Vejen til grønnere fødevarer begynder hos politikerne

Den enkelte landmand klarer det ikke alene. Skal ambitionen om klimaneutrale fødevarer nås, kræver det innovation, nye forbrugervaner og ikke mindst handling fra politikerne. Det var der enighed om på Mejeriforeningens konference om fremtidens klimaneutrale fødevaresektor.

De danske mælkeproducenter er med helt fremme, når det handler om grøn omstilling. Men de kan ikke løfte opgaven med at blive klimaneutrale uden hjælp fra forskere og politikere.

Det fastslog Steen Nørgaard Madsen, mælkeproducent og formand for Mejeriforeningen, da han tirsdag bød velkommen til en konference om fremtidens klimaneutrale fødevaresektor. Konferencen, der var arrangeret af Mejeriforeningen, foregik pga. corona-situationen i et digitalt format, og den bød på indlæg fra forskere, politikere og en repræsentant for dagligvarehandlen.

”Dansk landbrug er langt fremme på klimaområdet. Men i den sidste ende skal forbrugerne ville købe vores produkter. Derfor er prisen i supermarkedet afgørende, og derfor bliver udviklingen af fødevarer nødt til at foregå på markedsvilkår. Det sætter grænser for, hvor meget vi i dansk landbrug kan tillade os at være foran – også hvad angår CO2-aftryk og klimaneutralitet. I den sammenhæng er vi i landbruget afhængige af forskningen og politisk støtte,” sagde Steen Nørgaard Madsen.

Forskerne knokler

Og fra forskningens side bliver der arbejdet på højtryk for at løse landbrugets klimaudfordringer. Det fremgik tydeligt af indlæggene fra to af konferencens oplægsholdere.

Professor fra Aarhus Universitet, Mette Olaf Nielsen kunne fortælle, at der verden over bliver arbejdet på løsninger, der kan reducere køernes klimaaftryk. Fx kan tilsætning af nordiske tangarter til foder sænke malkekøers metanudslip drastisk, og på Aarhus Universitet har forsøg med at blande det indtil videre hemmelige stof X i køernes foder givet gode resultater.

Ligeledes kunne Jens Elbæk, afdelingschef ved Planteinnovation i Seges, fortælle, hvordan ny teknologi kan være med til at optimere dansk landbrug. Fx kan der skabes grøn gødning på strøm fra vindmøller, og ved hjælp af kunstig intelligens er det også muligt at målrette gødning, så den er tilpasset både vejret og jordens tilstand; det vil også give forbrugerne præcis information om produktets klimapåvirkning.

Rammer mangler

Efter de to første indlæg debatterede fire paneldeltagere: Fødevareordfører fra Socialdemokratiet Anders Kronborg; Christian Ibsen, direktør i Concito; Tommy Ahlers, klimaordfører for Venstre, og Steen Nørgaard Madsen, fødevaresektorens rolle i klimaregnskabet.

Christian Ibsen lagde ud med at konstatere, at netop forskernes indlæg viste, at der allerede er mange konkrete forslag til, hvad der kan gøres.

”Så nu er det bare at få det gjort. Vi er kommet for sent i gang, så nu må vi tage alle løsninger ned fra hylden.”

Tommy Ahlers pointerede, at der fra politisk side skal sættes rammer op i forhold til finansieringen og markedet:

”Vi skal have kigget på nogle afgiftssystemer i forhold til fødevarernes klimabelastning, men det skal ske i det tempo, vi får nye teknologier til rådighed. Det nytter ikke, at vi bare lægger afgifter på nogle biologiske processer, for det vil være det samme som at gøre mejeri- og kødproduktion forbudt.”

Det fulgte Steen Nørgaard Madsen op ved netop at efterlyse politisk handling:

”Vi er allerede de bedste til at producere fødevarer set i forhold til klimabelastning, og fra erhvervets side er der stor lyst til at arbejde med det. Men politikerne skal komme med konkrete løsninger for, hvordan vi kommer videre.”

Anders Kronborg var enig i, at politikerne skal lave nogle langsigtede rammevilkår for erhvervet, og havde det ikke været for corona-situationen, ville man på nuværende tidspunkt være nået meget længere, sagde han.

”Vi skal ikke afvikle landbruget. Danmark skal være et foregangsland, som andre lande skal se op til,” fastslog Anders Kronborg.

Produktudviklingen er flyttet på landet

Undervejs i debatten blev det flere gang nævnt, at det er afgørende at ændre forbrugernes kostvaner i en mere klimavenlig retning, og landbrugets virksomheder og organisationer skal sørge for at udvikle og producere fremtidens bæredygtige fødevarer. Her konstaterede Steen Nørgaard Madsen, at der er sket en markant ændring inden for produktudvikling.

”Det er revolutionerende, at produktudviklingen er flyttet ud til mine kolleger og mig. Tidligere så man først på, hvad der skulle ske med mælken, når den var på mejeriet. Skulle den blive til yoghurt eller ost? Nu starter det allerede ude på gården, hvor vi har mange redskaber til at arbejde med bl.a. dyrevelfærd og klimaaftryk ude på gårdene,” påpegede Steen Nørgaard og fremhævede den høje sporbarhed i dansk landbrug:

”Man kan følge mælken helt tilbage til Lars Landmand og analysere, hvordan mælken blev fremstillet hos ham. Hvordan havde hans dyr det? Hvor megen gødning blev der brugt? Hvor megen CO2 slap ud? Det er noget, forbrugerne i stigende grad efterspørger, når de skal vælge et produkt.”

Næringsværdien skal regnes med

Men indtil videre er prisen stadig afgørende for forbrugernes valg. Det var direktør for Netto Michael Løve helt enig i. Men i sit indlæg påpegede han, at detailhandlen er i en unik position til at påvirke forbrugernes indkøbsvaner gennem markedsføring, oplysning, og ’nudging’ som fx ved at gøre butikkernes frugt- og grøntafdeling større og mere indbydende.

”Det eneste, vi aldrig må gøre, er at komme med løftede pegefingre, vi koncentrere os om at vejlede og friste,” fastslog Michael Løve.

Han mente, at en CO2-afgift på de enkelte fødevarer vil være et godt bud på at ændre forbrugsvanerne.

”Hvis vi kan finde en enkel måde at tillægge en omkostning for varen, der afspejler dens klimaværdi, så rykker det hurtigt,” sagde han.

Det fik Steen Nørgaard Madsen til at påpege, at et produkt som postevand ganske vist er CO2-neutralt, men vi kan jo ikke leve af vand alene.

”Ernæringsindholdet i den enkelte fødevare skal tages med i betragtning, og det er vigtigt, at vi får lavet en fornuftig og fair mærkningsordning hvor næringsværdien også indgår.”