Seminar om mælkens ’usynlige’ sundhedseffekter
Samspillet mellem næringsstoffer i mælken skaber ekstra effekter, der har stor betydning for sundheden. Mejeriteknisk selskab holder seminar med fokus på nyeste forskning i den såkaldte mælkematrice.
Mælkematricen er et begreb, som ofte dukker op, når samtalen falder på mælk og sundhed. Kort fortalt handler mælkematricen om, hvordan de enkelte næringsstoffer - som fx calcium og protein - påvirker hinanden og giver en ekstra sundhedseffekt ud over de fordele, de i sig selv bidrager med.
Og netop mælkematricen er i fokus, når Mejeriteknisk Selskab 10. oktober inviterer til seminaret ’Samspillet i mælkens bestanddele giver bonuseffekter’. Her vil flere oplægsholdere tale om mælkematricen og dens betydning for bl.a. hjerte, - knogle - og hjernesundhed.
Henrik J. Andersen, Senior Executive R&D Advisor i Arla Foods Ingredients, åbner seminaret med en gennemgang af mælkematricen og en overordnet orientering af samspillet mellem fødevarematricer og sundhedseffekter. Meget tyder nemlig på, at matriceeffekten også findes i andre fødevarer. Derfor kan yderligere forskning i den såkaldte fødevarematrice ændre på opfattelsen af, hvordan en fødevares sundhedseffekt skal forstås, fortæller Henrik J. Andersen.
"Viden om fødevarematricen viser, at det er mere komplekst end at tilskrive nogle næringsstoffer gode eller negative effekter,” forklarer Henrik J. Andersen og uddyber: "Jeg tror på, at viden om matriceeffekterne i fremtiden vil få indflydelse på, hvordan de officielle kostråd kommer til at se ud. Anbefalingerne vil være mere komplekse, sammenlignet med det lidt simple fokus på ‘enkelte næringsstoffer’, der eksisterer i dag".
Fremtidskost er matriceorienteret
Tidligere var fokus fra de officielle myndigheder på simple budskaber og de enkelte næringsstoffer. "Det mundede ud i anbefalinger som ’Spis magre mejeriprodukter,” fortæller Henrik J. Andersen, og fortsætter:
”Det man overser er, at når der skrues ned på fedtindholdet, jamen så bliver indholdet af Vitamin D også forringet og ikke mindst dets biotilgængelighed (optagelse i kroppen, red.), da matricen her spiller en stor rolle. At forstå mælkematricen og bruge den i anbefalinger, kan helt konkret betyde, at fed ost ikke længere er et fy-ord i en sund kost.”
Forskningen i matricer vil, ifølge Henrik J. Andersen, få betydning for, hvordan vi sammensætter vores kost i fremtiden.
“Det drejer sig jo om alt næring, vi indtager. Og netop derfor er de her mekanismer så vigtige at forstå,” siger han og uddyber: “Hvis vi kan lære at forstå mekanismen bag ved matricen - hvorfor næringsstoffer reagerer som de gør - vil vi kunne sammensætte ingredienser i både enkelte fødevarer og i den generelle kost, så vi får den størst mulige næring fra råvarerne”.
Kom med til seminar
Det er stadig muligt at få en plads, når Hotel Legoland 10. oktober slår dørene til seminaret op klokken ti.
Syv professorer, læger og eksperter fra bl.a. Københavns Universitet, Hvidovre Hospital og Arla Foods Ingredients går på talerstolen og belyser matriceeffekterne fra deres respektive fagområder.
Seminaret henvender sig til ansatte og studerende med tilknytning til mejeriindustrien. Der er tilmeldingsfrist 4. oktober
Læs mere om seminaret på Mejeriteknisk Selskabs hjemmeside
Vil du vide mere?
På jagt efter den gådefulde sundhedsværdi i mejeriprodukter
Samspillet mellem proteiner, calcium og fedt i ost og andre mejeriprodukter giver en ekstra sundhedseffekt. Det ved forskerne, men de ved endnu ikke hvorfor. Effekten kaldes fødevarematricen, og det var emnet for en velbesøgt konference på Axelborg for nylig.
Et glas mælk om dagen kan spare sundhedsvæsnet for millioner
Mange hoftebrud hos ældre, der koster sygehuse og kommuner 4,6 mia. kr. om året, kan forebygges ved at drikke mælk livet igennem. Det viser den seneste forskning på området.