01. januar 2016

Rekordåret, der knækkede

VERDENSMARKEDET Den globale mælkeindvejning og produktion af pulver, smør og ost steg med rekordfart i første halvdel af 2014. Men sommerens kolbøtte i markedet betød markante ændringer i produktionen.

Mejeriindustrien oplevede som bekendt en tur i den helt store rutsjebane i 2014. Rekordhøje priser i første halvdel af året gav fuldt tryk på produktionen, mens andet halvår blev lidt af en kold afvaskning. I kølvandet på den russiske fødevareembargo og Kinas kraftige opbremsning i mælkepulverimporten henover sommeren styrtdykkede priserne i alle produktkategorier. Det medførte store udfordringer for verdensmarkedets stormagter, hhv. EU, USA og New Zealand, som tilsammen sidder på hovedparten af den internationale handel.

”Newzealænderne blev først og fremmest ramt af kinesernes faldende import af sødmælkspulver, mens EU især mærkede Ruslands embargo på osteeksporten. Amerikanerne lever i højere grad af deres store hjemmemarked og oplevede derfor kun mindre justeringer af deres produktion, idet prisfaldet også satte senere ind,” forklarer Niels Ole Nielsen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer. Han har gennemgået de månedlige opgørelser over indvejning og produktion.

”Det er tydeligt, at både New Zealand og EU nedjusterer produktionen af hhv. sødmælkspulver og ost i efteråret som reaktion på den nye markedssituation,” siger Niels Ole Nielsen. Begge stormagter har tilsyneladende fleksibilitet i produktionsanlæggene med mulighed for at tilpasse sig markedssituationen forholdsvis hurtigt. EU øgede især produktionen af skummetmælkspulver og blev igen verdens største eksportør foran USA. Tilsvarende viste newzealænderne også, at de har kapacitet til mere smør, skummetmælkspulver og ost som alternativ til produktionen af hovedproduktet, sødmælkspulver.

EU

Mælkeindvejning og mejeriproduktion i
EU, USA og New Zealand i 2014

   EU USA
NZ
Indvejning (mia. kg)  148,3 93,4 22
Vækst i pct. 4,6 2,4 8,4
Produktion (mio. kg)       
Ost  8.783 5.175 278
Vægt i pct.  1,2 2,8
0,4
Smør  1.996 831 550
Vægt i pct.  3,0 -1,7
10,4
SMP  1.482 1.043 392
Vægt i pct.  24,0 9,2
2,3
WMP  726 46 1.424
Vægt i pct.  7,6 41,2
10,3

Vækst angiver udvikling ift. 2013 i pct.
Bemærk: Data fra New Zealand er eksportopgørelser, da der ikke findes officielle produktionstal.
Kilde: Landbrug & Fødevarer/ZMB. 

EU Samlet øgede EU’s 28 medlemslande indvejningen med 4,6 pct. svarende til 6,4 mia. kg mælk i 2014. Det er den største stigning på ét år nogensinde i EU. Væksten var klart størst i første halvår, hvor indvejningen steg med 5,7 pct. i forhold til året før. Det betød højere produktion af alle produkter: Osteproduktionen steg med 106.000 ton (+2,4 pct.), SMP med 164.000 ton (+26,6 pct.) og WMP med 55.000 ton (+16,3 pct.) i sammenligning med første halvår 2013. Smør viste mere beskeden stigning med 31.000 ton (+3,1 pct.).

Andet halvår gav den traditionelle sæsonopbremsning i indvejningen, som dog endte på 3,5 pct. over niveauet i 2013. Konsekvensen af den russiske embargo fra august viste sig først i produktionstallene for ost i november og december, som lå knap to pct. lavere end året før. WMP-produktionen faldt i andet halvår og lå 1,2 pct. lavere end året før. Produktionen af SMP lå til gengæld markant højere med +123.000 ton i forhold til 2013 (+21,2 pct.). Smør holdt ligeledes niveauet fra første halvår med en stigning på tre pct.

New Zealand

Indvejningen rundede endnu en milepæl, da den i 2014 passerede 22 mia. kg svarende til en stigning på knap 50 pct. over de seneste syv år. Første halvår (vintersæson) lå 16 pct. over 2013. Stort set hele indvejningsstigningen blev omsat i mere eksport af WMP (+106.000 ton = +16,5 pct.) og større smøreksport (+30.000 ton = +13 pct.), mens ost og SMP lå en smule lavere. Andet halvår gav fire pct. mere mælk i forhold til året før. Newzealænderne skruede her ned for eksporten af WMP (-10,4 pct.) svarende til 78.000 ton lavere eksport end i første halvår. SMP-eksporten steg til gengæld med hele 21,5 pct. i andet halvår svarende til 40.000 ton ekstra, osteeksporten med 10 pct. og smøreksporten med 8,6 pct.
(Bemærk – data fra New Zealand er eksportopgørelser, da der ikke findes offentlige produktionstal).

USA

Amerikanerne øgede indvejningen med 2,4 pct. svarende til 2,2 mia. kg, hvilket er en smule mere end de normale stigninger på mellem en og to pct. Prisstigningerne var knap så markante i første halvdel, men holdt til gengæld niveauet til årets udgang, hvor prisfaldet først nåede USA i december.

første halvår reagerede den amerikanske indvejning kun langsomt på de stigende verdensmarkedspriser og steg med beskedne 1,5 pct. i forhold til året før. Osteproduktionen blev øget en smule (+52.000 ton = +2,1 pct.) og SMP lige så (+22.000 ton = +4,2 pct.), mens smørproduktionen faldt med tre pct.

andet halvår skruede amerikanerne op for indvejningen med 3,4 pct. mere mælk ift. 2013. Det betød endnu mere tryk på produktionen af SMP (+66.000 ton = +15,4 pct.) og ost (+ 89.000 ton = +3,5 pct.). Smør endte på samme niveau som året før. WMP-produktionen steg også, men fra et lavt niveau (volumen er ubetydelig i forhold til verdensmarkedet).