Sådan fremstilles drikkemælk

Når man fremstiller drikkemælk som sødmælk, letmælk, minimælk og skummetmælk, handler det i høj grad om at skabe den ønskede fedtprocent.

Fremstilling af drikkemælk er en relativ enkel og hurtig form for mejeriproduktion. Fra mælken kommer ind med tankbilen, til mælken er tappet på kartoner og klar til at blive sendt ud i butikkerne, går der i princippet ganske få timer.

Som det fremgår af artiklen Produktion bliver den rå mælk fra landmanden først renset i et filter, hvorefter den sendes gennem en centrifuge. Her bliver mælken delt i fløde (højt fedtindhold) og skummetmælk (lavt fedtindhold).

Efterfølgende bliver fløden og skummetmælken blandet sammen igen med henblik på at opnå en bestemt fedtprocent i det færdige produkt. Det kaldes standardisering og er et meget centralt led i produktionen af drikkemælk. Det er her, det afgøres, om mælken bliver til skummetmælk (0,1 pct. fedt), minimælk (0,4-0,5 pct. fedt), letmælk (1,5 pct. fedt) eller sødmælk (3,5 pct. fedt).

Ud over disse fire basale typer drikkemælk findes der et stort antal varianter. For eksempel ustandardiseret gårdmælk (mælk fra en enkelt bedrift og med den fedtprocent, som den rå mælk naturligt har = cirka 4,2 pct.), jerseymælk, café/barista-mælk (særlig velegnet til opskumning i kaffen) etc. Når fløde og skummetmælk er blevet blandet til den ønskede fedtprocent, er mælken klar til at blive tappet på kartoner. Det foregår på en såkaldt tappelinie, hvor mælken påfyldes automatisk. 

De fyldte kartoner sendes herefter ind på et kølelager, hvor mælken står klar og kold, indtil den bliver afhentet af en kølebil og kørt til en terminal eller direkte ud i butikkernes køledisk. Hele vejen fra mejeri til butik er mælken kølet ned til 5° C. Det kaldes også ’den kolde kæde’ og skal sikre, at mælken holder sig frisk og smager godt i lang tid.