Virksomheder: Vi har lært meget af corona-nedlukningen

 Hurtig omstillingsevne, bedre kommunikation med ansatte, ejere og kunder er nogle af de ting, som mejerier og slagterier har lært af corona. Men der har også været dyre lærepenge i form af mistet omsætning til foodservice-sektoren, fremgik det af Mejeribrugets Dag, som onsdag blev afviklet på nettet.  

”Man kan ikke kommunikere for meget.”

Med denne sætning opsummerede Karin Udby, direktør for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i Arla Foods, en de centrale erfaringer, som flere virksomheder har gjort sig under corona-nedlukningen. Ordene faldt på ’Mejeribrugets Dag’ i går, som meget apropos emnet denne gang blev afholdt i en digital version. Her kunne et par hundrede tilhørere ved computerskærme rundt om i landet opleve fem faglige indlæg under overskriften ’Corona – fra lockdown til det nye normal’. Ud over Karin Udby fra Arla var der repræsentanter fra Nordex Food, Landbrug & Fødevarer, Naturmælk og Danish Crown. Arrangementet blev sendt live på nettet fra Arlas hovedkvarter og traditionen tro styret af formanden for Mejeribrugets Dag, Søren Jensen.

Kommunikation og krisestyring

Første indlægsholder var Arla-direktør Karin Udby, som i denne artikels indledning slog fast, at man ikke kan kommunikere for meget. Under Corona-krisen har mejeriselskabet da også taget alle tilgængelige informationskanaler i brug: Intranet, e-mail, informationstavler, hotline og webcast – fordi kommunikation er helt centralt i sådan en situation, pointerede hun.

”I begyndelsen havde alle en holdning til, hvad man skulle gøre, og der var ind imellem en ret ophidset stemning. I sådan en situation er det vigtigt ikke at lade sig rive med af stemningen, men at forholde sig til fakta. Derfor er det også vigtigt at nedsætte et krisestyringsteam, der har ansvaret og nogle klare roller, og som kan afgøre, hvad der virker for os,” sagde Karin Udby.

Allerede da de første tegn på, at der var noget galt i Kina, begyndte at dukke op for et år siden, etablerede Arla en krisestyringsgruppe. I løbet af de følgende uger blev det klart, at det ikke var tilstrækkeligt med ét sæt globale regler, men at der skulle laves lokale retningslinjer. I hvert enkelt land over hele verden, hvor selskabet har aktiviteter, skulle der være regler for hygiejne, hjemmearbejde, kantiner, chauffører og mange andre funktioner.

”Vores medarbejdere har stadig skullet møde på arbejde hver dag, og det er afgørende, at de føler sig trygge. Derfor skal al information være tilgængelig. Det samme skal topledelsen, samtidig med at den skal være synlig. Det har skabt ro på vores arbejdspladser.”

”En krise som den her kræver udholdenhed, men det er også vigtigt at holde humøret oppe i hele organisationen. Derfor fejrer vi de små succeser, fx deler vi de eksterne anerkendelser, vi har fået fra vores kunder, ud til alle; det har givet en stolthed i hele organisationen – ikke mindst over at vi har kunnet levere mad til danskerne under hele krisen,” sluttede Karin Udby sit indlæg.

Stærkere bånd til udenlandske kunder

Hos Nordex Food har corona-krisen styrket båndene mellem den eksportorienterede virksomheds hovedkontor i Dronninglund og dens afdelinger og kunder i udlandet. Det fortalte adm. direktør Martin Aagaard Pedersen.

”De virtuelle personalemøder har bragt vores datterselskaber i Rumænien, Østrig og UK tættere på og gjort os til et fælles hold frem for et hovedkontor med satellitter. Tidligere kunne afdelingerne i udlandet godt føle sig uden for, fordi de ikke befandt sig i Danmark,” sagde Martin Aagaard Pedersen.

Kontakten til kunderne i de over 70 lande, som Nordex sælger hvide oste til, er også blevet forstærket trods fraværet af fysiske besøg.

”Før corona holdt vi eksempelvis to-tre fysiske møder om året hos vores forretningsforbindelser i New Zealand, som vi fulgte op på med mails. I 2020 holdt vi 10-15 virtuelle møder. Det vil vi fortsætte med efter corona, når vi igen kan rejse,” fortalte Martin Aagaard Pedersen.

Som et andet plus nævnte Nordex’ direktør, at omstillingsparatheden har fået et løft, fordi corona-krisen har tvunget alle i virksomheden til at tænke ud af boksen. Både på mejeriet og i forholdet til kunderne.

”En fælles syndebuk som corona er godt for sammenholdet. Det skaber en anden tolerance og forståelse, der giver løsninger til fordel for alle. Jeg kan godt forestille mig, at man engang i fremtiden vil sige: ’Kan du huske tiden under lockdown? Dengang var vi nødt til at gøre noget, vi måske ellers ikke havde turdet, og det lykkedes. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre igen?” sagde Martin Aagaard Pedersen.

Forbrugerne søgte tilbage til det velkendte

Hvordan reagerede forbrugerne på nedlukningen af store dele af samfundet? Det var emnet for et indlæg af Per Vesterbæk fra Landbrug & Fødevarer, hvor han er afdelingsleder for markedsanalyse, forbrugerøkonomi og statistik.

Han lagde ud med at konstatere, at det er første gang i nyere tid, at vi har oplevet en sundhedskrise og en økonomisk krise på samme tid. Og det har påvirket danskerne.

