Livlig folkemødedebat: Mad til ældre skal både give næring, appetit og livskvalitet

Hvordan kan vi sikre, at ældre får den næring, de har brug for, samtidig med at maden følger ambitionerne om en grønnere kost? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da Mejeriforeningen på årets Folkemøde inviterede til debat med eksperter fra ældreorganisationer, madverdenen og fødevarebranchen samt politikere. Undervejs stod det klart, at mad til ældre handler om meget mere end klimaaftryk. Det handler om appetit, velsmag, kultur, selvbestemmelse og fællesskab omkring måltidet. For mad bliver først til ernæring, når den bliver spist.

Proteinmangel er en reel udfordring

Kirstine Hartvig Mahler fra Fødevarestyrelsen lagde ud med en vigtig pointe: Danskerne lever længere, men fra 70-årsalderen mister kroppen gradvis muskelmasse, og behovet for protein stiger. Samtidig falder appetitten ofte. Det betyder, at omkring hver femte raske dansker over 70 år ikke får protein nok. For svækkede og småtspisende ældre er udfordringen endnu større. Derfor skal ernæringen være på plads, når vi taler om grønnere måltider til ældre.

Selvbestemmelse og genkendelighed skal være udgangspunktet

Inger Møller Nielsen fra Danske Ældreråd mindede deltagerne om, hvem maden egentlig er til. Mange ældre er svækkede, småtspisende og afhængige af den mad, de får serveret fra offentlige køkkener. Derfor skal maden først og fremmest være genkendelig, velsmagende og tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker. Ældre skal have mulighed for at spise den mad, de holder af – også når måltiderne udvikles i en grønnere retning.

Nina Sindballe-Lauritsen fra Meyers Madhus pegede på det samme: Velsmag skal være det bærende element, når offentlige køkkener arbejder med grøn kost. Ellers bliver maden ikke spist – uanset hvor gode intentionerne er. Og madspild gavner hverken klima, økonomi eller ernæring. Pointen var klar: Det handler ikke om en vegetarisk revolution blandt ældre, men om måltider, der er sæsonnære, sanselige og appetitlige.

Arlas Ann-Camilla Kjæmpe fremhævede, at mad er tæt forbundet med minder, følelser og vaner. Derfor bør det ikke være de ældre, der skal ændre sig mest. Opgaven er snarere at udvikle måltider, der passer ind i den madkultur, de kender og holder af. Her kan mejeriprodukter spille en naturlig rolle, fordi de er velkendte, proteinrige og lette at bruge i både varme og kolde måltider. Samtidig pegede hun på, at ansvaret for den grønne omstilling ikke alene ligger hos de offentlige køkkener. Producenterne skal også bidrage med løsninger, der gør det lettere at kombinere næring, smag og et lavere klimaaftryk.

Måltidet som socialt rum

Et andet tema, der fyldte meget i debatten, var måltidet som socialt rum. Fra FOA lød det, at ensomhed er en væsentlig udfordring blandt ældre, der ofte kan føre til, at de spiser mindre. Tidligere var der i højere grad tid til, at plejepersonalet kunne sætte sig og spise sammen med de ældre, men det er mange steder blevet prioriteret væk. Flere deltagere efterlyste derfor mere fokus på madfællesskaber, flere ressourcer til ernæringsfaglighed og bedre rammer for, at viden om velsmagende og næringsrig mad kan omsættes til praksis.

Partnerskaber og projekter skal bringe løsningerne videre

Debatten tydeliggjorde, at der er behov for mere viden, stærkere partnerskaber og konkrete projekter, der kan bringe de gode løsninger ud i hverdagen. Ernæring og grøn omstilling i maden til ældre kan ikke reduceres til et regnestykke om klimaaftryk. Det er et menneskeligt spørgsmål om sundhed, funktionsevne, livskvalitet og værdighed. Det handler om mennesker, vaner, minder og fællesskabet omkring måltidet – og om at sikre, at ældre får den næring, de har brug for, i måltider der er så velsmagende, at de bliver spist.

Mejeriforeningen arbejder videre med temaet gennem dialog, partnerskaber og projekter, der sætter fokus på, hvordan mad til ældre kan være både næringsrig, appetitlig og en del af en grønnere kost. Blandt andet er vi i gang med planlægningen af en konference om emnet den 28. oktober på Christiansborg.