Kom med til debat på Folkemødet: Bæredygtig mad til ældre – men får de næring nok?

Omkring hver femte dansker over 70 år får ikke nok protein. Det viser tal fra den nye nationale kostundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet – og det kan være en udfordring, fordi ældre har brug for mere protein for at bevare muskelstyrke og livskvalitet. 

Samtidig peger kostrådene i retning af en mere planterig kost – blandt andet af hensyn til klimaet. Men hvad betyder en mere planterig og klimavenlig kost for ældres ernæring? Og kan vi forene klimaambitionerne med ældres madvaner, smagspræferencer og proteinbehov? Det er nogle af de spørgsmål, vi sætter på dagsordenen til Mejeriforeningens debatmøde på Folkemødet - og du er inviteret.

Fire skarpe stemmer – én vigtig debat

Til debatmødet mødes en række stærke stemmer inden for ernæring. Oplæggene er optakt til en debat om, hvordan vi forener grønne ambitioner med ældres behov for næring - og du som deltager er med til at forme samtalen.

Inge Møller Nielsen fra Danske Ældreråd taler om, hvorfor det velkendte ofte smager bedre - og hvad det betyder for ældres madvaner og ernæring. 

Kirstine Hartvig Mahler fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ser på, hvad der sker, når kostrådene møder virkeligheden. 

Nina Sindballe-Lauritsen fra Meyers Madhus deler erfaringer med at udvikle bæredygtige måltider, som ældre faktisk har lyst til at spise. 

Ann-Camilla Kjæmpe fra Arla Danmark ser nærmere på, hvordan en mere klimavenlig mejeriproduktion kan være en del af løsningen på proteinudfordringen. 

Praktisk information

Arrangementet finder sted på Restaurant Terrassen i Allinge fredag den 12. juni fra kl. 9.00-10:30. Vi serverer en let morgenmad med yoghurt med knas og bær. 

Tilmelding sker ved at sende en mail til emilie@decisions.dk. Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig.

 

Vi ses i Allinge! 

 

Finansieret af Den Europæiske Union. De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og er ikke udtryk for Den Europæiske Unions eller Det Europæiske Forvaltningsorgans for Forskning (REA)’s officielle holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor. For vejledning om afbalanceret sund kost se venligst: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/