Ny, grøn sundhedsbølge på vej

Hensyn til dyrevelfærd, miljø og egen sundhed får i stigende grad forbrugerne til at fravælge kød til fordel for mere grønt. Men en ren vegansk kost er ikke sundere end en varieret kost med både kød og grønt. Det var et par af de gennemgående konklusioner på et meget velbesøgt L&F-seminar, som også tog fat i udfordringerne med at formidle valid information om ernæring og sundhed i aviser og på de sociale medier.

’Sundhed i medierne’ med særlig fokus på plantebaseret kost var indholdet i et debatmøde, som Landbrug & Fødevarer torsdag afholdt på Axelborg. Og det var noget, der trak folk til. Omkring 80 sundhedsskribenter og andre ernæringsprofessionelle fra en bred vifte af medier, myndigheder og virksomheder fyldte Rådssalen til sidste stol.

Medarrangør og ordstyrer Merete Myrup, ernæringschef/mejeri i L&F, indledte dagen med at citere chefredaktør Lisbeth Knudsen, som i en artikel i Mandag Morgen skriver, at sundhedsjournalistik ikke har samme troværdighed som anden journalistik. Flere og flere danskere er usikre på, hvordan de skal finde rundt i sundhedsinformationerne, og hele 60 pct. mener, at medierne er for ukritiske i deres dækning af sundhedsstoffet.

”Baggrunden for dette møde er, at vi ønsker os en saglig debat, baseret på fakta og med udgangspunkt i videnskabelig evidens frem for enkeltsager,” sagde Merete Myrup.

”I øjeblikket er der stor fokus på plantebaseret kost. Men diskussionen har en tendens til at blive meget sort/hvid, så her vil vi gerne have, at tingene blev mere nuanceret,” fortsatte hun og rundede af med lidt fakta fra undersøgelse, der viste, at 52 pct. af danskerne har mindst en kødfri dag om ugen – og at det primært er de unge, der vælger dette. Det kunne indikere, at aftensmad uden kød er kommet for at blive.

Grøn bølge

Skal man tro dagens første oplægsholder, futorologist Kirsten Østergaard Poulsen fra virksomheden Firstmove, er den kødfri dag blot den spæde start på en grøn bølge, der i de kommende år vil vælte ind over os. I Firstmove har man specialiseret sig i at analysere adfærd og værdier hos de såkaldte ’firstmovers’ - de tre pct. af befolkningen, som ændrer forbrugsmønstre og holdninger tre-fem år før alle andre. Firstmoverne er som udgangspunkt mere yderligtgående end flertallet, understregede hun, men erfaringen viser, at nye tendenser blandt firstmoverne som regel breder sig i en eller anden form til resten af befolkningen.

Kirsten Østergaard Poulsen fremlagde resultaterne af en aktuel analyse, som ikke efterlod nogen tvivl om, at ’firstmoverne’ er i gang med en omstilling af de helt store.

”Kødet er ikke længere på tallerkenen hos firstmoverne,” konstaterede hun. Det overordnede tema er ’bæredygtighed’. Det handler om at skabe en sund verden, hvor man sikrer klodens og arternes overlevelse ved at leve mere naturligt og harmonisk. Og her spiller det grønne, den plantebaserede kost, en væsentlig rolle i den sunde levevis. Her er ikke – eller meget lidt – plads til kød.

”Firstmoverne er ekstreme,” understregede hun. Men tendensen vil i en vis grad smitte af, og her rådede hun landbruget til at arbejde meget mere med dyrevelfærd, som bliver afgørende for kødets fremtidige placering hos forbrugerne.

Forbrugerne vil gerne prøve noget nyt

Efter det kig i krystalkuglen fremlagde forbrugersociolog Nina Preus fra Landbrug & Fødevarer resultatet af en rundspørge, der gav et billede af de aktuelle bevægelser blandt flertallet af forbrugerne. Også her kunne man se en tendens til, at især børnefamilier og folk under 50 år spiser mere plantebaseret end tidligere.

”En af de trends, man kan se inden for sundhed, er et brud med vanetænkningen. Forbrugerne er mere åbne over for at afprøve nye produkter, og det betyder, at kødet i øjeblikket mister position i aftensmåltidet til fordel for meget mere grønt på tallerkenen,” fortalte hun.

