Kreative kinesere

KINA Forsknings- og erhvervssamarbejdet med Kina var i fokus på Mejeriforskningens Dag, hvor fordomme om det gigantiske marked blev skudt i sænk.

”Det er ikke et tilfælde, at vi har valgt at fokusere på Kina, der på mange måder er en dynamo i dansk vækst og værdiskabelse,” sagde formand for Mejeribrugets ForskningsFond Hans Henrik Lund i sin velkomsttale til dagens plenumforedrag. Herefter overlod han ordet til en række eksperter på området.

”Kineserne kan kun kopiere, har ingen fantasi, er ikke kreative, ikke innovative, har ingen humoristisk sans og er styret af gamle mænd. Sådan lyder nogle af fordommene fra personer, der ikke kender det moderne Kina,” indledte Karsten Kristiansen, professor, Laboratory of Genomics and Molecular Biomedicine ved Københavns Universitet. Han øste af sine erfaringer fra samarbejdet med BGI-Shenzhen. Erfaringer, der talte fordommene midt imod. BGI-Shenzhen er på få år blevet en verdensomspændende organisation, der arbejder med segmentering (kortlægning) af genetisk variation. De 1.500 håndplukkede bioinformatikere, der arbejder på virksomheden i Kina, er i gennemsnit 25 år, ualmindeligt kreative og gode til at tænke ud af boksen, fortalte han.

Arla-direktør og fattigt familiemedlem

Leif Skibsted, professor på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet, har 10 års erfaring med undervisning og forskning på Folkets Universitet i Beijing. Han tegnede et nuanceret billede af det kinesiske samfund, hvor tradition og nytænkning komplementerer hinanden som yin og yang ”Det er væsentligt at lytte til kineserne og forstå deres kultur, hvis man vil samarbejde,” konkluderede han. Executive Vice President Jais Valeur, Arla Foods afrundede indlæggene med sine erfaringer fra samarbejdet med kineserne – erhvervsmæssigt og privat. Han har været den drivende kraft i opbygningen af Arlas joint venture-samarbejde i Kina, har boet i Kina og er desuden kinesisk gift. ”Min kinesiske familie betragter mig som det fattige familiemedlem og synes, det er lidt synd, at vi bor i et land med så lidt farve, hvor der er så lidt hastighed, og hvor man tjener så få penge,” indledte han, og beskrev det kinesiske samfund som diametralt anderledes. ”Man må ikke undervurdere, at Kina er et helt exceptionelt konkurrencesamfund også på det individuelle niveau, hvor det handler om at være bedst. Der er en hastighed i alt, hvad man gør. Der arbejdes ekstremt fleksibelt, og man er altid klar til at ændre retning. Og så er der en chokerende høj kreativitet inden for tøj, forskning, ja, ligegyldigt hvad,” fortalte han. Med reference til de øvrige foredrag pointerede han, at det forskningssamarbejde og den vidensudveksling, der foregår, er meget vigtig for dansk mejeribrug. Med kvoternes bortfald forventer Jais Valeur, at Arla vil modtage en mia. kg mælk mere i de kommende år. Samtidig står man overfor et stagnerende til faldende forbrug i Europa. Udfordringen er derfor dels at forsvare hjemmemarkederne ved at finde nye produkter og ved at tale sundhed og ernæring – og dels at finde nye markeder uden for Europa. ”Når mælken skal ud at rejse, skal vi turde finde på nye ting og tænke helt ud af boksen,” sagde han og refererede til en ærteis, han havde spist i Kina. Bestemt ikke hans smag, men populær i Kina. Og således fik han flettet dagens plenum-indlæg om kulturforståelse og innovation sammen med dansk mejeribrug.