Skolemad i stedet for madpakker – hvordan går det på skolerne?
I denne artikel fortæller en række skoler landet over om deres konkrete erfaringer med skolemad – og de giver gode råd videre til andre.
Lige nu gøres der rigtigt mange praktiske erfaringer med skolemad på skoler rundt om i Danmark. Nogle skoler er nye i forhold til at tilbyde skolemad, andre har gjort det i mange år.
Men hvad er deres erfaring?
Det har mejeri.dk spurgt en række skoler om. Og du kan læse deres svar i artikler på Mejeriforeningens temaside om skolemad: mejeri.dk/skolemad.
Alle artikler er bygget op omkring en række faste spørgsmål, blandt andet:
· Hvad har den største udfordring med skolemaden været?
· Er der noget ved skolemaden, som har overrasket dig?
· Hvilken forskel har skolemad gjort på jeres skole?
Og så kommer der fra alle skoler 3 gode råd til andre, der gerne vil i gang med skolemad
Der er pt i fem artikler fra skoler rundt om i Danmark, som fortæller om deres erfaringer – udfordringer og gevinster ved skolemadsordninger.
Ved at klikke på skolens navn kommer du videre til en uddybende artikel om skolens erfaringer.
Parkvejens Skole i Odder
Skolen får mad leveret udefra og har derfor etableret et modtagerkøkken. Udfordringerne i starten af forsøgsordningen var store – også med økonomien. Men nu er skolen i gang, og oplevelsen er, at børnene her dag glæder sig til at få menuen og til at spise sammen. Også elever i specialklasserne har taget rigtigt godt imod skolemaden.
Lisbjerg Skolen i Aarhus kommune
På folkeskolen i Lisbjerg har eleverne fået skolemad siden. Maden produceres på skolen med fokus på masser af grønt, og det fælles måltid er blevet en øvebane for maddannelse og manerer.
Samsø Skole på Samsø
På Samsø giver man ikke op. Så selvom skolemadsordningen løb ind i nogle udfordringer kæmpede man videre, og derfor har kommunens forvaltning og skolen i dag mange gode erfaringer at øse ud af til andre. Et råd lyder: Sørg fra starten for, at alle parter – skolen, skolebestyrelsen, kommunen og leverandører – er enige om, hvorfor skolemad er en god idé. Snak sammen, inden I overhovedet går i gang. Så I er enige om, at I ikke giver op, når der kommer sten på vejen.
SUNDskolen i Sundby på Lolland
På SUNDskolen på Lolland er 150 elever i udskolingen med i den nationale forsøgsordning med skolemad. Maden kommer fra kommunens Fælleskøkken. Eleverne har mere energi, nærvær og fællesskab, lyder det fra skolelederen.
Østerbyskolen i Vejen
Skolen i Vejen har flere års erfaring med skolemad, som skaber et særligt fællesskab og et rum for maddannelse. Eleverne er på skift med i skolens køkken, og derud over er køkkenet et lille frirum for nogle elever i løbet af skoledagen. Maden er ikke bare sund, men også lokal og rig på grøntsager.
Pia Damgaard Beck
Kundeservicechef, skoler. Mejeriforeningen
Mobil: 23486373
E-mail: pdb@mejeri.dk
Merete Myrup
Ernæringschef mælk, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby
Marie Gang Larsen
Kommunikationschef, Mejeriforeningen
Mobil: 29 46 21 86
E-mail: magl@mejeri.dk
