Mejerifolk tog på rejse mod klimaneutralitet

50 deltagere hørte om tilpasning til ekstremt vejr, klimacertifikater og forsyningskrise på et medlemsmøde i Mejeriforeningen.

Skybrud, storme, skovbrande og oversvømmelser. Forsyningsproblemer og stigende omkostninger. Klimacertifikater – en fordel eller en faldgrube? Der var tunge emner på dagsordenen, da Mejeriforeningen holdt medlemsmøde på Gl. Skovridergaard i Silkeborg mandag i denne uge.
Mødets tema var ’Rejsen mod klimaneutralitet’. Over for de 50 deltagere gav seks oplægsholdere deres bud på, hvilke udfordringer og muligheder, der venter mejeribruget. Meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard lagde for med at give et indblik i følgerne af klimaforandringerne.
”På COP26 i Glasgow i sidste uge indgik verdens lande en aftale om nye mål for reduktion af udledningen af klimagasser.  Men det ændrer ikke ved, at vi er på vej ud ad en tangent med eskalerende temperaturer og nedbørsmængder, og ekstremerne bliver værre,” sagde han.

Tilpasning til forholdene
I Danmark kommer det voldsommere vejr især til udtryk med oversvømmelser – særligt om vinteren, hvor fordampningen er mindre.  Som eksempel nævnte Jesper Theilgaard vinteren 2020, hvor store markarealer blev sat under vand med alvorlige følger for vinterafgrøderne. Den slags kræver handling her og nu. For klimaforandringerne venter ikke på virkningen af den grønne omstilling
”Ved at gå over til vindmøller og solceller kan vi mindske udledningen af drivhusgasser, men effekten af de klimaneutrale energikilder slår først igennem sidst i dette århundrede. Derfor må vi hele tiden tilpasse os til de eksisterende forhold og håndtere udfordringerne,” understregede Jesper Theilgaard.

Verdensøkonomien har det godt, men …
Forsyningsproblemer i verdenshandlen var i fokus i det næste indlæg, hvor Landbrug & Fødevarers cheføkonom Martin Kristian Brauer gav et indblik i den aktuelle økonomiske situation.  Generelt ser det positivt ud på det økonomiske område, indledte han.
”Vi er kommet godt ud af corona-krisen. Der er sket en genopretning af de vestlige økonomier, og den danske økonomi er tilbage over niveau,” fortalte Martin Kristian Brauer.
Samtidig er efterspørgslen, bl.a. på grund af corona, flyttet fra serviceydelser til produkter, og det har lagt et pres på de globale forsyningskæder. Det er ikke mindst et problem i USA. Containerne hober sig op fx i havnen i Los Angeles.
Konsekvenser er stigende fragtrater, og da priserne på energi samtidig er røget i vejret, oplever man i øjeblikket en rekordhøj inflation. En udvikling, der også har resulteret i stigende fødevarepriser.
”Hvis det ikke er et midlertidigt fænomen, bør man overveje at hæve rentefoden,” mente Martin Kristian Brauer.
Herefter gav han et kort indblik i landbrugets klimaindsats. Han fremviste et par grafer, der viste, at erhvervet har formået at reducere CO2-udledningen med 20 pct., samtidig med at produktionen er øget.
”Men vi skal gøre det bedre,” understregede han og henviste blandt andet til målsætningerne i landbrugsaftalen:  ”Grundlæggende er der et enormt behov for udvikling af nye teknologier. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder på at få tilført yderligere midler til forskning i dette område.”

Nyt klimaværktøj til mejerierne
Brauers betragtninger blev fulgt op af Mejeriforeningens direktør, Jørgen Hald Christensen, med en kort præsentation af organisationens nyudviklede klimaværktøj. Det kan mejerierne bruge til at måle udviklingen i deres klimaaftryk.
Derpå gav han et overblik over den hidtidige indsats med at vise og forklare politikere, presse, interessenter og forbrugere, hvordan mejeribranchen er i fuld gang med den grønne omstilling. Emnet er blevet belyst på symposier om bæredygtighed på Christiansborg såvel som i publikationer, film på de sociale medier samt besøg hos mælkeproducenter og mejerier.

Klimadata er den nye valuta, ifølge Anna Flysjö, Life Cycle Sustainability
Manager, Arla Foods.

Dokumentation er vigtig
Jørgen Hald Christensens indlæg blev fulgt af Anna Flysjö, Life Cycle Sustainability Manager, Arla Foods. Hendes hovedpointe var, at det ikke alene rækker at have fokus på sine målsætninger for at reducere udledningen af klimagasser. Vil man som virksomhed fremstå troværdigt, skal man også vise fremdrift samt dokumentere sine klimadata. De skal være tydelige og transparente og kunne gennemgås af en talknuser – præcis som det er kutyme med regnskaber for økonomien.
”På den måde er klimadata den nye valuta,” lød det fra Anna Flysjö.

Pas på med klimacertifikater
Et andet hedt og omdiskuteret emne i kampen mod den globale opvarmning er kompensation for udledningen af drivhusgasser med klimacertifikater. De kritiseres fra flere hold for at være greenwashing. På mødet opfordrede direktør Ivar Ravn, SEGES, da også til forsigtighed ved brug af metoden. For hvem kan vide, om en virksomhed vil blive vurderet som ’ren nok’ ved at købe en klimakredit af nogen, der et sted i verden har lavet tiltag til at binde CO2?
”Hvad tror I, at Greta Thunberg ville sig til det?” spurgte Ivar Ravn retorisk.
Derfor rådede han til at handle klimacertifikater i Danmark eller vores nabolande, selv om det også kan være problematisk. Ikke bare for køberen, men tillige sælgeren, som typisk kan være en landmand. Det skyldes flere forhold. Et klimacertifikat – der i landbruget ofte bygger på at lagre kulstof i jorden, udtage lavbundsjorde eller plante ny skov – kan kun sælges én gang. Desuden er der mange omkostninger ved at få lavet et certifikat, som ved et salg binder landmanden til en langvarig aftale på 10-15 år. Det gør systemet ufleksibelt, påpegede Ivar Ravn:
”Og så er markedet for klimacertifikater et cowboyland, der ikke er reguleret af internationale aftaler. Det gør det vanskeligt at navigere i. Så selv om det kan være en god forretning, skal man som mejeri opfordre sine mælkeleverandører til at tænke sig godt om, inden de sælger klimacertifikater.”

Farvel til soja i Thise
Efter denne rundtur ude i verden gav Thise Mejeris direktør Poul Pedersen tilhørerne en sikker landing hjemme i Danmark. Det skete med en status over mejeriets målsætning om at udfase brugen af importeret soja i køernes foder og erstatte den med danskproduceret foder inden 1. oktober 2023.
”Den dato er vi mere end godt på vej mod at nå, fordi vores andelshavere har leveret en fantastisk indsats,” fastslog Poul Pedersen og forklarede om baggrunden for tiltaget:
”Sojaproduktion er i høj grad ansvarlig for, at regnskoven forsvinder. Derfor besluttede vi os for at gå væk fra importeret soja. Dels fordi det er et budskab, forbrugerne kan forstå, dels fordi det bringer vores ejere tættere på det økologiske grundprincip om et naturligt kredsløb,” sagde Poul Pedersen.
Læs mere om Thise Mejeris sojaambition her.