Mejeribrugets ForskningsFond

Hvilken betydning har mikroorganismer for ostens smag og kvalitet? Hvordan påvirker klimavenlig fodring af køerne den mælk, de producerer? Og hvilken effekt har mælk på tarmfloraen hos underernærede børn i Uganda?

Disse tre spørgsmål er eksempler på emner, som er blevet undersøgt i de langt over hundrede forskningsprojekter, som har kørt i regi af Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) gennem de seneste 30 år. Fondens mission er ’At fremme dansk mejeribrugs konkurrenceevne ved at støtte mejerividenskabelig forskning på højt niveau’, og ud over at give en beskeden økonomisk støtte sørger fonden for, at forskere og mejerifolk arbejder sammen – til glæde for begge parter.

Forskning for en mia. kr.

Hvert efterår åbner MFF for den årlige indkaldelse af interessetilkendegivelser, hvor der efterlyses forskningsprojekter inden for MFF’s fire fokusområder: ’Fødevaredesign, teknologi & bioteknologi’, ’Fødevaresikkerhed & analyser’, ’Sundhed & ernæring’ samt ’Fødevarehjælp og bedre fødevarer til flere’.

Når et forskningsprojekt går i gang, følges det tæt af to koordinationsgrupper bestående af repræsentanter fra universiteterne og mejerierne. Dermed sikres et tæt samarbejde og udveksling af viden.

Der igangsættes hvert år forskningsprojekter for 12-14 mio. kr., og mejeribrugets fonde bidrager med op til halvdelen af et projekts finansiering. I løbet af de 30 år, MFF har eksisteret, er der blevet forsket i mejeri for omkring 1 mia. kr. i alt (inklusive støtte fra MFF, Mælkeafgiftsfonden, det offentlige og andre kilder).

Læs også ...