Salget af syrnede produkter falder i Europa

WORLD DAIRY SUMMIT 2018 Europæiske restriktioner for anprisning af fødevarer kan være årsag til et faldende forbrug af syrnede produkter.

I Asien tillægger man de syrnede produkter langt flere fordele, end vi gør i Europa. Det fremgik tydeligt på sessionen om ernæring, hvor der var rigtig mange oplæg om syrnede produkter og deres sundhedsfordele. Det handler både om at sikre balance i tarmen og dermed opnå generelt bedre velvære, og om at forebygge en række sygdomme i tarmen som f.eks. kræft.

En af oplægsholderne viste tal for det globale salg af probiotiske produkter, og det fremgik, at ca. 50 pct. af salget sker i Asien, mens Europa kun tegner sig for ca. 20 pct., og at det tal er faldende. Vurderingen var, at den lave andel i Europa hovedsagelig skyldes en restriktiv lovgivning i forhold til anprisning af produkternes sundhedsfordele i mange europæiske lande.

Denne hypotese blev yderligere forstærket af, at Italien, som det eneste land i EU, oplever en stigning i salget af probiotiske produkter, og at man her har en mere lempelig tilgang til anprisninger, blandt andet tillades en anprisning omkring ’vedligeholdelse af balancen i tarmfloraen’. Om stigningen i salget rent faktisk skyldes anprisningen vides ikke, men det er helt sikkert en interessant betragtning.

Plantebaserede drikke fyldte

Konkurrencen fra de plantebaserede drikke fyldte også en del på sessionen. På nogle markeder opleves det, at myndighederne i deres kostråd sidestiller mælk med kalcium-berigede plantedrikke. Dette er som bekendt ikke tilfældet i Danmark, primært fordi myndighederne anerkender, at mælk, udover calcium, indeholder en række andre vigtige næringsstoffer, som det kan være svært at få nok af fra en kost uden mejeriprodukter.

I IDF-regi er der iværksat et arbejde med at kortlægge forskellene mellem mælk og de plantebaserede produkter med hensyn til både ernæring, fremstillingsteknologi, tilsætning af additiver og lovgivning. Målet med arbejdet er at finde frem til de vigtigste argumenter / budskaber, som vi med fordel kan bruge i dialogen med diverse stakeholdere, og på den måde være bedst mulig klædt på til diskussionen.

Ostens skjulte evner

Et enkelt indlæg berørte også den såkaldte fødevarematrice, som på baggrund af en række undersøgelser har vist, at det ikke er tilstrækkeligt at kigge på en fødevares indhold af udvalgte næringsstoffer, men at man også skal se på fødevarens øvrige sammensætning, struktur og tekstur.

For eksempel har et nyligt forsøg vist, at mættet fedt i ost har en gunstig effekt på indholdet af kolesterol i blodet, sammenlignet med mættet fedt i smør. Et eller andet i osten – som ikke ses i smørret – har altså den virkning, at kolesterolindholdet påvirkes i en gunstig retning.