Hvad er økologisk landbrug?

Den første egentlige danske lovgivning for produktion af økologiske fødevarer så dagens lys tilbage i 1987, og to år senere blev det nu velkendte Ø-mærke lanceret som et kontrolmærke. Her kan du læse mere om økologisk landbrug.

Ø-mærket - hvad betyder det egentlig?

Ø-mærket bevidner, at staten har kontrolleret og godkendt, at landmanden og virksomheden overholder de økologiske regler, og at den sidste forarbejdning eller pakning af fødevaren har fundet sted i Danmark. Ø-mærket er dermed forbrugernes garanti for, at fødevaren er økologisk. Ø-mærket er i dag med mere end 25 år på bagen velkendt af 98 pct. af de danske forbrugere.

I 2010 indførte EU ligeledes et økologimærke, som nu er obligatorisk på alle økologiske fødevarer, der sælges som økologiske i EU. Både det grønne EU-økologimærke og Ø-mærket er baseret på EU's økologiforordninger – RFO 834/2007 og KFO 889/2008 - som angiver de fælles økologiregler i EU.

I Danmark har mejerierne med økologisk mælkeindvejning samt økologiske kvægslagterier desuden tilsluttet sig brancheanbefalinger, som indeholder regler, der går videre end EU's økologiregler. De økologiske mælkeproducenter skal både overholde brancheanbefalingerne og EU's økologiregler for at kunne sælge deres mælk og kød til mejerierne og slagterierne.

De økologiske regler betyder for mælkeproducenterne, at:

• Køernes skal fodres med 100% økologisk foder, og mindst 60% af den daglige foderration skal være græs eller anden grovfoder. Der må ikke bruges foderstoffer, der indeholder eller er fremstillet ved brug af genetisk modificerede organismer (GMO).
• Køernes skal have adgang til græsarealer fra 15. april til 1. november, når vejrforholdene, jordbundens tilstand og dyrenes fysiske kondition tillader det.  Udgangspunktet er at dyrene selv skal kunne vælge, om de vil være ude eller inde.
• Koen og dens kalv skal gå sammen mindst ét døgn efter fødslen. Kalven skal fodres med modermælk i mindst 3 måneder efter fødslen.
• Kalve under 3 måneder må ikke sælges ud af landet.
• Det er forbudt at aflive kalve systematisk. Det er dog tilladt på bedrifter med igangværende sanering af Salmonella Dublin.
• Der skal være adgang til hudpleje (dvs. kobørste) i alle staldafsnit og på græsmark
• Hvis en ko bliver behandlet med medicin, så må mælk og kød ikke sælges i dobbelt så lang tid, som hvis en konventionel ko var blevet behandlet med samme medicin. Det skal være dyrlægen, som ordinerer medicin og behandler koen, også ved en evt. efterbehandling.
• Der er forbud mod brug af humankritisk antibiotika til kvæg, gældende pr. 1. juni 2019
• Der må ikke bruges kunstgødning og sprøjtemidler på mælkeproducentens marker. I stedet skal der bruges naturlig gødning (gylle) samt hyppige sædskifter og maskiner til at fjerne ukrudt.

Konventionelt landbrug vs økologisk landbrug

Det kan være svært at finde ud af forskellene mellem konventionelt landbrug og økologisk landbrug. Nedenfor finder du en grafisk tabel, der viser forskellen mellem økologisk og ikke-økologisk mælkeproduktion og malkekøer.