11. november 2019

Et glas mælk om dagen kan spare sundhedsvæsnet for millioner

Mange hoftebrud hos ældre, der koster sygehuse og kommuner 4,6 mia. kr. om året, kan forebygges ved at drikke mælk livet igennem. Det viser den seneste forskning på området.

Hvis vi alle drikker et glas mælk om dagen livet igennem, kan det betyde besparelser for millioner af kroner i det danske sundhedsvæsen. Det siger overlæge Jens-Erik Beck Jensen, Hvidovre Hospital.

”Hvert år brækker cirka 9.000 danskere, primært ældre, hoften. Det koster samfundet 4,6 mia. kr. om året til hospitalsophold og genoptræning, hvor især kommunerne må holde for med udgifter til hjælp og genoptræning. Da vi kommer til at leve stadig længere, vil der blive flere ældre. Det betyder, at den forventede udgift til behandling af hoftebrud vil blive øget til 8,7 mia. kr. i 2040,” siger Jens-Erik Beck Jensen.

Udtalelsen faldt på Mejeriteknisk Selskabs seminar ’Samspillet i mælkens bestanddele giver bonuseffekter’ for nylig. Her holdt Jens-Erik Beck Jensen oplæg sammen med seks andre eksperter inden for kost og ernæring.

Ifølge Jens-Erik Beck Jensen handler den enkle løsning til at reducere antallet af brækkede hofter og spare penge om at drikke mælk fra barnsben.

”Vi skal til at have rigtig godt gang i den gode, gamle skolemælk og fortsætte med at indtage mælkeprodukter resten af livet, for på den måde styrker vi muskulaturen og knoglevævet. Fx har et langtidsstudie over 32 år af 200.000 mænd og kvinder vist, at risikoen for hoftebrud var nedsat med hhv. 9 og 5 pct. hos den gruppe af mænd og kvinder, som havde drukket et enkelt glas mælk om dagen i hele perioden,” siger Jens-Erik Beck Jensen.

Calcium i knoglebanken

De positive effekter af mælk viser sig allerede i barndommen.

”Et amerikansk studie af 10-11-årige børn kom frem til, at børn, der drak et glas mælk dagligt fem dage om ugen, voksede mere og blev højere end børn, som drak et glas mælk om ugen. Desuden var de daglige mælkedrikkeres knoglemasse 2,9 pct. større end hos de børn, som kun havde drukket et glas i løbet af fem dage. I Kina viste et lignende studie en forskel på 4,4, pct.,” påpeger Jens-Erik Beck Jensen.

Han mener, at differencen formentlig skyldes samspillet mellem mælkens indhold af calcium og mælkeproteiner.

”Ved at drikke mælk fra vi er helt små, sætter vi så at sige penge i knoglebanken. Så har vi noget at tære på, når det begynder at gå ned ad bakke med indholdet af calcium i knoglerne.”

Hurtig effekt

Den uundgåelige nedtur begynder i alderen 20-25 år, men den kan bl.a. holdes i skak med indtag af mejeriprodukter. Den positive effekt af at gøre det kan hurtigt måles.

”Knogler er dynamiske størrelser, som konstant nedbrydes og opbygges. Drikker man mælk, forbedrer man knoglernes struktur og tæthed. Effekten af mælken kan vi, ved hjælp af ny teknologi, allerede se efter 14 dage, hvor huller i knoglerne efter nedbrud af knoglemassen er blevet fyldt. Det nedsætter risikoen for udvikling af knogleskørhed og brud,” siger Jens-Erik Beck Jensen.

Livsfarlige brud

Ud over at styrke knoglevævet kan mælken pga. sit indhold af proteiner sammen med regelmæssig motion – mindst en halv time fem dage om ugen – også øge muskelmassen. Det giver flere kræfter og kan nedsætte risikoen for fald, som er en af de hyppigste årsager til, at man som ældre falder og brækker hoften. Og det kan faktisk være livsfarligt.

”Gennemsnitsalderen for dem, der brækker hoften, er 80 år. 25-30 pct. af dem dør inden for et år efter uheldet. Dels fordi det er en alvorlig hændelse, dels fordi de i forvejen ofte er svækket af knogleskørhed samt en eller flere andre sygdomme,” konstaterer Jens Erik-Beck Jensen.

Mere forskning

Han opfordrer til mere forskning på området.

”Et japansk forsøg fandt, at et dagligt tilskud af valleprotein på blot 42 g til patienter med hoftebrud bl.a. gjorde det lettere for dem at stå op af sengen, rejse sig op fra en stol og gå på toilettet. Det er et eksempel på, at der er mange muligheder for at hjælpe ældre, som vi ikke udnytter. Derfor bør der laves flere studier på dette felt,” siger Jens-Erik Beck Jensen.

Vil du vide mere?