Esrom

Esrom er sammen med danbo, havarti og danablu de fire eneste danske oste, hvis kvalitet og oprindelse er EU-certificeret ligesom fx serranoskinke, fetaost, barolo og champagne.

Esrom var den første danske ost, der fik BGB-mærket helt tilbage i 1996.

Esrom er en halvfast komælksost, der i bygning minder om havarti, men er mindre og har større overflade, hvilket giver osten dens karakteristiske smag fra overflademodningen. Behandlingen med rødkitkultur giver osten en sart syrlig og landlig duft og en blød og alligevel skærbar konsistens.

Osten fik sit navn i 1962, opkaldt efter Esrum Kloster på Nordsjælland, hvor typen blev udviklet i 1100-tallet.

Herhjemme havde osten sin storhedstid i 1950’erne og 60’erne, men i dag eksporteres næsten hele produktionen til Tyskland.

Esrom produceres på Arla Nr. Vium Mejeri og Thise Mejeri.

Christian Bruun Kastrup

Christian Bruun Kastrup

Chefkonsulent, Fødevarelovgivning, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Mobil: 20987518

E-mail: cbk@lf.dk

Læs mere om andre danske BGB-oste