”Vi er blevet mere eftertænksomme. Mange har brugt krisen til at reflektere over tilværelsen, og det har også kunnet ses i vores forbrug,” sagde Per Vesterbæk. Undersøgelser viser fx at folk har øget fokus på sundhed – både egen og familiens – og lægger mere vægt på at købe lokalt producerede fødevarer. 

”Vi vender tilbage til det trygge, til familien og de velkendte måltider. Det har givet sig udslag i en ændret købsadfærd, hvor vi fx har øget forbruget af kød og mejeriprodukter,” fortalte han.

De nye forbrugsmønstre er dog næppe en vedvarende trend, men folk vil fortsat have fokus på eftertænksomhed, sundhed og lokale fødevarer, mente Per Vesterbæk. Samtidig vil man i tiden efter coronaen se et øget forbrug af plantebaserede fødevarer og en stigende interesse for klima og bæredygtighed.

”Salget af plantedrikke vil vokse, mens salget af komælksprodukter vil falde i de kommende år. Men ikke markant. Der bliver ikke tale om en revolution, snarere en evolution,” sagde han og fremviste en graf, der illustrerede, at de traditionelle mejeriprodukter fortsat vil fylde mest i fremtiden.

Alle har givet en stor hånd

Fra sit kontor i det sønderjyske beskrev Naturmælks direktør Leif Friis Jørgensen, hvordan mejeriet ved en fælles indsats fra alle i mejeriet havde afbødet de værste følger af corona-krisens lukning af samfundet.

”Vores måde at drive virksomheden på har fået et slag. Det påvirker både top- og bundlinjen og har skabt en ny hverdag på mejeriet, som kræver stor fleksibilitet. Medarbejderne har afviklet restferie og feriefritimer, og i perioder har vi måttet hjemsende folk, fordi der ikke var behov for dem. Alle har udvist stor forståelse for situationen og ydet deres bedste. Det er vi taknemmelige for,” sagde Leif Friis Jørgensen.

Som led i kampen mod følgerne af corona-krisen gik mejeriets ledelse 10 pct. ned i løn i april, mens andelshaverne i en periode i foråret fik udbetalt mindre for den mælk, de leverede til mejeriet.

Dagen efter lukningen af samfundet den 11. marts brændte mejeriet inde med produkter til en samlet værdi af 800.000 kr., som ikke kunne afleveres til grossister. Det var første skridt mod et brat fald på 25 pct. i indtjeningen hos Naturmælk, der afsætter en stor del af sine produkter til foodservicesektoren.

”Vi havde held og fordel af, at noget af vores tab blev absorberet af måltidskasser og online-salg. Det kunne dog ikke opveje reduktionen i salget af højprisprodukter til foodservice. Derfor er vi ikke tilbage, hvor vi var før corona. Vi er dog godt på vej, men ser ud til at få et tab på 2,5 mio. kr. i 2020,” sagde Leif Friis Jørgensen.

Som en af de mindre knaster nævnte han rejserestriktionerne, som ofte er blevet indført med kort varsel. Det har flere gange ramt Naturmælk, der har grænsependlere blandt sine ansatte.

”Af og til er restriktionerne kommet så sent, at betjentene ved grænsen ikke har vidst, hvordan de nye regler skulle fortolkes. Det har givet nogle af vores medarbejdere problemer med at krydse grænsen,” sagde Leif Friis Jørgensen.

Kommunikation på mange sprog

I dagens sidste indlæg fortalte Per Laursen, Senior Vice President for Supply Chain, Danish Crown Pork om selskabets erfaringer under coronakrisen. Danish Crown har flere gange været hårdt ramt af smitten, blandt andet oplevede selskabets fabrik i Ringsted i slutningen af juli et større udbrud af corona blandt medarbejderne.

Per Laursen erklærede sig enig med Karin Udby fra Arla i, at kommunikation i den situation er afgørende, men:

”En af vores største udfordringer under krisen har været, at 40 pct. af vores 6.000 medarbejdere ikke taler dansk. Vi har derfor kommunikeret dagligt eller som minimum ugentligt, og al information er sendt ud på dansk, engelsk, tysk og polsk; vi har benyttet både Facebook, intranet og Teams, men især e-boks (hvor medarbejderne henter deres lønseddel, red.) og sms har vist sig at være effektivt til at få informationerne ud,” fortalte Per Laursen, og tilføjede:

”Det er alfa og omega, at medarbejderne er fortrolige med det vi gør, og de beslutninger der bliver taget, så de bevarer trygheden. Men også opmuntring er vigtigt.”

Rigtig mange af selskabets medarbejdere kommer fra Polen, og det har – ud over de sproglige problemer – givet både kulturelle og praktiske problemer, fortalte Per Laursen.

”Fx har polakker en stærk tradition for at give hånd, når de mødes. Det er en detalje, vi har brugt rigtig meget tid på at forklare, hvorfor det ikke er nogen god ide. Mange af dem rejser også hjem i weekenden, og det har flere gange givet problemer, når de skulle ind i Danmark igen.”

Et af de helt praktiske problemer på Danish Crown’s driftssteder er, at det er umuligt at overholde afstandskravene ved samlebåndene. Derfor er der blandt andet indført krav om mundbind/visir og antigentest er blevet en del af hverdagen i selskabets kamp mod corona.