20. juni 2023
Af: Pressemeddelelse

Ny mand i spidsen for Them Andelsmejeri

Søren Kenneth Hansen er ansat som ny adm. direktør hos Them Andelsmejeri pr. 1. september.

Søren Kenneth Hansen tiltræder som ny administrerende direktør hos Them Andelsmejeri den 1. september. Han kommer fra en stilling som direktør for selskaberne Gris&ko ApS, Top Food A/S og Nr. Onsild ApS og har mere end 30 års erfaring fra fødevarebranchen.


Om den nye direktør siger bestyrelsesformand i Them Andelsmejeri Gert Glob Lassen:

”Det glæder mig meget at få Søren og hans store erfaring til mejeriet. Them Andelsmejeri er en særdeles velsmurt virksomhed med en helt unik historie, stærke værdier og et stærkt konkurrencedygtigt brand. Vi har ambitioner om yderligere vækst og udvikling af den positive drift og til videreudvikling af den overordnede strategi for mejeriet. Søren er den helt rigtige person, med hans lange erfaring inden for FMCG (fast moving consumer goods), til at sætte retningen, så vi realiserer vores potentiale for langsigtet vækst.


”Jeg ser frem til stå i spidsen for Them Andelsmejeri og, i samarbejde med de dygtige medarbejdere på mejeriet, sikre en fordelagtig mælkepris til andelshaverne via en positivmarkedsudvikling, optimal indtjening og fortsat udvikling af organisation og kompetencer,” udtaler den kommende administrerende direktør, Søren Kenneth Hansen. 

Fakta om Them Andelsmejeri
Et af Danmarks ældste andelsmejerier – og et af de få selvstændige, som stadig eksisterer.

Historien går helt tilbage til 1888, hvor 47 andelshavere gik sammen. Siden er mejeriet vokset, mens landbruget har udviklet sig mod færre og større bedrifter.

I dag er der 12andelshavere, hvoraf fem er økologiske landmænd. Alle gårdene ligger i det midtjyske Søhøjland inden for 25 kilometers afstand fra Them Andelsmejeri. Mange af gårdene er gået i arv fra generation til generation. Enkelte af dem har endda været tilknyttet mejeriet, siden det blev grundlagt.