Andre aktuelle sundhedstrends:
Mad som medicin (superfoods, blodsukkervenlig kost, anti-inflamatorisk, fokus på tarmbakterier)
Autentisk (ren og naturlig mad, hjemmelavet, uforarbejdet, ’fri for …’)
Holistisk sundhed (afstresning, ro, smag og nydelse).

Fedtforskrækkelsen er væk. Det er nu tilladt at nyde både det fede og det søde – så længe det er hjemmelavet og økologisk, fortalte hun.

En helt anden tendens er, at de officielle kostråd har mistet deres gennemslagskraft. Kun omkring 52 pct. af befolkningen er enige i budskabet om, at ’Man kan regne med rigtigheden af De Officielle Kostråd’.

I stedet sammensætter folk deres egne sandheder om sundhed efter, hvad de nu falder over af information på nettet, blandt venner og familie, hos lægen etc. Fakta om sundhed er blevet individualiseret og er ofte baseret på mavefornemmelser.

Sundhed er ikke enten-eller

Næste oplægsholder, autoriseret klinisk diætist og forfatter, Stine Junge Albrechtsen, havde fået til opgave at besvare spørgsmålet: Er plantebaseret kost sundere?

”Det korte svar er nej,” sagde hun, og gjorde samtidig opmærksom på, at der findes undersøgelser, som viser, at vegetarer lever længere end andre. Det har dog efter alt at dømme ikke noget med kosten at gøre, men handler om, at vegetarer typisk dyrker mere motion, ikke ryger og har et lavere forbrug af alkohol end befolkningen som gennemsnit.

Det gode gamle kostråd om at spise varieret er stadig en af de sundeste leveregler, understregede hun og sagde: ”Det er en misforståelse at dæmonisere enkelte fødevarer. Sundhed er ikke et enten-eller.”

Pesticider skaber overskrifter

Pesticider er et emne, som med jævne mellemrum kommer under behandling i medierne – dog sjældent med en positiv vinkling. Seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen fra DTU Fødevareinstituttet kunne i sit oplæg fortælle om, hvordan væsentlige detaljer om pesticidrester i frugt og grønt var blevet udeladt i mediernes jagt på opsigtsvækkende overskrifter eller ditto billeder. Fx i bladet Samvirkes famøse forside og billedserie med folk i beskyttelsesdragter, der spiser grøntsager.

”Der er ingen sundhedsrisiko ved at indtage pesticidrester i de koncentrationer, vi har fundet i frugt og grønt i Danmark,” slog hun fast.

Holdning vinder over fakta

Morten Svane, kandidat i digital kommunikation med speciale i sundhed på sociale medier, rundede foredragsrækken af med et indlæg om sundhedsdebatten på de sociale medier.

Han mente, at der i de senere år er sket et paradigmeskift til det, han kalder ’Den personlige overbevisnings tid’, hvor folks egne holdninger og fornemmelser vinder over fakta.

Han kunne blandt andet fremvise en række eksempler fra debatter på Facebook, hvor folk fremsætter kontroversielle påstande som ’… man ved jo at laks er den mest giftige fødevare overhovedet’. Da Morten Svane efterfølgende bad debattøren om dokumentation for påstanden, fik han besked på selv at google det.

”Men det er ikke kun på de sociale medier, at vi har et problem. Medierne svigter også deres ansvar i deres behandling af sundhedsstoffet,” sagde han.

”Vi bør hylde den kritiske sans. Lære folk, at det er OK at tage fejl og blive klogere. Men jeg har svært ved at se, hvordan vi skal vende udviklingen.”

Under den efterfølgende debat gjorde en tilhører opmærksom på, at man ikke skal lade sig frustrere af de personer, man debatterer med på de sociale medier. Dem kan man alligevel ikke overbevise om noget som helst – i stedet skal man tænke på alle dem, der læser med i debattråden. De er den vigtigste målgruppe.

Dertil kunne Kirsten Poulsen berolige med, at firstmoverne ikke længere er på de sociale medier. Også her er der nye tider på vej.

Mere info

Se oplægsholdernes præsentationer (Power Point) på hjemmesiden Ernæringsfokus