Video: Fødevareministeren så på klimaløsninger hos mælkeproducent
På Ejer Møllegård er mælkeproducent Holger Hedelund Poulsen godt i gang med at gøre bedriften mere bæredygtig. Fx ved at omlægge køernes foder fra importeret soja til egenproducerede hestebønner, græs og majs. Tidligere på måneden fik gården besøg af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen til en snak om konkrete løsninger på landbrugets klimaudfordringer.
Målet om klimaneutrale fødevarer i 2050 kræver bæredygtige tiltag i hele værdikæden. På Ejer Møllegård ved Skanderborg er mælkeproducent Holger Hedelund Poulsen godt i gang med den bæredygtige omstilling ved at producere eget foder, så han slipper for at importere gmo-soja fra Sydamerika.
Gården havde tidligere på måneden besøg af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen til en debat om, hvordan man kan nå målsætningen om en bæredygtig mejerisektor. Besøget var arrangeret af Mejeriforeningen.
”I hele mejerisektoren er der gang i den bæredygtige omstilling, og mange gårde har taget innovative og effektive løsninger til sig. De gårde skal vi have frem i lyset, så de kan inspirere andre,” siger han om baggrunden for at invitere ministeren i en tur i stalden.
Klik på billedet og se video fra besøget med interview med mælkeproducent Holger Hedelund Poulsen, miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og Mejeriforeningsformand Steen Nørgaard Madsen.
Vil du vide mere?
International mælkekonference sætter fokus på klima og sundhed
Der er behov for nytænkning, hvis fremtidens mejeribrug skal bidrage med løsninger til både den globale klimakrise og til de sundhedsmæssige udfordringer, som mange forbrugere står overfor.
Åbent Landbrug sætter klimaet i højsædet
Landmænd på 62 gårde, heraf 31 mælkeproducenter, fortæller om deres arbejde med at mindske klimaaftrykket til Åbent Landbrug søndag den 15. september kl. 10-16.